Sådan kan det gå med materiel, der ikke har gennemgående trækstang!

VLTJ C 2 havde selvfølgelige "gennemgående trækstang", men vognen var som nævnt tidligere indrangeret forrest i et i øvrigt langt godstog. Ved ankomst til Viborg (hvor vognen skulle placeres i remisen), sprang rangerlederen op på maskinen straks da toget var standset i spor 1 og råbte "ret frem" til lokomotivføreren. Føreren gjorde naturligvis, som han havde fået besked på, men en lang stamme G-bremsede godsvogne er trods alt nogen tid om at udligne, og da C 2 jo var forrest op til maskinen, og da en "kæde aldrig er stærkere end det svageste led", ja så gik det galt ...

Trækstangen knækkede i samlingen, og begge pufferplanker blev trukket ud, samtidig med, at vangerne i enderne blev trukket ind mod vognens længdeakse. Tommys billede viser ganske tydeligt resultatet - det var ikke noget kønt syn ;-(

Vognen blev forsigtigt bakset ind på eet af læssesporene, og MHVJs bestyrelse og ejerne (en gruppe MHVJ-medlemmer) blev ret hurtigt enige om, at en reparation ville ligge langt udover MHVJs praktiske og økonomiske formåen. Vognen var i forvejen ret "mølædt", og resultatet blev, at den i en sen nattetime af en motortrolje blev slæbt forsigtigt Bjerringbro, hvor "Orlas Produkthandel" afbrændte vognkassen og skar resterne i småstykker.

Som kompensation modtog ejerne fra DSB en udrangeret CL-vogn, som MHVJ ikke var interesseret i, og som straks blev ophugget hos Henriksen i Århus.

Og så er det, at nogle - måske særligt de yngre læsere - vil spørge; hvorfor forlangte man ikke, at DSB genopbyggede vognen? Tja, tiderne var meget anderledes dengang, det var ikke svært at få "puttet" eet eller andet vrag af en vogn eller et lokomotiv ind i et ordinært godstog og få det transporteret hen, hvor man ville have det, ja man kunne endda få hastigheden på godstoget nedsat, hvos "objektet" var alt for ringe. Men det var meget "lokale aftaler" med de stedlige pladsfolk og stationsbestyrere, så det var selvsagt ikke aftaler, som kunne gøres til genstand for mere formelle erstatningskrav.

Transporten af C 2 var absolut ingen undtagelse - der var hverken fragtbrev eller særskilt tilladelse fra Trafikstyrelsen (som slet ikke fandtes på det tidspunkt), kun en følgeseddel "Fragtfrit til brug for driften" ... Så at DSB overhovedet var så kulante, at man gav en kasseret CL som "godtgørelse", havde man blot at være glade for.

Jo, der var meget, der var nemmere i gamle dage, og som rent faktisk fandt sted.
Og som vi først nu - mange år efter - kan begynde at "løfte sløret for" ...))

Mvh
LH