Militære sidespor - Forumarkivet (ikke aktivt)

Hej med jer
Et æmne der ikke regtig har været vendt her i forum er militære sidespor det eneste er vel Grove sporet, men der har og er vel en del andre, er der nogen der vil dele ud af deres viden om dette
mvh. Preben

Godeftermiddag Preben!

Jeg skal ikke kloge mig, men foruden GROVE (FSN KAR) er der FSN SKP (Vojens/Skrydstrup), lidt omkring (var?) FSN ALB, OKSBØL til OKSBØLLEJREN, Smalspors- og normalbanerne omkring Büffelkobbel stillingerne i Oksbøl og selvfølgelig "Militærsporet" mellem den gamle Næstved Slagelsebane og Sydbanen.
Så for dem der har viden om og interesse for at skrive her på siden er der en stor mulighed for at gøre os andre klogere. Det ser jeg frem til ligesom dig!

--
Steffen Dresler

I forbindelse med Varde - Nr. Nebel Jernbane, VNJ, nu Vestbanen, blev der under krigen anlagt flere normalsporede sidespor. Syd for Oksbøl st. afgrenede et spor på 13 km. der endte ved Oksby syd for Blåvand. Dette spor blev hurtigt fjernet efter krigens ophør, og i dag kan der kun findes ganske få spor af denne strækning. Nord for Oksbøl st. blev anlagt Baunhøj Sidespor, som var et anlæg med flere sidespor på begge sider af VNJ´s hovedspor. Alle disse sidespor er i dag fjernet, men det ses ret tydeligt hvor de har ligget. Nuværende Baunhøj trinbræt ligger på selve sidesporenes område. I forlængelse af VNJ´s hovedspor i Nr. Nebel, blev Nymindegabsporet bygget. Sporet fra Nr. Nebel til Nymindegablejren var ca. 8 km. langt. Før lejren delte banen sig og der blev ført et spor ud til en skydeplads i klitterne. dette spor var ca. 4-5 km. Efter Krigens afslutning overtog Forsvaret sporet fra Nr. Nebel til Nymindegablejren. Dette spor, som nu ejes af Vestbanen, bruges i dag til skinnecykling og har ikke længere forbindelse til VNJ i Nr. Nebel, ligesom sporet ender ved landevejen i Nymindegab og alle spor i lejren er fjernet.
I 1979 blev sidebanen på ca. 5 km. fra Hesselmed til Oksbøl Syd (stationen i Oksbøllejren) åbnet. Herefter blev alle militærtransporter ekspederet her, og Oksbøl by slap af med de mange kørsler gennem byen. Dette spor eksisterer stadig, men bruges kun ganske lidt p.g.a. militærets besparelser.
Det kan anbefales at læse DJK´s jubilæumsbog "Fra Vestbanen til ARRIVA", hvor alle nævnte spor er fyldigt behandlet med omfattende billedmateriale.

Har været i sommerhus i nærheden af Nymindegab her i weekenden og tog nogle billeder og mindedes dengang man kørte med VNJ SM? helt til Nymindegab H for at deltage i kurser på Hjemmeværnsskolen (ak ja, det var den gang).
Banen er nu afbrudt lige før den passerede vejen og gik ind på det militære område, men perronen og stationsskiltet findes endnu.
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Og så et par billeder af traceen ude i klitterne.

Set mod syd.
[image]

Set mod nord.
[image]

End of the line i Nørre Nebel den 23. marts 2011.

I baggrunden udkørsel mod Nymindegab (Var vel oprindelig mod Tarm? Nedlagt 1940?).

[image]

End of the line i Nørre Nebel den 23. marts 2011.

I baggrunden udkørsel mod Nymindegab (Var vel oprindelig mod Tarm? Nedlagt 1940?).

Rigtigt, - NTJ blev nedlagt i 1940 og Nymindegabsporet kunne derfor anvende de første ca. 150 m. af denne strækning.

Ud over de af Steff nævnte sidespor kan også nævnes Vandel, Lunde/Beldringe, Tirstrup (aldrig færdiggjort), Københavns Landbefæstning (Vestenceinten) og sidesporet fra Hellerup station til Ryvangen/Vognmandsmarken.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ud over de af Steff nævnte sidespor kan også nævnes Vandel, Lunde/Beldringe, Tirstrup (aldrig færdiggjort), Københavns Landbefæstning (Vestenceinten)...

Så sent som i går blev der faktisk skrevet lidt omkring et, af Ingeniørkorpset anlagt, spor fra Lyngby station i forbindelse med anlæggelsen af Lyngby- Gladsaxe- og Bagsværd fort, i denne tråd. Samt om Avnsøgård sidepor (vel som et af de første, der ikke var midlertidig) og Vipperød Station der blev finansieret af daværende krigsministeriet.

Og som Thomas nævner må vi endelig ikke glemme Voldbanen med Batteritoget, på Vestvolden mellem Avedøre og Husum, som rent faktisk havde tilslutning til statsbanenettet.

En anden bane der af indlysende årsager ikke har tilslutning til det ordinære banenet og derfor ikke lige falder under kategorien sidespor, men som stadig synes værd at nævne, er jernbanen på Saltholm som også indgik i Købenshavns Befæstning. Man kan læse lidt om grundene til at anlægge en jernbane på Saltholm, samt soldaterlivet på øen og nogle børns opfindsomhed her.

--
[image] [image] [image]

Og som Thomas nævner må vi endelig ikke glemme Voldbanen med Batteritoget, på Vestvolden mellem Avedøre og Husum, som rent faktisk havde tilslutning til statsbanenettet.

Tilslutningen til statsbanenettet ved Husum var fortsat eksisterende i 1916 jf. nedenstående.

På dette kort fra år 1900 kan man se, hvor Frederikssundbanen skar/skærer Husumenceinten. Men hvordan sidesporet er tilsluttet, fremgår ikke.

Hvis man bladrer længere nedad på kortet, kan man tydeligt se, hvorledes sidesporet ved Militærstationen øst for Glostrup var tilsluttet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Reglement for lokale Signaler, 1. Sjælland-Falster, 1916, Fortegnelse over fremskudte Signaler, side 76. Som det fremgår, var der kun fremskudt signal i retning fra Frederikssund. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen

Linjeføringen fremgår delvis af dette kortudsnit

http://kort.arealinfo.dk/?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-kms-wms-m_20&mo...

og det var for et par år siden stadig muligt fra broen på Islevhusvej muligt på huse og haver samt på selve volden at følge linjeføringen.

Det var en interessant oplysning, at der også havde været en "bagdør" her. Kendte kun dden ved Vestbanen.
Som omtalt andetsteds i Kbhsområdet var der joogså sidesporene fra Lyngby til forter/batterierne vest herfor og muligvis også østpå samt fra Springforbi/Skodsborg til Tårbækfortet

Udover de i tråden allerede nævnte sidespor, har jeg nu "sovet" mig frem til følgende:

* hvis jeg husker rigtigt, så endte Frederikshavns seneste havnebane inde på Flådestation Frederikshavn?

* med udgangspunkt i ovenstående er det vel nærliggende at gætte på, at Flådestation Korsør måske også har haft sporforbindelse

* i Gedhus (syd for det tidligere nævnte Grove Sidespor) var der et trinbræt. Men der var også et sidespor og jeg TROR, at dette sidespor også havde et eller andet at gøre med Forsvaret.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

På Flyfotoarkivet - midtjylland - 1944 og 1954 - ses ikke noget sidesport ved Gedhus. På 1954 billederne kan man godtfå indtryk af et trinbræt i nærheden af Gedhusvagten.
Grove Sidespor og sporanlægget inde på flyvestationen ses tydeligt, især på 1954 billederne, som er væsentligt skarpere end Luftwaffes 1944 billeder.

Sidesporet ved Gedhus er sikkert svært at se på et luftfoto, idet sidesporet lå parallelt med hovedsporet og ikke gik ind på flyvepladsens område.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Så kan jeg godt se det, øst for garagebygningerne overfor Gedhusvagten, parallelt med hovedsporet, ikke ind over hovedvejen til flyvestationen.

Venlige hilsner
Søren

* hvis jeg husker rigtigt, så endte Frederikshavns seneste havnebane inde på Flådestation Frederikshavn?

I følge Jernbanen, 1979, nr 5 side 123 er "sporet i realiteten ført helt frem til gitteret om Flådestation Frederikshavn for dette etablissements eventuelle senere anvendelse"

* i Gedhus (syd for det tidligere nævnte Grove Sidespor) var der et trinbræt. Men der var også et sidespor og jeg TROR, at dette sidespor også havde et eller andet at gøre med Forsvaret.

I Gedhus ibrugtoges 30.07.1921 et sidespor nord for overkørslen. Dette sidespor blev anvendt af Gedhus og Omegns Mergelforsyning. Den 14.10.1942 blev der ibrugtaget et sidesporsanlæg for værnemagten. Dette anlæg lå syd for overkørslen og bestod af to sidespor, hvoraf det ene var ca 400 meter langt. Sidstnævnte sidesporsanlæg betjente til banens nedlæggelse i 1977 et militært depotområde. Kilder: Ole E. Mogensen: Sporene på Heden og Niels Jensen:
Midtjyske Jernbaner.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

* hvis jeg husker rigtigt, så endte Frederikshavns seneste havnebane inde på Flådestation Frederikshavn?

I følge Jernbanen, 1979, nr 5 side 123 er "sporet i realiteten ført helt frem til gitteret om Flådestation Frederikshavn for dette etablissements eventuelle senere anvendelse"

Havnestationssporet ligger der skam endnu - der er blot lagt asfalt mellem skinnestrengene fra Kragholmen frem til krydset ved Lodsgade (den nordlige indkørsel til Trafikhavnen), sådan at gående kan komme sikkert ned til Trafikhavnen - mestendels togrejsende, der skal videre med færge til Læsø, Göteborg eller Oslo.
Havnestationsspor-stien er egentlig en gangsti, men de cyklister, som har deres liv kært, foretrækker nu engang at cykle dér, frem for på den 4-sporede E45, som ligger lige ved siden af havesporet, og hvor den brølende trafik ikke ligefrem gør cykling på den smalle malede cykelbane langs østsiden af vejen til nogen udsøgt fornøjelse.
Havnestationssporet fører stadig helt frem til Flådestationens hegn, men ligger nu nedenunder et tykt lag asfalt ved den sydlige indkørsel til Trafikhavnen. Men i tilfælde af, at behovet skulle opstå (i ufredstid eller hvad ved jeg), så vil sporet stadig kunne gøres farbart rimeligt hurtigt.
Desuden, selvom Havnestationen ikke har været brugt i en hel del år, så er der stadig lys i signalerne ved Kragholmen-overkørslen - så havnestationsporet er ikke helt "dødt" endnu.

Som nogle måske kan huske, har Lars Søe-Jensen, der er seniorsergent og leder af Flyvevåbnets Historiske Samling været så flink at maile mig nogle billeder af Grove Sidespor og har stillet mig i udsigt, at der er flere på vej.

Lars Søe-Jensen har bedt mig spørge, om er der nogen i Forum der generelt vil skrive om Flyvevåbensidesporene og anlæggene på Flyvestationerne. Jeg viderebringer hermed forespørgslen.

Mit kendskab til Forsvarets - herunder Flyvevåbnets - sidespor er ret begrænset og jeg ser mig derfor desværre ikke i stand til at skrive noget "fornuftigt" om emnet.

Emnet kan ved første øjekast virke afgrænset og overskueligt; men når først man begynder at tænke efter er det jo enormt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I Aalborg var der tre sidespor, der alle tre havde status af private sidespor: Ved Flyveplads Øst var der et spor, der udgik fra den østligste del af Aalborg Havnebane helt ude ved Rørdal. Ved Flyveplads Vest udgik der et sidespor fra Vadum på privatbanestrækningen Nørresundby-Fjerritslev. Dette fremgår af Meddelelser fra Generaldirektoratet, M 296 fra 1941.

Senere udvidedes Flyveplads Vest med endnu et sidespor og sidesporene til Flyveplads Vest benævntes nu henholdsvis Vadum Nord og Vadum Syd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Meddelelser fra Generaldirektoratet, M296, 1941. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen

Meddelelser fra Generaldirektoratet, M172, 1943. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen - og nej: Du har ikke drukket for mange påskebryg - det er fotografen, der ikke har kvailtetskontrolleret sit arbejde.

Et ganske særligt kapitel under denne overskrift er "Batteritoget" bag Vestvolden i f.m. Københavns Landbefæstning, se nærmere her:

http://www.befaestningen.dk/Menu/Bef%C3%A6stningen/Historien/Fort%C3%A6llinger+fra+arki...

http://82.103.137.142/projekt-vestvolden/bygninger/batteritoget.html

http://www.vestvolden.info/Andre_anlaeg.htm

Voldanlægget og jernbanen bag samt jernbaneskytset er nærmere beskrevet i et hæfte:

"Batteritoget - det danske jernbaneskyts og militærsporet langs Vestenceinten" af J. Damkjær Nielsen og Bent Jacobsen, Dansk Jernbane-Klub 1996 (ISBN 13: 9788787050388). Jeg har googlet mig frem til, at hæfet endnu må kunne fås.

Bent Jacobsen er vel kendt som tidl. formand for DJK, og sammen med J. Damkjær Nielsen har han bearbejdet en artikel, som Damkjær tidligere havde offentliggjort i "Dansk Artilleri-Tidsskrift".

Selv var jeg i arbejdsgruppe med Damkjær vedr. kanonluftforsvarets overflytning fra HRN til FLV, og han blev senere chef for Våbenteknisk Afdeling på mit daværende tjenestested, Flyvematerielkommandoen.

Bedste hilsener
Niels

Et ganske særligt kapitel under denne overskrift er "Batteritoget" bag Vestvolden i f.m. Københavns Landbefæstning, se nærmere her:

http://www.befaestningen.dk/Menu/Bef%C3%A6stningen/Historien/Fort%C3%A6llinger+fra+arki...

http://82.103.137.142/projekt-vestvolden/bygninger/batteritoget.html

http://www.vestvolden.info/Andre_anlaeg.htm

Voldanlægget og jernbanen bag samt jernbaneskytset er nærmere beskrevet i et hæfte:

"Batteritoget - det danske jernbaneskyts og militærsporet langs Vestenceinten" af J. Damkjær Nielsen og Bent Jacobsen, Dansk Jernbane-Klub 1996 (ISBN 13: 9788787050388). Jeg har googlet mig frem til, at hæfet endnu må kunne fås.

Bent Jacobsen er vel kendt som tidl. formand for DJK, og sammen med J. Damkjær Nielsen har han bearbejdet en artikel, som Damkjær tidligere havde offentliggjort i "Dansk Artilleri-Tidsskrift".

Selv var jeg i arbejdsgruppe med Damkjær vedr. kanonluftforsvarets overflytning fra HRN til FLV, og han blev senere chef for Våbenteknisk Afdeling på mit daværende tjenestested, Flyvematerielkommandoen.

Bedste hilsener
Niels

Vestenceinten er bestemt ikke min spidskompetence, men emnet er bestemt spændende.

Militærstationen øst for Glostrup er glimrende beskrevet i bogen "Vestegnen og jernbanen gennem 150 år", side 200-202. Heri står afslutningsvist: "Vestenceinten har i det store hele stået færdig siden september 1892, men det sidste anlægssærtog kørte først den 29. september 1894, hvorefter sporskiftet ved Militærstationen blev udtaget og henlagt med henblik på hurtigt at kunne genetableres, hvis forholdene kræver det. Blokposten er ligeledes bibeholdt i funktionsduelig stand."

22 år senere i 1916 senere kan man i "Reglement for lokale Signaler, 1. Sjælland-Falster" læse nedenstående. Så man har altså i rigtig mange år holdt blokposten "i funktionsduelig stand". Gad vide, hvornår man holdte op med det?

I det tredje af de links, som Niels har anført ovenfor, er det et billede af Militærstationens bygning, som stadig eksisterer, samt en tegning af samme.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Reglement for lokale Signaler, 1. Sjælland-Falster, 1916, side 54. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen

Et ganske særligt kapitel under denne overskrift er "Batteritoget" bag Vestvolden i f.m. Københavns Landbefæstning, se nærmere her:

http://www.befaestningen.dk/Menu/Bef%C3%A6stningen/Historien/Fort%C3%A6llinger+fra+arki...

http://82.103.137.142/projekt-vestvolden/bygninger/batteritoget.html

http://www.vestvolden.info/Andre_anlaeg.htm

Voldanlægget og jernbanen bag samt jernbaneskytset er nærmere beskrevet i et hæfte:

"Batteritoget - det danske jernbaneskyts og militærsporet langs Vestenceinten" af J. Damkjær Nielsen og Bent Jacobsen, Dansk Jernbane-Klub 1996 (ISBN 13: 9788787050388). Jeg har googlet mig frem til, at hæfet endnu må kunne fås.

Bent Jacobsen er vel kendt som tidl. formand for DJK, og sammen med J. Damkjær Nielsen har han bearbejdet en artikel, som Damkjær tidligere havde offentliggjort i "Dansk Artilleri-Tidsskrift".

Selv var jeg i arbejdsgruppe med Damkjær vedr. kanonluftforsvarets overflytning fra HRN til FLV, og han blev senere chef for Våbenteknisk Afdeling på mit daværende tjenestested, Flyvematerielkommandoen

Jeg gætter på, at dette motiv - med jernbanespor i forgrunden - har befundet sig i nærheden af den nuværende "Ejbybunker" (Jyllingevej 303 i Rødovre).

Postkortet er p. t. til salg på stamps.dk. Sælger skriver (ordret gengivet):

"Ejbylejren under sikringsstyrken med passerende militær dræsine fra feltjernbanen ved Københavns Befæstning. Dannevirje no. 343."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk

[image]
Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/134670/danmark-ejbylejren-under-sikringsstyrken-med-pas...

Kære Thomas,

Jf. bogen "Batteritoget", som jeg refererede til, lå Ejbylejren ved Batteritogsmagasinet, hvorimod den nyere Ejbybunker ligger oppe ved Jyllingevej, se *google maps*.

[image] Bag Vestvolden ved Batteritogsmagasinet, blik mod nord, 30.09.2018 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Kære Thomas,

Jf. bogen "Batteritoget", som jeg refererede til, lå Ejbylejren ved Batteritogsmagasinet, hvorimod den nyere Ejbybunker ligger oppe ved Jyllingevej, se *google maps*.

Bag Vestvolden ved Batteritogsmagasinet, blik mod nord, 30.09.2018 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels

Tak for korrektionen!

Bedste hilsner

Thomas

Endnu et postkort fra Ejbylejren - nu med sporskifte og "sidespor". Postkortet er p. t. til salg på stamps.dk.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

[image]
Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/134643/danmark-ejbylejren-under-sikringsstyrken-med-spo... Sælger skriver: "Ejbylejren under sikringsstyrken med spor fra den militære feltbane benyttet af Københavns Befæstning".

Måske overlapper mit svar de andfe svar, men i hovedstadsområdet var der udover det nævnte "pansertog" hjemmehørende ved Vestvolden og i følge min far skydende ud over Amager Fælleds skydebaner ved ballonparken, hvor en mand gik op i ballon og styrede nedslagene mm.
Der var sidespor fra Springforbi på kystbanens vestre spor ind til det sidst byggede fort, Tårbækfortet, ligesom der fra Lyngby St var et spor gående vest på mod Budinge, Lyngby og Gladsaxe forter/batterier. Der var også spor fra Nordbanen østpå ved anlægget af garderhøjfortet.
Militæret havde sidespor ved Gentofte, Birkerød og Duemose på GDS. Man blev vist uenige om betalingen af vedligeholdelse, hvorefter sidstnævnte blev nedlagt. Ved Vordingborg og Måske Næstved ligger der stadig noget, og der var muligvis et sidespor til Antvorskov?

Da denne tråd både hidrører ens arbejdsplads samt interesser på flere punkter, følger jeg spændt med i det skrevne :-)

Måske overlapper mit svar de andfe svar, men i hovedstadsområdet var der udover det nævnte "pansertog" hjemmehørende ved Vestvolden og i følge min far skydende ud over Amager Fælleds skydebaner ved ballonparken, hvor en mand gik op i ballon og styrede nedslagene mm.

Jeg tror desværre ikke helt den holder vand, hvis det er Batteritoget på Vestvolden der skulle have skudt ud på Amager Fælled, dels ville det med sin rækkevide på ca 6.5 km lige omtrent kunne nå fælleden, og dels ville det også dengang have været ensbetydende med skydning ind over bebygget område, hvilket jeg heller ikke tror folk dengang ville være gået med til, ihvertfald i hovedstadsområdet. Det kan evt. have været Nordre Klapper, Koklapperne eller Svenskeholm de har skudt efter.
Kalveboderne var endnu ikke inddæmmet på dette tidspunkt, men disse Holme blev allerede på dette tidspunkt brugt som skydemål, af både Faste Batteri (Der hvor Seruminstituttet ligger idag) og af Marinen, så hvorfor skulle Landbefæstningen ikke have tjattet et par granater ind over. Der er ihvertfald blevet gravet rigeligt med 15 cm granater frem derude.. :-D

Ved godt det ikke er et emne med umiddelbar tilknytning til denne fremragende side, og så alligevel, der har jo i forbindelse med bygningen af Metroen, og resten af Ørestaden for den sags skyld, været foretaget et kæmpe stykke arbejde med ammunitionsrydning på dette tidligere stykke militære område.. Men kun ganske få er klar over den mængde af militærhistorie som Vestamager indholder, og skal med glæde tage den op her eller andetsteds hvis der skulle være ønsker i den retning. :-)

--
[image] [image] [image]

sikke mange fine beretninger der kan graves frem så var der jo andre en mig der syntes at det æmne kunne være interasant.
Til K B Andersen jeg var med til at grave naturgas ned på amager fælled og hvad der blev fundet af gammel armunation var ganske meget
mvh. Preben

Ja det er ikke drømmestedet for en entrepenør at skulle sætte skovlen i jorden ;-) Det er ikke småting der er blevet hevet op af jorden derude i tidens løb, og stadig bliver omend i mindre omfang. Tror det er de færreste Københavner ud over de lokale langs Kongelundsvejen der er klar over at de har en undergrund i baghaven der minder om Berlins og andre tyske byers. Dog i noget mindre omfang.
Jeg har ihvertfald gjort min del til at Metroen, Copenhagen Towers, dele af Bella Center m.v. har kunnet blive anlagt ;-)

--
[image] [image] [image]

den eneste kilde er som sagt min far, som er død, men som barn havde set toget holde på AB-forbindelsessporet formodentlig bag kaernen på Artillerivej og så skudt syd på udover Fælleden/skydebanerne

den eneste kilde er som sagt min far, som er død, men som barn havde set toget holde på AB-forbindelsessporet formodentlig bag kaernen på Artillerivej og så skudt syd på udover Fælleden/skydebanerne

Ahh.. Ja men så passer det meget godt. Den muglighed havde jeg ikke lige med inde i min søvndrukne hjerne i går aftes. Tænkte at det foregik fra sporet ved Avedøre og så på tværs af vandet ;-)
Men jo så giver det selvfølgelig mening igen, ved at bruge forbindelsessporet har de netop kunne holde og skyde fra Faste Batteri, som var en del af området ved Artillerivejens Kaserne, der hvor Statens Serum Institut ligger i dag, og så sydpå.
Området har siden slutningen af 1660 tallet været brugt til øvelses- og forsøgsskydning for Artilleriet og Sø Artilleriet. I 1765-1770 blev faste batteri opført og i 1887-88 blev Artillerivejens Kaserne anlagt.
Skydning med artilleri på Amager ophørte i midten af 60´erne da man ikke mente at det harmonerede med den stadig stigende flytrafik til lufthavnen.. Skydebanerne blev endeligt nedlagt i 1973 ved Serum Institutets overtagelse af kasernen. Sidste "rest" tilbage er Kalvebod Skyttecenter man kan se når man kører forbi med toget.

Man kan læse lidt om Faste Batteri her, og i denne fremragende guide til Københavns ældre befæstning kan man ca 1/4 nede på siden også læse om Faste Batteri.

--
[image] [image] [image]

jeg kan tilføje, at min far var befalingsmand i det tidligere kyst-atilleri, og har i den forbindelse vist været på alt hvad der var af forter og batterier mm i Kbh og omegn. Jeg blev i hvertfald slæbt rundt de særeste steder spm barn.
Det er således fra ham jeg har noget viden om diverse mystiske sidespor.
(han berettede i øvrigt at i forbindelse med moliseringen ved 1. verdenskrig, blev soldaterne kørt i sporvogn(!) med mortorvogn og to skocbivogne til Charlottenlund Fort

(han berettede i øvrigt at i forbindelse med moliseringen ved 1. verdenskrig, blev soldaterne kørt i sporvogn(!) med mortorvogn og to skocbivogne til Charlottenlund Fort

Hehe det var så Danmarks svar på taxaerne fra Lyon :-)

--
[image] [image] [image]

Nemlig!, og mens vi er her, var der jo også sidespor fra AB-forbindelsesbanen ind til Kaserneområdet bag ved FDBs bygninger

Ved godt det ikke er et emne med umiddelbar tilknytning til denne fremragende side, og så alligevel, der har jo i forbindelse med bygningen af Metroen, og resten af Ørestaden for den sags skyld, været foretaget et kæmpe stykke arbejde med ammunitionsrydning på dette tidligere stykke militære område.. Men kun ganske få er klar over den mængde af militærhistorie som Vestamager indholder, og skal med glæde tage den op her eller andetsteds hvis der skulle være ønsker i den retning.

Kan lige (næsten off topic) oplyse at der netop i aften har været holdt et foredrag ude i Ørestaden (8 tallets fælleslokale) af Thomas Oldrup, redaktør af bladet Alt om Historie, netop om Fælledens fortid (Var der ikke selv) se evt By og Havns hjemmeside. Og så sent som i forgårs lukkede politiet Metroen mellem Sundby og Islands brygge i en halv time, da der skulle sprænges en granat, fundet i en udgravning på Grønjordsvej...

Nold

Ej det er da gået henover mit hoved. Det kunne ellers have været spændende at høre et andet foredrag end det man har holdt gennem årene for entrepenørene og gravemaskinførerne (du må faktisk i princippet ikke sætte en skovl i jorden på Vestamager, før du har været på kursus på Ammunitionsrydningstjenesten), er ikke i tvivl om at han har haft gravet nogle spændende ting frem at fortælle om :-)
Til gengæld kan vi så lige nyde nogle billeder af rydningen til fordel for Metroen:
[image]
Hvis I tror at I oplevede meget mudder som værnepligtige så tror om igen :-P
[image]
Her bliver der ryddet til de "kanaler" der er under Metroen ude omkring Bella Center. Første gang man var med på "Stokken" fik man gerne en tur i dem, eller hvad der ellers var af vandhuller i nærheden :-D [image]
Et af de mange mange mange fund derude. Her en 107 mm mortergranat. Den vejer ca 11.5 kg og indeholder ca 4 kg TNT, denne fandt jeg selv 10-15 cm under overfladen. Mentos´en er til billededokumentationen, så man har en ide om størrlesen.

--
[image] [image] [image]

Fede billeder, man fornemmer virkelig gusen på fælleden krybe ind i knoglerne...
hvor mange af disse fætre sagde så virkelig bum, da de blev sprængt og hvor mange skete der ikke noget ved? Kan huske, der var en stor opbygning med gamle sveller, jord og jernplader ca midt mellem vandrehjemmet og Súndby station, hvor de blev anbragt og sprængt. Der var tit flere på en dag, kunne tydeligt høre og mærke det selvom det er en kilometer væk fra mit hjem.

Nold

Fede billeder, man fornemmer virkelig gusen på fælleden krybe ind i knoglerne...
hvor mange af disse fætre sagde så virkelig bum, da de blev sprængt og hvor mange skete der ikke noget ved? Kan huske, der var en stor opbygning med gamle sveller, jord og jernplader ca midt mellem vandrehjemmet og Súndby station, hvor de blev anbragt og sprængt. Der var tit flere på en dag, kunne tydeligt høre og mærke det selvom det er en kilometer væk fra mit hjem.

Jaeh der er noget specielt ved "savanen" der ude på Kalvebod :-) Man regner med at ca. 10% af den ammunition der er blevet afskudt derude er forsagere, når området så har været brugt til det formål i ca 350 år, så ligger der immervæk en del derude. Det skal dog siges at i gamle dage fyldte man tit sand eller korn i granaten i stedet for dyrt krudt, når der kun var tale om øvelsesskydninger.
Men disse "korngranater" har også givet mere end en rydder brune aftryk i underbukserne. Kornet rådner jo på et tidspunkt, og det tryk der opstår i den proces vil jo gerne ud, og det kan det så nogle gange komme når rydderen begynder at "kratte" lidt i granaten for at typebestemme den. De første par gange man prøver det, finder man ud af at man kan bevæge sig med en fart man ikke troede mulig, når den begynder at ligge og hvæse af éen :-P

Den opbygning du nævner er "den gamle sprængningsgrotte", der er siden kommet en nyere til. Denne ligger ude på Svenskeholm og er en decideret betonbunker bygget op som et sneglehus hvor man kan anbringe det der skal spriænges inderst og så dække det med store gummimåtter lavet af slidbaner fra lastbildæk. Den bliver dog mere brugt som beskyttelse af dem der sprænger, da det er nemmere at afspærre området i en radius af 1000 m. og bortsprænge i det fri, end at mosle rundt med de meget uhåndterbare måtter m.v.
Men det er efterhånden meget lidt der bliver sprængt på stedet, det er næsten kun hvis der er tale om luftværnsgranater og andre berøingsfarlige uxo´er (unexploded ordnance), ellers blev de taget med og enten sprængt ude på Svenskeholm eller uskadeliggjort på anden måde.

Nedenstående link er til noget af det stof som entrepenører og gravemaskineførere bliver introduceret, når de skal omskoles til Kalvedbod. Der er bl.a. en del gamle kort der viser skydebanerne samt deres begrænsninger, en del billeder omkring Metroen samt et godt billede af tipvognstoget under bygningen af dæmningen.
Når man rydder gør man det i firkanter af 15x15 m af gangen, der er også et kort over Vestamager station samt klargøringscentret der viser området delt op i disse "tern", det giver ligesom en ide om det arbejder det har krævet at rydde derude.
Og for en god ordens skylde må jeg hellere lige nævne at intet af det vidste på nogen måde er klassificeret ;-)

Kalvebods Historie.

--
[image] [image] [image]

Mig bekendt var blev de få skydeøvelser batteritoget foretog afholdt fra områden omkring Vestvoldens punkt 0 ved Køgevej. Batteriteget bevægede sig ikke meget på grund af de elendige skinner banen langs volden var bygget af. Kun undtagelsesvis var der lokomotiv med.

Efter at have sendt denne tråd til gennemlæsning hos min far, spørger han til sidesporet på Vester Vandet station (TFJ) om ikke dette også var et militærtsidespor ? Vistnok anlagt af tyskerne.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Efter at have sendt denne tråd til gennemlæsning hos min far, spørger han til sidesporet på Vester Vandet station (TFJ) om ikke dette også var et militærtsidespor ? Vistnok anlagt af tyskerne.

På "Nordjyllands Jernbaner" skrives om Vandet Station:

"Der lå et militært område lige overfor stationsbygningen og der var et kombineret læsse- og krydsningsspor samt sidespor til naboen, Forsvarets depotområder."

M.v.h.
Niels

Efter at have sendt denne tråd til gennemlæsning hos min far, spørger han til sidesporet på Vester Vandet station (TFJ) om ikke dette også var et militærtsidespor ? Vistnok anlagt af tyskerne.

På "Nordjyllands Jernbaner" skrives om Vandet Station:

"Der lå et militært område lige overfor stationsbygningen og der var et kombineret læsse- og krydsningsspor samt sidespor til naboen, Forsvarets depotområder."

Super side som jeg ofte har besøgt :-)
Kiggede lige ind forbi flyfotoarkivet for at se sidesporet, og det var nu mere end "bare" et sidespor til naboen. Efter indgangsskiftet til sidesporet, delte det sig i to inde på forsvarets område. Ved det ene af sporene var der endog en portalkran.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

På ETJ var tyskerne i gang med at lave et sidespor fra Gravlev til Tirstrup flyveplads.
Jeg tror man startede på at lave sidesporet i 1944, men blev aldrig færdig.

På ETJ var tyskerne i gang med at lave et sidespor fra Gravlev til Tirstrup flyveplads.
Jeg tror man startede på at lave sidesporet i 1944, men blev aldrig færdig.

Så vidt jeg har kunnet se på flyfotoarkivet's luftfotos fra 1965-66 så nåede man faktisk at lave alt jordarbejde på sidesporet. Læste et eller andet sted, at man dog kun nåede at lægge spor på nogle få hundrede meter af sidesporet.
Man kan i dag på google earth og andre lignende luftfoto sites, godt se spor af sidesporet.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

i folkemunde bliver det nævnt som tyskerstien det mest synlige af strækningen ( nok også den der blev sporlagt er en dæmning der ligger lidt nordvest for gravlev station)

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak