matriel flytning (Generelt)
Kære Martin!
Min parantes om alt det andet materiel hos jer i Skælskør, var aldeles ikke personlig ment. At materiellet bliver udsat for hærværk kan jo aldrig være din eller medlemmernes skyld og jeg er ked af, at du har misforstået mig. Hærværk kan aldeles ikke undskyldes og i har i Skælskør været meget hårdt ramt af den slags og det kan de fleste vel kun beklage og ærgre sig over. Dette uvæsen er jo nærmest blevet dagens orden her i landet og den eneste måde det kan forebygges på, er at alt bevaringsværdigt materiel skal stå i en aflåst og hærværkssikret vognhal.
M.h.t. MO 1951 blev dens skæbne vist beseglet for mange mange år siden; faktisk allerede da den blev placeret i Sdr. Bjerge, for den havde ikke henstået der i ret lang tid, før vognen af vandaler blev fuldstændig ødelagt. Jeg ved ikke, hvad planerne for denne motorvogn oprindelig var - jeg har hørt luftige rygter om at føre den tilbage som den så ud i 1935, men det ville fra starten være en nærmest umulighed, al den stund at den var forsynet med B & W motorer og S-togs boggier, dog med 3,2 m akselafstand. Da levetidsforlængelse af bl.a. MO 1954 til Lille-Nord i 1981 blev besluttet, var det jo med den bagtanke, at JBM efter få år skulle overtage vognen, som jo desværre blev skadet ved et uheld på Helgoland i vistnok 1982 eller 1983, men blev dog alligevel reddet efter ophør af MO-driften i 1984.
--
Jens MO-Møller