Ladestander til batteritog (Generelt)
Såvidt jeg ved, så har batterier længere levetid hvis de lades oftere. Så man kan overveje økonomien i at gå efter kortere rækkevidde.
Jeg har dog ikke set analyser af dette.
Maksimal levetid for batterierne indgår i leverandørernes angivne rækkevidde. Lige nu er rækkevidden omkring 130 km (drevet af tyske udbud på batteritog til erstatning af 41 meter lange dieseltog), men samme batteriløsning kan komme op omkring 200 km rækkevidde, men så er effekten på batteriernes levetid en lidt anden
Der forudsættes i øvrigt omkring 10 års levetid for batterierne (hvorefter de har ca 85% af kapaciteten tilbage), men levetiden er på vej op over de 15 år (dvs udskiftning af batterier een gang i toget levetid). Der testes opladninger af batterier, og jeg mener, man lige nu er omkring 50.000 gennemførte opladninger i testen, men jeg er ikke opdateret her.
Den optimale levetid for batterierne handler altså basalt set ikke om at få batteriet til at holde længst muligt, men om at reducere antallet af gange, man udskifter batteriet i togets levetid. Dvs: Når man lige nu har omkring 10 års levetid, er indsatsen på at få 15 år, fordi eksempelvis 12 års levetid, ikke reducerer antallet af batteriskift over 30 år....
Tilsvarende har temperatur også betydning for batteriernes levetid, og en væsentlig del af en "batteripakke" er derfor køle/varme anlæg til batterierne. Disse drives iøvrigt ved opstilling af det normal fremmednettilslutning, så der ikke bruges batteristrøm, når toget skal overnatte.
/Lasse