Påskrifter til Q-vogne
Sad i anden anledning og ledte efter nogle billeder og pludselig dukkede et billede op af en Q-vogn med rimelig tydelig beskriftning og litrering.
Jeg ved jo ikke hvilken tidsepoke klubben ønsker at restaurere deres Q-vogn i, men her er et billede fra den sene epoke II frem til ca. 1941 med den tydelige ”højrevendte” litrering. Skrifthøjde = bræddehøjde.
Vognen er litra QG nr. 32 852 bygget som litra QD nr. 32 852 hos Scandia i 1916 og omlitreret 1931 til QG med samme nr. I perioden 1941 til 1943 omlitreret til litra QGB med samme nr., tilbageført til litra QG i 1957 og udrangeret i 1961.
Håber det kan give lidt inspiration.
Fotografiet er optaget af P. E. Harby og fra Lokomotivets arkiv.
--
Steffen Dresler