Åh nej. Ikke nu igen (Generelt)
Ja, ja, jeg ved godt, vi har haft diskussionen 1.000 gang før. Men det gør det blot endnu mere sørgeligt. Det er snart 25 år siden, at DSB og Banedanmark blev skilt ad. Alligevel kører Jyllands-Posten p.t. følgende overskrift på deres hjemmeside:
"Signalfejl hos DSB skaber store problemer: Togtrafikken på flere strækninger er indstillet"
Det ville svare til at skrive:
"Vejarbejde hos Slagelse Taxa skaber store problemer. Motorvejstrafikken på flere strækninger er indstillet."
Jvf. den nylige diskussion om havnesporet i Nyborg, hvor en og anden i kommunen vist stadig tror, at DSB både ejer spor og kører godstog...
Men andre steder har man dog også kunnet byde på trafikale udfordringer i denne uge: Ødelagt kobling skaber trafikkaos på Sejerø: Nu er tyske komponenter på vej En ødelagt kobling på en hovedmotor satte M/F Sejerøfærgen ud af spillet midt i højsæsonen. Og da reservedele til en færge fra 1998 ikke er noget det vrimler med, tog det nogle dage at få dem skaffet fra Tyskland. Imens måtte den væsentlig mindre Nekseløfærgen vikariere, men det gav kaos, fordi mange så ikke kunne komme med. Lån af en færge fra en anden rute var desuden i forvejen et problem, for næsten hver havn har sine egne standarder.
(Edit: rettet egen misforståelse af Thomas' pointe)
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen