Affald på skinner (ønske om eget sidespor) (Trafikpolitik)
I dag kører der - i meget beskedent omfang - dagrenovationsaffald med tog fra Italien til Aalborg Øst. Undervejs passerer man forbi Reno-Nords forbrændingsanlæg. Reno-Nord har nu et ønske om eget sidespor (sådan må det vel læses).
Vi befinder os her:
Citat fra nordjyske.dk:
"Reno-Nord er som bekendt også en del af Nordjyllands Ressourcepark, og fra affaldsselskabets side har man et ønske at bruge de jernbaneskinner, der ligger lige uden for døren, som i dag fører ned til østhavnen. Reno-Nord vil bruge skinnerne til at få leveret affald med tog.
- Vi har da et ønske om, at hvis man kigger op i den store skala, at i stedet for, at affaldet kører med tog hele vejen ud til Aalborg Havn, som det gør i dag, hvor det så bliver omlæsset til lastbiler og kørt ud til Reno-Nord, så giver det rigtig god mening, at toget kunne stoppe ud for Reno-Nord, siger formand for Reno-Nord Kristoffer Hjort Storm (DF).
I dag får man leveret dagrenovationsaffald fra Italien. Hvis affaldet skal køres til døren, så kræver det, at der etableres en aflæsningsstation, hvor der er noget kranværk, der kan læsse det af."
Tror vi så på, at det bliver til noget? Tja, rådmanden på området er fra enhedslisten, og de kan jo (også) godt lide at bruge skatteydernes penge. Så måske.....
DF og Enhedslisten - en ny alliance i dansk jernbanetransport? Interessant.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"
Måske denne tanke er en død sild?
https://pro.ing.dk/wastetech/artikel/klimapartnerskab-foreslaar-radikale-aendringer-sto...
"Regeringen overvejer stop for import af affald til forbrænding
Når regeringen skal forhandle den kommende klimahandlingsplan, så bliver affaldssektoren det første emne på dagsordenen. Derfor blev anbefalingerne taget imod af de to ovennævnte ministre, der var tilstede og også kommenterede kort på anbefalingerne ved pressemødet.
Klimaminister Dan Jørgensen lagde vægt på, at regeringen vil gå »udogmatisk« til værks, når den overvejer hvordan affaldssektoren reguleres. Det kan blandt andet betyde et stop for import af affald til forbrænding – en tendens der har været stigende de sidste år. I 2019 blev der importeret over 357.000 tons affald til forbrænding i Danmark.
»På et helt overordnet plan må det være åbenlyst for de fleste, at det ikke går an, at vi ligger dårligst på affaldsstatistikkerne i Europa og OECD, når vi gerne vil være et foregangsland,« sagde Dan Jørgensen"