---

Togene på de københavnske lokalbaner til Klampenborg, Holte, Hillerød, Rungsted, Helsingør og Frederikssund blev fra ca. 1900 normalt fremført af de 1B1-koblede tendermaskiner af litra O. I mange år bestod disse tog af 2-akslede kupevogne, de åbne skovvogne og de særprægede 2-etagers vogne; senere af de berygtede 2-akslede rystevogne, alle sammen ret lette vogne. På Kyst- og Nordbanen var togene efterhånden blevet tungere end godt var for O-maskinerne, så man lod atter engang lokomotivfabrikken Borsig i Berlin udarbejde tegninger til en ny maskine, den 3-cylindrede, 3-koblede tendermaskine litra S. De 2 første maskiner leveredes fra Borsig i 1924, og de vakte straks opsigt på de sjællandske strækninger.

Der var som nævnt 3 koblede hjulsæt, hvortil kom en énakslet Bisselbogie forrest og en 2-akslet bogie under bagenden. De 3 cylindre havde lidt mindre diameter end R-maskinerne og H-maskinerne, men samme slaglængde. Kobbelhjulene havde samme diameter som O-maskinerne, 1730 mm. Den indvendige cylinder sad meget højt oppe for at dens drivstang kunne gå fri af det forreste kobbelhjulssæts aksel. Kedlen var da også anbragt højere oppe end på noget andet dansk lokomotiv. Alle 3 drivstænger trak på det midterste kobbelhjulssæt, mens Heusinger-styringerne blev trukket fra det bagerste kobbelhjulssæt. Det var altså en ordning i lighed med H-maskinernes. Forløberen styredes af en lang svingbjælke, som holdtes mod sin midterstilling af 2 bladfjedre. Bogien var mage til R (II) maskinernes.

Førerhuset var helt lukket, idet der var sidedøre med vindue. Det store vandforråd på 10 m³ opbevaredes i 2 store sidevandkasser, som strakte sig fra førerhuset og frem til røgkammerets forende samt i en rammevandkasse under førerhuset. Pufferne var for første gang i Danmark svære cylinderpuffere. De 2 første maskiner leveredes af Borsig i 1924 og kørtes over Padborg til Fredericia. Da man ikke turde udsætte sporene på de 2-sporede Storebæltsfærger for påvirkningerne fra disse tunge maskiner med den lange faste akselafstand, færgede man dem på en enkeltsporet færge fra Fredericia til Masnedø, unægtelig en noget besværlig transport. De 2 Borsig-maskiner kørte indtil 1927 på Vestbanen.

I 1927 begyndte Frichs en leverance på i alt 18 S-maskiner. De 5 første af dem færgedes fra Fredericia til Masnedø, men da den første 3-sporede færge til Storebæltsoverfarten - motorfærgen Korsør - kom i drift i juni 1927, kunne man transportere de resterende 13 S-maskiner direkte over Bæltet på færgens lige midterspor. S-maskinerne sattes i 1927 ind på Nord- og Kystbanen, hvor de måtte køre gennem "Boulevardtunnelsen" i København. For at undgå den generende spildedamp her blev S-maskinerne i begyndelsen af 1930erne forsynet med et kondenseringsapparat: Spildedampen ledtes fra udgangen i røgkammeret tilbage i de store sidevandkasser. Da vandet i disse herved opvarmedes så meget, at injektorerne havde svært ved at arbejde, måtte man forsyne maskinerne med fødevandspumper af stempentypen, fabrikat Worthington. Disse anbragtes foran den venstre førerhustrappe.

Den højtliggende kedel med den ganske korte skorsten gav anledning til nedslag af spildedampen med deraf følgende gener for udsynet fra førerhuset. I årene 1935-39 satte man derfor store røgplader på siden af røgkammeret og en skrå plade under røgkammerdøren. Herved lykkedes det at drive spildedampen fra skorstenen opad og fri af kedlen. Oprindelig var der kun vakuumbremse på de 6 kobbelhjul, men i årene 1940-41 fik alle maskiner trykluftudrustning med bremse på både kobbel- og bogiehjulene. Bogiebremsen kunne dog afspærres ved baglænskørsel. Trykluftkompressoren anbragtes ved den højre førerhustrappe. Efter elektrificeringen af banerne tik Klampenborg og Holte i midten af 1930erne blev nogle af S-maskinerne overført til Nordvest-, Vest- og Sydbanen. Efter ibrugtagningen af Storstrømsbroen i 1937 ønskede man at lade dem køre også helt ned til Gedser. Det blev derfor nødvendigt at forøge kulbeholdningen fra 3 til 4 tons. I årene 1939-41 byggede man kulkassen højere op og samtidig bagud, så at den ragede ud over pufferne.

Maskinerne havde oprindeligt gaslys i lanternerne, men i årene 1931-34 havde nr. 734 forsøgsvis en turbogenerator for elektrisk egenbelysning. I årene 1951-54 fik alle 20 maskiner turbodynamo. S-maskinerne har altid kørt på Sjælland-Falster. I lokaltogene til Rungsted og Hillerød har man altid undlagt at dreje maskinerne; de kørte med skorstenen mod nord. I Kystbanetogene til Helsingør har man derimod næsten altid drejet maskinerne både i København og Helsingør. Den 6. november 1942 afsporedes nr. 736 et kort stykke nord for Espergærde station på Kystbanen som følge af sabotage mod sporet. Lokomotivet væltede men personalet slap med nogle knubs. Det var den første egentlige jernbanesabotage i Danmark under krigen.
(BAY)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	S 721	Borsig	1924	Kostede 148.868,- kr. Korsør 1924-27. 1927 til Kystbanen. 1 distrikt 1927-40. Frontlanterner med gasbelysning fra 1939. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-55 og 59-61. Udrangeret 1962. Sorø 17/3-62 (hensat). Solgt 1962 til H. I. Hansen, Odense.
	S 722	Borsig	1924	Korsør 1924-27. 1927 til Kystbanen. 1 distrikt 1927-40. Helsingør 1941-42. Trykluftbremse fra 1942. Gb 1942. Cvk Kh 1943. Gb 1944-55 og 59-61. Afsporet 29/11-61 i Helsingør og hensat. Udrangeret 1962.
	S 723	Frichs	1927	Kostede 179.534,- kr. Afgivet til drift 4/4-28. Gb 1928. 1 distrikt 1927-40. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-42. Helsingør 1942. Gb 1942-55, 59-65 og 69. Udrangeret 1969.
	S 724	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-47. Helsingør 1948-55 og 59-61. Udrangeret 1962. Sorø 17/3-62 (hensat). Solgt 1962 til H. I. Hansen, Odense.
	S 725	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Stødte i juli 1940 sammen med F 478 i Hellerup. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-46. Helsingør 1947. Gb 1948-50. Helsingør 1951. Gb 1952-55 og 59-60. Gb 1961 (hensat). Hensat 6/9-63 i Sorø. Udrangeret 1963. Ophugget 1963 i Glostrup.
	S 726	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Trykluftbremse fra 1942. Beskadiget ved allieret luftangreb 1/12-44 ved Allerød. Gb 1941-49. Helsingør 1950. Gb 1951-55 og 59-61. Udrangeret 1961. 14/12-61 fra Gb til Sorø.
	S 727	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. S-rep 30/4-20/6 1942 på Cvk Kh. Trykluftbremse fra 1942. Helsingør 1941-55 og 59-60. Gb 1961-63 (hensat). I drift 1964. Slagelse 1964. Afsporet og væltet 10/2-65 med hjælpetog i Snekkersten. 1967 varmemaskine i Helsingør. Gb 1969. Udrangeret 1969. Ophugget i Hedehusene.
	S 728	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-43. Cvk Kh 1944. Saboteret 19/10-44 på Gb. Helsingør 1945. Gb 1946-55 og 59-65. Hensat 1965 på Gb. Gb 1969-71. Udrangeret 1970.
	S 729	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Helsingør 1941-47. Trykluftbremse fra 1942. Saboteret 11/12-44 med tog 2139 ved Borup. Gb 1948-55 og 59-65. Gb 1965-67 (hensat). Udrangeret 1968. Gb 1969. Solgt 1969 til ophugning til Jerngården i Mundelstrup.
	S 730	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Cvk Kh 1941. Trykluftbremse fra 1942. Gb 1942. Saboteret 19/10-44 på Gb. Helsingør 1943-49. Gb 1950. Helsingør 1951-55 og 59-65. Gb 1965-68 (hensat). Udrangeret 1969. Solgt 1969 til ophugning. Gb 1969-70.
	S 731	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Trykluftbremse fra 1942. Gb 1941-55. Gb 1959-61. Udrangeret 1961. 14/12-61 fra Gb til Sorø.
	S 732	Frichs	1927	1 distrikt 1927-40. Gb 1928. Helsingør 1941-42. Trykluftbremse fra 1941. Cvk Kh 1943-45. Helsingør 1946-55 og 59-61. Gb 1962-65. Kørte 14/3-65 særtog for DJK på Frederikssundsbanen. Gb 1969-71. Udrangeret 1970.
	S 733	Frichs	1928	Udstillet på Kh 1928. 1 distrikt 1928-40. Trykluftbremse fra 1942. Helsingør 1941-55 og 59-60. Gb 1961-63 (hensat). Slagelse 1963 (hensat). I drift december 1963. Udrangeret 1965.
	S 734	Frichs	1928	1 distrikt 1928-40. Frontlanterner med gasbelysning fra 1933. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-42. Helsingør 1942. Gb 1942-43. Helsingør 1944. Gb 1945-54. Cvk Kh 1955. Gb 1959-61. Udrangeret 1962. Sorø 17/3-62 (hensat). Solgt 1962 til H. I. Hansen, Odense.
	S 735	Frichs	1928	1 distrikt 1928-40. Cvk Kh 1941. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1942-55 og 59-63. Udrangeret 1965.
	S 736	Frichs	1928	1 distrikt 1928-40. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-42. Afsporet 6/11-42 af sabotører ved Espergærde - kun materiel skade. Gb 1943-55 og 59-60. S-rev 1961. Gb 1961-63 (hensat). Gb 1963-65. Kalundborg 1970-71 (hensat). Gb 1974-76. I drift 1973-76. Roskilde 1976-84. Udrangeret 1982. Næstved 1989-94. Odense 1994-95. Istandsat i Roskilde 1997-2004. I drift 2003-09 og 12-14. Roskilde 1997-2020. Randers 2020-24. Marslev 2024.
	S 737	Frichs	1928	1 distrikt 1928-40. Trykluftbremse fra 1942. Gb 1941-55 og 59-65. S-rev. oktober 1965. Gb 1965-66 og 69. Udrangeret 1969. Ophugget 1970 i Sydhavnen af Petersen & Albeck.
	S 738	Frichs	1928	1 distrikt 1928-40. Trykluftbremse fra 1942. Gb 1941-42. Helsingør 1942-43. Gb 1944-55, 59 og 61-65. Gb 1965 (hensat). Udrangeret 1968.
	S 739	Frichs	1928	1 distrikt 1928-40. S-rep april 1935 på Cvk Kh. Til Cvk Kh 12/6-42. Trykluftbremse fra 1942. Helsingør 1941-55 og 59-65. Kørte 16/8-64 ordinært persontog Hillerød-Frederikssund i forspand med Mx 1011 - begge lok betjent. Udrangeret 1968. Ophugget 1971 i Hedehusene.
	S 740	Frichs	1928	1 distrikt 1928-40. Trykluftbremse fra 1941. Gb 1941-55 og 59-67. Kørte 12/11-67 særtog for DJK på HFHJ. Fast togforvarmningskedel i Roskilde 1967. Gb 1968-69. Kørte 15/12-68 særtog for DJK på GDS. Kørte 16/2-69 særtog for DJK på HFHJ. Kørte 13/12-70 særtog for DJK på HFHJ. Gedser 1971 og 74. Udrangeret 1976. Gedser 12/8-79. Solgt 1979 til Nene Valley Railway i England. Flyttet 28/10-79 fra Roskilde til Esbjerg. Navngivet 3/8-81 i England: "Danish Seaways". Med i James Bond filmen Octopussy i 1983. Solgt 1995 til Nordsjællands Veterantog. Ankom 27/3-95 til Esbjerg ombord på M/S Dana Minerva. Aalborg 1995-2001. Rungsted 2001-24.