Vi er nu på Isla Grande, den største ø i Ildlandet, for at besøge Verdens sydligste by Ushuaia. I 1902 oprettede argentinerne et fængsel for særligt farlige forbrydere her. Dels gav det mulighed for at vise flaget, dels ville fangerne ikke have mange chancer for at nå tilbage til civilisationen, hvis de prøvede at flygte.

Fangerne skulle sættes i arbejde med at bryde sten og fælde skov, og for at transportere dem ud til arbejdsområdet vest for byen og fragte deres produkter tilbage, begyndte man at anlægge en primitiv jernbane med spor af træ.

I 1910 gik man over til almindeligt 600 mm-spor og anskaffede damplokomotiver og fladvogne. Strækningen nåede en længde på en 16-17 km, og der fandtes forskellige sidespor. Fængslet lukkede i 1947, men det er omdannet til et interessant museum. Det sidste tog på banen kørte omkring 1952.

I vore dage er Ushuaia et centrum for turisme, og i 1994 genetablerede man de yderste syv kilometer af fængselsbanen som turistattraktion. Jeg har behandlet den mere indgående i Jydsk Model Jernbane Klubs blad TOG 60, og vil her blot bemærke, at man er gået ned i sporvidde til kun 500 mm, og næsten alt materiel er nybygget.

Damplokomotiv No. 2 (Orenstein & Koppel) fra den oprindelige bane er bevaret og opstillet ved fængslet. Den særlige personvogn blev bygget lokalt, fordi man ventede besøg af præsident Perón engang i 40'erne, men han dukkede aldrig op. Alle billeder er taget den 11. april 2012

Lokomotivet ”Camila” (bygget af Winson Engineering, England, 1994) rangerer på ”hovedbanegården”

Diesellokomotivet ”Tierra del Fuego” (bygget af Girdlestone Rail, Sydafrika, 1999)

Vores tog fremføres af lokomotivet ”Ing. H. R. Zubieta” (bygget af Girdlestone Rail, Sydafrika, 2006) Her er vi ankommet til endestationen

Banen er naturligvis enkeltsporet, men der findes en krydsningsstation: ”Cascada de la Macarena”