Her er historien om de virksomheder, der blev etableret ved Vassingerød i Nordsjælland i begyndelsen af forrige århundrede: Farum teglværker, Farum kalkværk, Farum kalkbrud, Sten- og gruskompagniet, Nymølle mv. Læs også om den normalsporede Lillerød-Farum Banen og dens lokomotiver.

Indholdsfortegnelse

• Historien
• Lokomotiver
• Billeder

---

Historien

Helt tilbage under Frederik II (1534-1588) blev der gravet kalk i området ved Vassingerød i Nordsjælland. Både Kronborg slot, Frederiksborg slot og Roskilde domkirke skulle efter sigende indeholde kalk fra Vassingerød. Udover kalk har der også gennem tiden været udgravet store mængder af grus og sten, der blev leveret overalt på Sjælland. Udvindingen af kalk stoppede på et tidspunkt på grund af for høje transportomkostninger.
I 1893 anlagdes Farum Kalkværk. Et selskab i København købte ejendommen Nymøllegaard i Uggeløse sogn med tilhørende jorder. Kalkovnen, der kunne rumme 100 tønder kalk, kom i gang i november samme år.
I efteråret 1896 omdannedes kalkværket til et nyt aktieselskab, Farum Kalkbrud A/S, og et nyt brud blev åbnet samtidig med, at et smalsporanlæg blev anlagt. Til ophaling af tipvogne fra bruddet, anskaffedes dampspil samt en skærve knusningsmaskine, da der var betydelige mængder granit, der kunne udvindes og omdannes til skærver. Endvidere opførtes en større ringovn, da den oprindelige ikke kunne klare den stigende efterspørgsel.

Transporten af kalk og grus fra værket var et stort problem med små, langsomme og dyre hestevogne. På et regnskabsår (1898-99) kørtes der fra kalkværket 500 vognladninger kalk til Lillerød station, og derfra hentedes 200 vognladninger kul til brug på værket.
I 1897 forsøgte Farum Kalkbrud A/S at få gravet en 2 kilometer lang kanal fra kalkværket til Farum sø, men kalkbruddets transportproblem blev løst på en helt anden måde. Man valgte i stedet at bygge en 7 kilometer lang normalsporet jernbane til DSB stationen i Lillerød (i dag Allerød). Normalspor blev valgt, så man undgik at skulle omlæsse samtlige vogne i Lillerød.

Et konsortie med overretssagfører Amdrup i spidsen, havde begyndt forhandlingerne med DSB i oktober 1899, men overenskomsten blev ikke underskrevet før 25. oktober 1900. Amdrup underskrev både for interessentskabet Lillerød-Farum Banen og for Farum Kalkbrud.
Anlægget af Lillerød-Farum Banen blev forestået af ingeniørkaptajn J. F. Brandt, der tidligere havde haft med jernbaneanlæg at gøre, og kunne åbne i oktober 1900. Ved Lillerød station havde kalkværket et omløbsspor syd for stationen, men ellers ingen andre anlæg. Kalkbanen fortsatte mod vest gennem statsskoven til Høveltsbjerg, hvor kalkværkets store grusgrav var beliggende, og herfra fortsattes mod sydvest til kalkværkets bygninger og arealer ved Nymølle.
Til at varetage driften på Lillerød-Farum Banen indkøbtes et antal brugte damplokomotiver (se lokomotivlisten) samt et antal almindelige grusvogne. Til transport af arbejdere til og fra værket byggedes et par primitive personvogne.

DSB var i begyndelsen af 1900-tallet i gang med mange store anlægsarbejder, og skulle bruge store mængder grus som man købte hos Farum Kalkbrud til 1,50 kr. pr. kubikmeter. Muligvis på grund af dette, skiftede firmaet navn til Sten- og Gruskompagniet, Nymølle.



Den 19. april 1906 åbnede den nye Slangerupbane (KSB) og den kom bogstavelig talt på tværs af Lillerød-Farum Banen. Der blev etableret en krydsning af KSB-sporet samt et 600 meter langt sidespor fra Nymølle til den nyanlagte KSB station i Vassingerød. Med den nye tilslutning til Vassingerød station var der ikke længere behov for tilslutningen til Lillerød, og man forsøgte - uden held - at sælge banen til DSB. Resultatet blev at overenskomsten med DSB om kalkbanens tilslutning i Lillerød blev opsagt pr. 1. januar 1907, og nogle år senere blev sporet fra Lillerød til Høveltsbjerg optaget. Sporet fra Høveltsbjerg til Vassingerød var der fortsat brug for, til transport af grus fra grusgraven i Høveltsbjerg.
Vest for Vassingerød station udgik et 800 meter langt sidespor fra fri bane til en omladestation med en rampe, hvortil der var indført et 800 mm smalspor fra en nordligere beliggende grusgrav. I Nymølle var der omløbsspor, opstillingsspor og en to-sporet remise. Derudover fandtes et stort 800 mm spornet. Ejerskabet af såvel teglværk som kalk- og grusgrav skiftede i 1917 fra Københavns Mørtelværker til Frederiksholms tegl- og kalkværker.
Da såvel lergrav som grusgrav ved Høveltsbjerg var tømt, blev normalsporet Høveltsbjerg-Nymølle optaget i 1935, og der var nu kun normalspor til Vassingerød station.



Farum kalkbrud lukkede i 1943 på grund af problemer med at skaffe brændsel og nedslidt maskineri, og kom ikke i gang igen efter krigen.
Efter anden verdenskrig var de oprindelige grusgrave ved Nymølle ved at være tømt, og Farum Sten- og Gruskompani - som firmaet nu hed - åbnede en ny grusgrav nord for landevejen Farum-Slangerup. Her udgravede man lige så meget grus i de følgende 15 år, som man havde udgravet på 50 år i de gamle grave.

I 1954 blev KSB afkortet til Farum (efter at være overtaget af DSB i 1948), og strækningen Farum-Slangerup blev nedlagt. Dermed forsvandt også sidesporet fra Nymølle til Vassingerød station, der dog ikke havde været meget i brug siden 1948, eftersom DSB ikke ville have de private lokomotiver ind på Vassingerød station.


I 1960 meddeltes det, at den sidste rest af trafik på smalspornettet var indstillet. Året efter åbnedes, i den østre grusgrav, Europas største drive-in biograf under navnet Villabyerne Drive-in-Bio. Den eksisterer stadig; nu under navnet Lynge Drive In Bio.

A/S Farum Sten og Gruskompagni eksisterede frem til 2005, hvor virksomheden skiftede navn til Farum Sten & Grus A/S. Som sådan eksisterede den frem til lukningen i 2015.


Se også filmen Sådan så Danmarks første drive-in-biograf ud fra 1961.

Kilder:

• Samvirke 1966/1
• Tipvognen 1977/3
• Redegørelse fra Danske Statsbaner, Generaldirektoratet d. 24/5 1950
• København-Slangerup Banen, P. Thomassen, 1980
• Slangerupbanen og dens materiel, DJK 1982
• Danmarks minedrift, J. Humlum, 1943
• Bent Hansen, Niels Munch og Peter Andersen
• Jernbanen.dk
• Jernbanearkivalier.dk
• Jernbanekilder.dk
• Danmark set fra luften
• Danmark før og nu
• Evp.dk

---

Damplokomotiver (normalspor)

Hohenzollern 42, i drift 1899-1902
Barcley 213, i drift 1899
Winterthur 156 (GDS III), købt ca 1900
Krauss 2381 (VLJ 3), købt 1916
Krauss 8314, købt som ny 1924

Motorlokomotiver (800 mm)

1. Benzollokomotiv købt fra Tyskland ca 1920. Udrangeret ca 1933.
2-3. Fabrikant Lars Nielsens Maskinfabrik, Hundested. Ford-T motor. Bygget 1927 hhv. 1928.
4-5. Fabrikant Lars Nielsens Maskinfabrik, Hundested. Ford-A eller B motor. Bygget 1930.
6-9. Hjemmebygget i Farum med Ford-A eller B motor. Bygget 1930-38.
Benzollokomotivet ved sorteringsværket i 1928 med Nymøllegård i baggrunden.
Lokomotivet til venstre er fra Lars Nielsens Maskinfabrik, de to øvrige er "hjemmelavede".
Dette lok er det ikke lykkedes at finde noget om. Måske er det et tidligere smalsporslok, der er bygget om til normalspor for rangering til og fra Vassingerød station.
For befordring af arbejdere på den normalsporede bane til og fra Lillerød, byggede Lillerød-Farum Banen selv to personvogne, bl.a. denne med en vognkasse fra en hestesporvogn.

---

Billeder og kort

Lillerød-Farum Banens tilslutning til Lillerød (Allerød) station 1901. Det ses, at banen krydser DSBs hovedspor i niveau(!), for at blive indført til spor 4 på stationen.

Kort over Nymølle og omegn ca 1905. Landevejen fra Farum til Slangerup (Slangerupvej) snor sig fra øst til vest, og i knækket ses Nymøllegård, hvis bygninger og jorder blev opkøbt i 1893. Syd for Nymøllegård ses kalkbruddet, og nord for ses kalkværket og teglværket. En grå normalsporet jernbane er indtegnet med forbindelse til teglværket fra både øst og nord. Jernbanen (kaldet kalkbanen) fortsætter 7 kilometer mod nord til DSB stationen i Lillerød (Allerød).

Hvis man zoomer ud på forrige kort, ser man hele kalkbanen fra Nymølle til Lillerød (fremhævet med rødt). Terrænet er temmelig kuperet, og banen snor sig ind og ud mellem bakker, dale, moser, søer mv.

Dette imponerende anlæg tilhørende Farum kalkværk blev opført omkring år 1900 og nedrevet igen før 1930. Produktionen på værket aftog løbende gennem årene, og fokus blev i stedet flyttet til produktion af tegl på Farum teglværker, der lå umiddelbart ved siden af.

Dette billede stammer fra et Titan katalog fra 1922, og viser sortererværket kaldet "rysteriet", hvor sten og grus blev knust og sorteret i forskellige størrelser. Titan leverede sandsynligvis såvel vognelevatoren i midten som spilbanen til højre.

Her er endnu et billede fra Titan kataloget med samme motiv optaget fra længere afstand. På anlægget til højre blev fire forskellige stenstørrelser opbevaret indtil viderebefordring (på den første strækning med tipvognstog).

Øverst til venstre Nymølle gård, øverst til højre "Rysteriet" og i graven lageret til de fire forskellige grusstørrelser.

På læsseanlægget nord for landevejen kunne sten og grus omlades fra de smalsporede tipvogne til normalsporede åbne godsvogne for viderebefordring via KSB og DSB ud over hele Sjælland. Anlægget blev nedrevet i begyndelsen af 1930´erne, og herefter nøjedes man med to lave sideramper på hver side af de to normalspor.

Her ses den østre grusgrav på østsiden af Nymøllevej. Under Nymøllevej er lavet en viadukt til både smalsporstog og lastbiler. Nedenfor denne ses udmundingen af en tunnel, der forbinder den gamle vestre og den nye østre grusgrav. Denne tunnel benyttes af tipvognstog, der med færdigsorteret materiale skal fra lageret i den gamle grav, op ad rampen i den nye grav og videre til udleveringsanlæggene ved Slangerupvej. I graven ses langs kanten et 4-strenget spor med smalspor i midten og bredspor på hver side, hvorpå der kører et transportabelt anlæg. Om det blot er en udleveringssilo eller også et sortererværk, er svært at vurdere på denne afstand. En gravko på gummihjul udgraver gruset i skrænten.

Her ses ejendommen Nymøllegård med tilhørende jorder, der blev opkøbt i 1893. Øverst i billedet løber Slangerupvej fra øst til vest, og i højre side løber Nymøllevej mod syd. Midt i billedet ses sortererværket "Rysteriet", og nedenfor denne lageret til færdigsorteret materiale i den gamle vestre grusgrav. Graven er færdiggravet og naturen er ved at tage over igen. To rækker tipvogne og et motorlokomotiv holder klar ved lageret i bunden af graven.

Samme motiv som forrige billede men nu set mod øst. Her ses bl.a. tunnelmundingen til tunnelen over til den østre grav (på den anden side af Nymøllevej), hvorfra man via rampen kunne komme op til overfladen med et læsset tipvognstog. De store huller i jorden til højre, er resterne af det oprindelige kalkbrud.

Til venstre ses gavlen af Nymøllegård, og i midten udleveringsanlægget til lastbiler. Til højre ses - på den anden side af Slangerupvej - Vejerboden, hvor lastbilerne blev vejet før og efter læsning.

Et andet udsnit af forrige billede, der viser Farum teglværker beliggende nord for Slangerupvej. En række sidespor bruges til oplagring af grus. Til højre ses omlæsseanlægget, hvor de normalsporede åbne godsvogne kunne fyldes fra smalsporede tipvognstog på de sideliggende ramper. Til højre ses også en normalsporet remise med to pladser.

Dette billede fra slutningen af 1930´erne viser Farum teglværk set mod øst. Til højre ses, at den første af de mange bygninger er under demontering. Til venstre ses øverst en række normalsporede åbne godsvogne og nedenfor en række af værkets egne åbne godsvogne.

Dette kort er fra ca 1940. Syd for Nymøllegård nederst på kortet er kalkbruddet forladt. Til gengæld er der kommet to store grusgrave på hver side af Nymøllevej. En normalsporet "Skinnevej" fører op til KSB stationen Vassingerød. Kalkbanen til Lillerød er afbrudt ved KSB hovedsporet.

I 1950 var der stadig gang i smalsporstrafikken fra graven til sortererværket. Nederst til højre holder 6 (forhåbentligt afbremsede) læssede tipvogne på rampen, og ved værket yderligere to læssede stammer. I den vestre grav er de små træer blevet til en skov, og Nymøllevej er blevet til en allé.

Et andet udsnit af forrige billede viser udleveringsanlægget ved Slangerupvej. 5 lastbiler holder klar til at modtage et læs sten eller grus, for derefter at køre til vejning ved vejerboden på den anden side af vejen. I forgrunden ses et stort lager af grus.

Dette kort er fra ca 1955. Vassingerød station er lukket og sidesporet til Nymølle fjernet. Det samme er Farum teglværker. Til gengæld ses nu en "Grusbane" til den nye grusgrav nordvest for Nymølle. Den østre grusgrav er vokset til firedobbelt størrelse, og der er stadig angivet smalspor i den.

Rampen fra Nymøllevej ned i den østre grusgrav i 1958. Øverst til venstre ses hullet, hvor smalsporsbanen blev ført under Nymøllevej. Der graves stadig i kanten af grusgraven, men i bunden vokser birketræerne lystigt. Rampen er i dag tilkørselsvej til Drive In Bio.

Et nærbillede af vognelevatoren, hvor en tipvogn er blevet vendt på vogndrejeskiven og derefter skubbet ind i elevatoren. På øverste sal skubbes tipvognen ud, drejes og tømmes ned i sortererværket (Rysteriet), hvorefter det sorterede materiale kan udleveres via slidskerne til højre i billedet.

Et tipvognstog bestående af et lokomotiv og en enkelt vogn med store sten er ankommet fra den nye grusgrav nordvest for Nymølle, og ser ud til at være kørt ind til Esso for tankning.

Dette kort er fra ca 1965, hvor Slangerupvej netop er blevet rettet ud, men Nymøllevej er endnu ikke forlagt syd for Slangerupvej eller forlænget nordpå ad den gamle kalkbanetrasé (det skete først i 1979/80). Det sidste smalspor er fjernet, men der ses stadig markeringer af rysteriet, udleveringsanlægget til lastbiler og vejerboden.

Vejerboden på hjørnet af Slangerupvej og Nymøllevej sommeren 2012. Da Google var forbi igen i 2017, var bygningen revet ned.

I 2023 så området således ud: Drive-In-Bio har nu 3 "sale", den østre grusgrav er blevet til put-and-take sø og Nymøllegård ligger fortsat i krydset Slangerupvej/Nymøllevej.

Dette billede er taget fra bunden af grusgraven/biografen mod sydvest. Bag lærredet løber vejen fra grusgraven op til landevejen.

Læs historien om:
Beyer, Peacock & Co., Manchester, England