Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Meget begrænset togdrift i Nordjylland (Generelt)

af andersj, Aalborg, 1/12 2021, 18:44 (1087 dage siden)

I Rold Skov væltede et eller flere træer ved 15-tiden og spærrede for DSB's togdrift mellem Aalborg og Hobro. Der blev indsat to togbusser fra Hobro, men trafikken og føret på vejene er helt håbløse. Sidste NJ tog fra Aalborg mod Skørping kørte 15:30 og det blev næsten 40 minutter forsinket ved Støvring på vej tilbage til Aalborg. Herefter har NJ heller ikke kørt til Skørping.

Mellem Aalborg og Frederikshavn er der meget begrænset togdrift pga. forskellige forhindringer - det ser ud til at der kører et tog hver anden time. Jeg overhørte bl.a. en lokomotivfører fra NJ sige at der var fastkørte biler i overkørslen i Nørresundby.

De fleste NT-busser inkl. bybusserne i Aalborg blev indstillet fra klokken 16.

Der holder to varme IC3'er i spor 4 i Aalborg, men de er selvfølgelig aflåste - man kan jo ikke have at de strandede passagerer har et varmt sted at vente. I Tyskland er det ellers normalt at man stiller tog til rådighed som varmestuer ved større nedbrud. I 2018 overnattede jeg og en masse andre eksempelvis i en ICE 1 på Hamburg Hbf efter at et uvejr havde spærret alle strækninger ud af Hamburg.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak