Batteritog til Nærumbanen og Lokaltog (Trafikpolitik)
Referat fra møde i TU:
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/Referat%20for%20m%C3%B8de%20i%20TU%...
Foruden at afsætte midler til en fase 2 analyse af ombygning af Hillerød station, startes en analyse af evt. batteridrift på Nærumbanen. Her er et hurtigt udpluk fra denne del af referatet:
.
.
RegioSprintere vurderes, som beskrevet i afsnit 4, at skulle udfases senest i 2025. Der skal dermed
tages stilling til, hvilket materiale der skal anskaffes i de kommende år. De nuværende
RegioSprintere betjener udelukkende Nærumbanen, som i dag er et lukket system, og dermed vil
der i Scenarierne A og B ikke være en gevinst at hente med henblik på at anskaffe tog, der
samtidigt skulle være mulige fleksibelt at indsætte på andre lokalbaner. Fleksibilitet vil der derimod
kunne hentes ved Scenarie C, hvor Nærumbanen i givet fald kobles på Letbanen på Ring 3.
Dermed vil det være nødvendigt at anskaffe de samme tog som på letbanen også til Nærumbanen.
For Scenarierne A og B vurderes det med den nuværende teknologiske modenhed af batteri- og
brinttog, at Nærumbanen vil være oplagt til et for-projekt for de øvrige lokalbaner, fordi driften på
banen er isoleret fra øvrig banetrafik og fordi banen blot er 8 km lang. Region Hovedstaden har
afsat midler til et konkret for-projekt, som skal resultere i et konkret og realiserbart projekt for
Nærumbanen, med udgangspunkt i fossilfrie teknologier som batteri- og brinttog. Resultatet af forprojektet skal indebære mulighed for på sigt, at udbrede konceptet på regionens øvrige lokalbaner i
takt med at teknologien forbedres og modnes (fx batterikapaciteten).
Samtidig vil en ombygning af Nærumbanen til en letbane i Scenarie C dog medføre markant
stigende udgifter til vedligeholdelse af Nærumbanen ved ombygning til letbane, idet vedligeholdelse
af elektrificerede baner generelt er langt dyrere end strækninger, der kun er anlagt til dieseldrift eller
alternativt brint- eller batteritog. Erfaringer fra Banedanmarks strækninger viser, at der kan være
tale om en faktor 2½.
Beregningerne tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:
• Pris på RegioSprintertog: i 1999 blev 4 RegioSprintere forhandlet ned til en pris på 10
millioner kroner stykket, dvs. i alt 40 millioner kroner for 4 togsæt. Prisudviklingen fra 1999
til 2018 er ved anvendelse af f.eks. nettoforbrugerprisindeks steget med knap 43%, hvorved
togprisen – alt andet lige – havner lige under 15 millioner kroner per togsæt, eller 60
millioner for 4 togsæt. Det vides imidlertid ikke, om den tidligere opgjorte pris omfatter
ydelser (f.eks. reparation eller lignende), som ikke fremgår af teksten. Dette forhold
afspejles i prisintervallet 60-80 millioner kr. i alt (i 2018-priser).
• Letbanetog: Hovedstadens Letbane har oplyst, at prisen for anskaffelse af supplerende
letbanetog ifølge de nuværende kontraktvilkår for at trække på en option for anskaffelse af
flere tog vil ligge på ca. 6 mio. €. Det betyder, at 2-4 letbanetog andrager 90-180 millioner
kr.
• Alternativ anskaffelse af batteridrevne tog: Det foreligger endvidere oplyst i en artikel
publiceret i Ingeniøren, at prisen for anskaffelse af batteridrevne tog pr. stk. andrager 7
millioner €, dvs. 2-4 tog prismæssigt ligger på 100-200 millioner kroner.
• Stationer: De to nye to stationer (letbane og Nærumbanen) opjusteret til 2018-priser er
fortsat i hele millioner henholdsvis 7 og mellem 10-15 millioner kroner. I Scenarie B
forudsættes endvidere Nørgaard Station flyttet (omtrent 10 millioner kroner).
• Elektrificering: Der regnes med en kilometerpris på 6-8 millioner kr./km, som er estimeret
ud fra en antagelse om, at Nærumbanen må vurderes at have en middelsvær
tilgængelighed, ligesom projektet er relativt lille, dvs. de tværgående omkostninger ligger
relativt set i den lidt højere ende. Der er regnet med at elektrificere 6 km af Nærumbanen,
idet strækningen mellem Klampenborgvej og Jægersborg (ca. 1,8 km) bortfalder i Scenarie
c.