I Mogenstrup syd for Næstved er der blevet gravet grus i 100 år. Et stort smalsporsnet bredte sig ud i grusgraven og blev befaret af egne hjemmebyggede motorlokomotiver. Mogenstrup blev også kendt for tudehornsvognen og særtog til Mogenstrup Kro. Her kommer historien.

Indholdsfortegnelse

• Historien
• Særtog til Mogenstrup
• Lokomotiver
• Godsstatistik
• Billeder

---

Historien

I begyndelsen af 1900-tallet var DSBs behov for grusballast næsten umætteligt; der blev anlagt nye jernbaner, enkeltspor blev udvidet til dobbeltspor, stationer blev udbygget osv., og alt dette krævede millioner af kubikmeter grus. De to store sjællandske grusgrave ved Døjringe på Sorø-Vedde banen og Dyndet mellem Borup og Kværkeby var ved at være tømte, og DSB og Korsør Stenforretning gik derfor sammen om at etablere en skærvefabrik i Mogenstrup små 8 kilometer sydøst for Næstved. Lige nord for Mogenstrup by lå Mogenstrup ås med store forekomster af sten og grus.


Et 2 kilometer langt sidespor blev anlagt i 1920 fra et sporskifte på fri bane mellem Næstved og Lov stationer, frem til umiddelbart syd for Mogenstrup ås. Området der var udpeget til grusgravning hed Stenskoven, og arbejdet med at rydde skoven gik straks i gang. Samtidig blev der bygget en skærveknuser trukket af en sugegasmotor, der også sorterede materialet i forskellige størrelser; skærver, grus, nøddesten, singels, stenmel osv. Fra grusgraven til skærveknuseren blev det første 785 mm smalspor lagt, og de første heste blev sat til at trække tipvogne frem og tilbage.

I sommeren 1921 kunne et DSB lokomotiv for første gang køre ind på sidesporet og hente en række åbne godsvogne fyldt med grus og skærver til de mange anlægsarbejder. Ved tilslutningen til hovedsporet var der etableret et afløbsspor, og allerede samme vinter kørte det første lokomotiv af sporet på grund af glatte skinner. Det samme gentog sig i 1926.

Til at begynde med, var Statsbanerne den eneste kunde i grusgraven; senere blev amtet og flere kommuner også kunder. Omkring 1925 begyndte man at bygge smalsporede motorlokomotiver på eget værksted, forsynet med en Ford dieselmotor. Helt frem til 1929 foregik al gravearbejde med håndkraft og skovle, hvorefter motoriserede gravemaskiner tog over.


Uddrag af DSB cirkulære fra 1947: "Fra og til Sidesporet til Mogenstrup Stengrav, som ligger mellem Næstved og Lov, kan befordres vognladningsvise Forsendelser af Stenmaterialer fra samt Kul, Jern og lignende til Korsør Stenforretning. Befordringen mellem Sidesporet og Næstved eller Lov sket i Statsbanernes Ballasttog eller i særlige Tog. For Forsendelser mellem Sidesporet og Næstved regnes Fragt for 10 km og for Forsendelser mellem Sidesporet og Lov for 5 km. For Forsendelser ud over Næstved og Lov regnes for Vogne, der sendes nordpaa eller ankommer nordfra, Fragt for Kilometerafstanden for Næstved med Tillæg af 10 km og for Vogne, der sendes sydpaa eller ankommer sydfra, Fragt for Kilometerafstanden for Lov med tillæg af 1,50 Kr. pr. læsset Vogn, mindst 6 Kr. pr. Tog med læssede Vogne".


Beslutningen om at anlægge Fugleflugtslinien med bl.a. nye færgelejer i Rødby, medførte i begyndelsen af 1960´erne transporter af kolossale mængder af grus og skærver fra Mogenstrup til Rødby havn. Som kuriosum kan nævnes, at der i perioden 1950-55 også kunne læsses roer på sidesporet. Fra 1921 til 1953 havde Præstø Amts Vejvæsen desuden et eget sidespor fra stamsporet til at betjene amtets eget stenleje.

I 1971 var 12 motorlokomotiver i drift fordelt på 5 bloktog á 9 vogne. Gennem årene var der en del udveksling af lokomotiver mellem koncernens grusgrave i hhv. Hedehusene, Løsning og Mogenstrup.

Kørslen fra Næstved station foregik i mange år ad venstre spor som arbejdstog Q med maskinen bagerst, og fra ca 1960 med den såkaldte "tudehornsvogn" alias DSB EK 6940 forrest. Vognen fungerede som togførervogn, og var forsynet med et tudehorn af hensyn til passagen af landevejen ved Mogenstrup kro. Fra midt i 1960´erne gik man fra damp til litra MH, der kørte forrest begge veje.

I 1976 kørte de sidste smalsporstog i Mogenstrup, og transporterne foregik herefter med transportbånd og lastbiler. Brugsretten til sidesporet for Korsør Stenforretning - der i mellemtiden var blev til H+H Stenindustri A/S - udløb i 1981, hvorefter sporskiftet og sidesporet blev pillet op. Der graves i dag stadig grus i Mogenstrup, men ikke i nær samme mængder som før.

Se også filmen Mogenstrup grusgrav fra 1937.

Tak til Bent Hansen, Henning Pedersen og Peter Andersen for materiale.

---

Oversigt over særtog til Mogenstrup

14. juli 1929: Selskabelig Forening for Gifte til Mogenstrup Kro
12. juli 1931: Selskabelig Forening for Gifte til Mogenstrup Kro
25. juni 1933: Landbrugernes Sammenslutning i Præstø Amt til Mogenstrup Kro
23. juli 1933: Selskabelig Forening for Gifte til Mogenstrup Kro
6. juli 1958: Politikens Blå Tog til Mogenstrup Kro
25. juni 1960: Dansk Shell til Mogenstrup Kro
2. september 1961: Junckerklubben til Mogenstrup Kro
23. februar 1964: Dansk Jernbane-Klub med DSB C 717
16. januar 1971: Dansk Jernbane-Klub med DSB MO 1805
24. oktober 1974: Dansk Jernbaneforbund til Mogenstrup Kro
3. november 1974: Dansk Jernbaneforbund til Mogenstrup Kro
18. september 1977: Dansk Jernbane-Klub med DSB MO 1867 og DSB D 826

---

Motorlokomotiver (785 mm)

Mogenstrup 1
Mogenstrup 2
Mogenstrup 3
Mogenstrup 4
Mogenstrup 5
Mogenstrup 6
Mogenstrup 7
Mogenstrup 8
Mogenstrup 9
Mogenstrup 10
Mogenstrup 11
Mogenstrup 12
Mogenstrup 13
Mogenstrup 14
Mogenstrup 15
Nymølle 1
Nymølle 2
Nymølle 19

Desværre er det (indtil videre) ikke muligt, at få et komplet overblik over de motorlok, der har kørt i Mogenstrup grusgraven. Lokomotiverne blev bygget på egne værksteder både i Mogenstrup og i Nymølle Skærvefabrik og de blev flyttet rundt mellem filialerne i Mogenstrup, Hedehusene, Løsning, Trige, Munke Bjergby mv., hvor Korsør Stenforretning gravede.
En ledetråd er, at lokomotiver bygget i Mogenstrup havde et knækket "tag" på motorhuset, mens lokomotiver bygget i Hedehusene havde et afrundet "tag" på motorhuset, for her havde man en stor pladevalse.
Mange lokomotiver blev ombygget flere gange i deres levetid med bl.a. førerhus og kølergitter. Dette er ikke med til at hjælpe med identificeringen af de enkelte lokomotiver.
Ovenstående lokomotivliste er langtfra komplet, og med mange dubletnumre, kommer billederne af de enkelte lokomotiver her:

---

Vognladninger fra Mogenstrup i udvalgte år

År	Vogne til DSB	Vogne til andre
1938	1126	449
1939	2900	1287
1940	2490	1706
1941	3089	4172
1944	1897	6263
1945	1632	2061
1946	1302	4296
1947	2201	3625
1948	2440	2196
1961	4803	2496

---

Billeder og kort

Plankort udarbejdet af de Danske Statsbaner i 1919. Bemærk at kortet er roteret ca 45 grader - nord er mod nordvest! Nederst ses en del af statsbanestrækningen Næstved-Vordingborg med Lou (Lov) station helt til højre. I midten ses sidesporet til Myrup grusgrav (der blev nedlagt, da Mogenstrup åbnede), og til venstre ses det projekterede sidespor til Mogenstrup grusgraven.



Stationsbygningen i Mogenstrup var blandt de mindste i Danmark; blot 6 x 3 meter alt inklusiv. Der var lige plads til en seng og en kakkelovn, samt et bord med de nødvendige telegraf- og telefonapparater, for at kunne deltage i trafikafviklingen. 2. spor Næstved-Lov blev ibrugtaget den 1. juni 1923 men det vides ikke med sikkerhed, om den skitserede transversal blev ilagt.



Et oversigtsbillede fra 1930´erne, der bl.a. viser sidesporet i venstre side, der snor sig ind fra Statsbanernes hovedstrækning. I midten ses det store lager af grus, skarpt afskåret af Fladsåens forløb. De små prikker på linie er normalsporede ballastvogne. Til højre Stenskoven på Mogenstrup ås, hvis forløb kan følges opad i billedet.

På dette luftfoto fra 1930´erne ses, at der endnu ikke er opført en læsserampe syd for sidesporet. Den lille smalsporede bro er dog opført, for at kunne køre færdigsorteret materiale på lager. Øverst ses, at Stenskoven langsomt men sikkert bliver ryddet, for at give plads til udgravning.

Her ses et af de tidlige baneforløb nede fra graven. Man sparer hvor man kan, og har anlagt dobbeltspor med kun tre skinnestrenge. Bag fotografen findes et motoriseret spil, der med en wire kan trække de fyldte tipvogne op af graven.

Den 18. maj 1954 er James Steffensen på prøvetur på Sydbanen med DSB MY 1103. På vej mod Næstved kommer en modkørende P-maskine og James tager et billede. Tilfældigvis får han også stationsbygningen/blokposten ved Mogenstrup med på billedet.

Samme motiv som forrige ca et år senere - dog set mod syd. Hovedmotivet er sikkert den trængende jernbanemand, og i mindre grad det nøgleaflåste sporskifte til Mogenstrup sidespor.



Arbejdstog Q er netop afgået baglæns ad venstre spor fra Næstved mod sidesporet i Mogenstrup. I tudehornsvognen ses en togføreruddannet togbetjent, der er klar til at betjene såvel tudehorn som nødbremse. Stammen består af en skønsom blanding af bedagede åbne DSB godsvogne.

DSB D 831 som arbejdstog Q rangerer rundt med ballastvogne på de fire opstillingsspor. På rampen står to mand ved en række tipvogne. Til højre ses 3 fyldte ballastvogne litra TH.

Dansk Jernbane-Klubs særtog er ankommet Mogenstrup trinbræt den 23. februar 1964, og deltagerne er fortsat til fods. Fotografen står på landevejen med ryggen til grusgraven.

Et nærbillede af den nordlige tipperampe. Stopbommen øverst på rampen er vist kun til pynt.

Det store kombinerede skærveværk og sortereranlæg i adskillige etager set fra DSB sporene.

Et damplok (sandsynligvis litra D) trykker en tom stamme med Fd-vogne ind på Mogenstrup sidesporet. Forrest ses tudehornsvognen med en mand klar til at betjene hornet ved passage af landevejen. En MY med et internationalt tog passerer i det sydgående spor.

DSB D 843 har været inde og fået fyldt en stamme ballastvogne med skærver, og er nu på vej tilbage til hovedsporet for at komme retur til Næstved.

Skitse over Mogenstrup stengrav tegnet af S. A. Guldvang efter to besøg i hhv 1965 og 1972. Bemærk kørselsretningen der viser, at der blev "kørt i ring" med op til 5 bloktog ad gangen. Undervejs var det nødvendigt at rebroussere for at overvinde højdeforskellen. Sporskifterne var forsynet med fjedrende tunger, der selv gik tilbage til udgangsstillingen.

Et billede taget oppe fra den nordlige tipperampe mod vest, hvor de fire opstillingsspor til DSB ballastvogne anes i tågen. En enkelt aftippet tipvogn er efterladt på rampen.

På øvre niveau ved sortererværket er et bloktog til venstre ved at rangere til aftipning, mens et andet bloktog til højre er klar til endnu en tur i graven.

Ved sortererværket tippes tipvognene manuelt med en lang vægtstang.

Samme motiv som forrige billede med lok 2, der afventer færdigtipning ved sortererværket.

Lok 10 rangerer af ukendte årsager rundt med tipvogn 39 i remisen. Der har næppe været en arkitekt inde over remisebyggeriet.

"Ja Mester, sporet ligger perfekt!"

Rester af en sporkrydsning. Rundt på området lå adskillige spor, der ikke længere var i brug.

Dette billede er sikkert optaget i en weekend, hvor 3 bloktog på rad afventer en ny arbejdsuge. Forrest lok 2.

Et nærbillede af stenværket. Bagerst øverst fylder et transportbånd tragten, og i stueetagen holder en række tipvogne klar til at modtage det sorterede materiale.

Et billede af magasinet langs de normalsporede opstillingsspor.

Et dårligt billede optaget et ukendt sted - Til gengæld er det i farver.

Her er vi helt ude i vestenden af graven i 1969. Der ses to bloktog; nederst er en stamme ved at blive læsset af en gravemaskine, hvorefter toget kører ud i bunden af billedet og op til sortererværket. Øverst er en tom stamme på vej mod venstre, for derefter at rebroussere tilbage til gravemaskinen. De lange skygger indikerer niveauforskellen.

Lok 10 passerer Bøgesøvej med en stamme fyldte tipvogne fra sortererværket til aflæsningsramperne syd for vejen.

Fra den lille smalsporsbro syd for Bøgesøvej var der også mulighed for at læsse skærver fra tipvogne til DSBs ballastvogne. Længere bagude ses et transportbånd ligeledes til læsning af ballastvogne.

Her ses de to læsseramper med den ældste rampe og tilhørende spor til venstre. I baggrunden smalsporsbroen.

På dette kort fra ca 1975 ses sidesporet, der snor sig ind imellem Mogenstrup by og Mogenstrup kro. Den gamle Stenskov ses at være godt udgravet, og lageret syd for sidesporet er vokset yderligere. Det ser ud som om Fladså er gået over sine bredder. :-)

Fred og ro i Mogenstrup grusgrav en sommerdag i 1975 med en hel del hensat materiel.

En gammel udtjent Ruston-Bucyrus 30RB gravemaskine afventer ophugning (eller måske et nyt liv i en anden grusgrav).

I 1976 blev smalsporsdriften i Mogenstrup indstillet. Øverst til venstre på dette luftfoto ses remisen og en masse henkastede tipvogne. Nederst til højre ses sortererværket ved Bøgesøvej.



Der graves fortsat i den østlige del af graven - nu dog med noget mere moderne materiel.

I den vestlige del af graven er naturen på vej tilbage.

Jernbanebroen over Fladså ved Præstø Landevej eksisterede stadig i 2023.