Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godstrafikken i Danmark

af KimC, 10/3 2011, 02:20 (5005 dage siden) @ Svend

Ja, "i sin tid" men vi taler nutid og derfor primært de godsoperatører som findes i dag.

Bortset fra det findes der da godsområder rundt omkring som ligger mere eller mindre ubrugte hen (men stadig tilhører "jernbanen") samt forskellige private og kommunale sidespor som også kan retableres, så det er da bare om at komme i gang - hvis man (godsoperatørerne) mener at kunne tjene penge på det.

Der er en stor kulturforskel på private og offentlige virksomheder.
Godstrafikken har tidligere været offentlig virksomhed, og diverse 10-vognsregler etc har ført til at DSB Gods bad mange kunde om at finde anden transportform.
Det har de så gjort og det fungerer jo åbenbart.
Så kommer der nogle mindre operatører der forsøger at overtage eller generobre nogle transportopgaver. Der investeres i reparationer af sidespor som feks til papirtransporterne fra Næsteved - og så falder operatørerne fra fordi der enten kan tjenes mere andetsteds, eller kørslen alligevel ikke er rentabel. Hvordan mon den virksomhed der har investeret flere hundred tusind i reparationer af sporskifter nu ser på banetransport.

Private virksomheder forventer at varerne leveres til tiden, og at transportøren selv kan finde ud af at få det til at fungere. Man har ingen lagre i dag, varerne leveres når de skal bruges. Ikke før, og ikke senere.
Men så er det surt når Operatør X's gamle GM'er ikke lige vil starte den dag, eller baneforstyrrelsen har sat et stopmærke op mit i sporet, og det koster lige en kvart million at få det pillet af igen. Den slags slipper man for når man bruger lastbiler. Ja, de holder i kø på motorvejen.... Men hvor mange godsvogne holder i kø for at komme gennem diverse flaskehalse på jernbanen?

De private virksomheders succeskriterie er når man får det man har bestilt til den tid der er aftalt, i den stand som det blev afsendt, og til den pris der er aftalt.

Forsinkelser/aflysninger pga spontant opsatte stopmærker, det koster lige 100.000,- mere, og GM'eren kan først starte i morgen... Det skal gøres bedre før den indenlands godstrafik har en chance.

Og så er der lige det visuelle. Selv de russiske lastbiler er pænere at se til end diverse rustent og misligholdt jernbanemateriel, GM eller ej. Den lyd betyder kun noget for jenbanenørder. Hvem har en virksomhedsejer mest tillid til? Vognmanden med en vognpark af modene og velholdte lastbiler, eller jernbaneoperatøren der har kontor i en campingvogn (PBS) og som stiller med noget tudsegammelt og rustent materiel?
Læg dertil at vognmændende har en aktiv salgsorganisation der er inbyrdes konkurrence, og man har deciderese hverveaktioner rettet mod nye kunder (eller at erobre andres kunder)
Er der nogensinde nogen sælgere fra en privat(iseret) dansk godsoperatør der nogensinde har været ude at hverve? Er det ikke mere kunderne der skal komme til dem af sig selv?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak