Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Schneebergbahn 2021 (Generelt)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 23/9 2021, 21:40 (1158 dage siden)

På vores Wien-tur tog vi en dag ud af kalenderen for at køre en tur med Schneebergbahn til toppen af Schneeberg i 1.800 meters højde.
Først en halv times tid med regionaltog til Wiener Neustadt, hvor en Desiro holdt og ventede.

[image]

Herfra yderligere en halv times tid til endestationen Puchberg am Schneeberg. Schneebergbahn er noget så eksotisk som en tandhjulsbane, hvor et stort tandhjul under lokomotivet griber fat i en tandstang liggende midt i sporet. På den måde kan man forcere langt skrappere stigninger end normale jernbaner kan klare.
Ved stationen var opstillet et eksempel på stigningsprocenten.

[image]

[image]

Togene på banen er rigtige turisttog i tivolilakering kaldet salamandertog. Der skulle reserveres plads i forvejen og toget var stopfuldt. Jeg gætter på, at alle skal op på bjerget om formiddagen og ned ad bjerget om eftermiddagen.

[image]

Der er 4-5 mellemstationer på banen, hvor der kan krydses. På en af stationerne blev der annonceret 5 minutters ophold, så man kunne købe forfriskninger på stationen. Da de 5 minutter var gået, kørte toget - jeg er ret sikker på, at mindst 2 rejsende ikke kom med…

[image]

Så nåede vi toppen og turen sluttede i en fin helt lukket stationshal med to spor.

[image]

[image]

Fortsættes...

--
[image]

Avatar

Schneebergbahn 2. del

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 25/9 2021, 16:19 (1157 dage siden) @ Tommy Nilsson

Fortsat fra 1. del.

Som sagt nåede vi toppen og det var tid til at se lidt på sporet. Der er i alt 3 perron blindspor på stationen og ingen omløbsmulighed. På udvalgte dage køres med damp og jeg går ud fra, at maskinen er nederst i stammen både op og ned.

[image]

[image]

[image]

Stationens pakhus med et enkelt blindt sidespor ligger i sydenden og der er bygget en flytbar rampe ud til hovedsporet, så gods hurtigt kan læsses ind og ud.

[image]

[image]

Udsigten var godkendt. :-)

[image]

[image]

[image]

Vel nede i dalen igen, får I lige et afslutningsbillede af en østrigsk rumpeged.

[image]

--
[image]

Schneebergbahn 2. del

af Eyolf, 27/9 2021, 23:27 (1154 dage siden) @ Tommy Nilsson

Ja, loket kjøres alltid nederst i togstammen. Dette er forårsaket av sikkerhetsbestemmelsene for slike fjellbaner. Loket har flere bremsesystemer og vil alltid klare å stanse, selv om en vogn skulle miste bremsene, eller om en vognkobling skulle ryke. Om derimot loket gikk øverst, og en kobling røk ... Behøver jeg å si mer? Av samme årsak er det derfor heller ingen omkjøringsspor. Samme bestemmelser gjelder på tilsvarende baner i både Sveits og Tyskland også.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak