Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Beslutningsgrundlag - Perronforlængelse Horsens (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 9/9 2021, 22:55 (1169 dage siden) @ esni

Det ser lovende ud.

Det undrer mig imidlertid, at man lægger op til en længde på 320 meter, når nu de nye Alstom Stream togsæt bliver op til 330 meter. Ganske vist er det muligt at lade enderne af toget rage ud over perronen, men de ekstra 10 meter havde altså givet lidt ekstra buffer ifm standsningen - og formentlig ikke betydet det store ift økonomien.


Det er der sikkert gode folk der har siddet og regnet på og er nået frem til at det betyder en hel del for økonomien.


Det kan vel også tænkes at beslutningsforslaget er påbegyndt inden man kendte de ny togs længde...

Det har nu været kendt længe at togene skulle blive op til 110 meter lange.

Men det er heller ikke noget større problem, for lokomotivførerne kan jo godt bremse rimeligt præcist. Skalborg, Svenstrup og Støvring er eksempelvis anlagt med kun 90 meter perron og dengang de blev indviet kørte næsten alle IC-tog med to IC3 (120 meter). Det er ikke noget problem at få alle døre ved perron og selv i dag er der planmæssigt afgange med to IC3 der holder ved disse trinbræt.

Det bliver nok også relativt få tog der kommer til at køre med tre togsæt (900 pladser) til Aarhus og mon ikke også det bliver muligt at aflåse enkelte døre som på Øresundstogene? Nørreport Fjern forbliver jo en udfordring med kun 203 meter perronlængde.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak