Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Påskrifter til Q-vogne

af Steff, 11/10 2010, 15:18 (5160 dage siden) @ Jimmy

Hej Jimmy!

Dejligt med et foto af jeres vogn. Er helt sikker på, at den skal I nok få ud og køre i flot stand.
Som jeg ser billedet er det en ledningsvogn og I kan vælge – som ønsket jf. din tekst – at vognen bliver 1941 – ca. 1943 udgave i epoke II. Så skal litrering være QG højrevendt som det billede jeg sendte og tegning 2. Alternativt og som en anden mulighed er, at vognen bliver 1957 – 1961 udgave i epoke III, igen som litra QG, men nu med venstrevendt litrering, som tegning 4. Her skal yderligere markeres med hjørnemærker for TL (enkelt hvid firkant i hvert hjørne). I begge tilfælde er vognen så tro og korrekt med litrering i forhold til teknisk udrustning med kun HB og TL.
Jeg synes det er forfriskende at klubben ønsker at laver en epoke II vogn, da der ikke er mange af dem kørende rundt om i landet. Og så passer den jo til klubbens Traktor nr. 2, hvis man ønsker den i bemaling fra under krigen og med ”anden forenings ejerskab”.
Næsten alle andre veteranjernbane godsvogne er jo næsten ”kun” epoke III, selvom der jo overhovedet ikke er noget galt idet.
Rigtig god fornøjelse!

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak