Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Harzer Schmalspurbahnen - 22.-24. april 2016 - del 2 (Jernbanen i dag)

af L.H. Jensen, 4/5 2016, 20:47 (3158 dage siden) @ L.H. Jensen

God aften!

Vi fortsætter, hvor vi slap - sådan nogenlunde da ...

[image]

Motorvogn 187 018-7 kører ud af Ilfeld på vej mod Eisfelder Talmühle. Egentlig skulle toget være fortsat helt til Hasselfelde på Selkatalbahn, men på grund af sporarbejde, var der "Schienenersatzverkehr" (SEV) fra Eisfelder Talmühle. 22.04.2016 (lhj)


[image]

Bhf Ilfeld med hensatte "Rollwagen" på læssesporet. Den sparsomme godstrafik på HSB (lejlighedvise skærvetransporter fra Eisfelder Talmühle til Nordhausen) afvikles med normalsporsvogne på moderne "Rollböcke" af schweizisk oprindelse, og togene fremføres af en "Harz-Kamel", BR 199.8 (ex normalspors-BR 110). 22.04.2016 (lhj)


[image]

Motorvogn 187 018-7 returnerer til Bhf Ilfeld fra Eisfelder Talmühle. Remisen i baggrunden anvendes af HSB til hensætning af overtallige lokomotiver udløbet af revision. Bl.a. er 99 7231 hensat her. 22.04.2016 (lhj)


[image]

Damplokomotiv 99 7245-6 ankommer til Bhf Nordhausen Nord. Der kører kun et par damptog i hver retning daglig på den sydlige del af Harzguerbahn, så der er blot en enkelt maskine stationeret i Nordhausen - pt. altså 99 7245-6. 22.04.2016 (lhj)


[image]

Omløb i Nordhausen, inden maskinen køres i hus efter dagens tjeneste. Til venstre bag hegnet løber forbindelsessporet mellem HSB-stationen og Bahnhofsplatz.
Kendere af HSB vil nok bemærke, at stationsbygningen efter i "umindelige tider" at have været hvid, nu er blevet malet gul. Den er i øvrigt for få år siden blevet omhyggeligt renoveret og nænsomt moderniseret og har bl.a. atter fået småsprodsede vinduer. 22.04.2016 (lhj)


[image]

Vi slutter besøget på Harzquerbahn i banens anden ende, Wernigerode Hbf med nok et klassisk motiv: damplokomotivet 99 7247-2 ved maskindepotet, klar til endnu en tur til Brocken. Den høje rødstensbygning er ikke en signalpost, men maskindepotets "Lokleitung", dvs. (i al fald tidligere ...) arbejdsplads for vagthavende materieldisponent samt bl.a. servicebygning for lokomotiv- og depotpersonale. 24-04-2016 (lhj)


Fortsættes (med motiver fra Selketalbahn) ...


vh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak