Jernbaneartikler på Jernbanen.dk
Vigerslevulykken
Hele historien om Vigerslevulykken.
Auditørens beretning
Auditør Aage Andersen skrev denne detaljerede beretning om Vigerslevulykken efter mange afhøringer og undersøgelser.
Stemmen fra Gentofteulykken
Dagen efter Vigerslevulykken skrev lokomotivføreren fra Gentofteulykken dette brev.
Allerede fire dage efter at Vigerslevulykken var indtruffet havde signalinspektør Elver fra 1. distrikt udarbejdet en rapport – blandt andet til brug for auditør Aage Andersen – om hvorledes blok- og centralapparatet i Vigerslev fungerede. Krydsningsstationen i Vigerslev var et centralt sted på strækningen mellem København og Roskilde, idet det var her sporene mod Godsbanegården og Hovedbanegården henholdsvis delte sig og mødtes.
”Redegørelse for Virkemaaden af Blok- og Centralapparatet paa Vigerslev Krydsningsstation med Henblik paa det ved Togulykken den 1/11 19 forefaldne.
Tog fra Roskilde møder paa Vigerslev Station to modgaaende Sporskifter nemlig Sporskifte Nr. 2, der passeres modgaaende af alle østgaaende Tog henholdsvis mod Roskildevej Station (til Frederiksberg), mod Valby Station (til Personbanegaarden) og mod Valby Gasværk Station (til Godsbanegaarden) samt Sporskifte Nr. 4, der passeres modgaaende af alle Tog mod Roskildevej og mod Valby. Sporskifte Nr. 2 ligger i Nærheden af Blokposten umiddelbart øst for Vigerslev Torvevej og Sporskifte Nr. 4 ca. 100 m østligere. Disse Sporskifter er naturligvis aflaasede i rette Stilling under Togpassage gennem det tilsvarende Togvejshaandtag og Signal, men da man tidligere naarsomhelst kunde lægge Togvejshaandtaget – efter at Signalet var sat paa Stop – tilbage i Normalstilling, og derefter frit kunde omstille Sporskifterne inde fra Blokpostens Centralapparat, har man anset det for nødvendigt ved det noget afsides liggende Sporskifte 4 at tilvejebringe en særlig Sikring mod dets Omstilling under Togets Passage gennem det, medens saadan Sikring hidtil ikke har været anbragt ved det i Nærheden af Posten liggende Sporskifte 2. Denne Sikring ved Sporskifte 4 bestod tidligere af en saakaldet Føleskinne, der laa umiddelbart foran Sporskiftetungerne paa den udvendige Side af den ene Skinnestræng og bevægedes med Sporskiftetrækket paa en saadan Maade, at Sporskiftet ikke kunde omlægges, saalænge der befandt sig Vognhjul over Føleskinnen.
Det komplicerede blok- og centralapparat i Vigerslev blokpost. Klik på billedet for en større udgave.
Efter den i den senere Tid stedfundne Forstærkning af Sporet paa Roskildebanen – og derved ogsaa gennem Vigerslev Station – ved Udveksling af de tidligere 37 kg. Skinner med 45 kg do, har man maattet fjærne nævnte Føleskinne som værende upaalidelig til Sikring i den omhandlede Henseende, idet de 45 kg Skinners bredere Hoveder i Forbindelse med Slid paa Hjulflangerne, eventuel Udvidelse af Afstanden mellem de to Skinner og unøjagtig Montering af Føleskinnen eller Slid i dennes Lejer forholdsvis let kan bevirke, at Hjulenes Køreflader ikke naar ud paa Føleskinnen, saaledes at man trods dennes Tilstedeværelse kan omstille Sporskiftet under et Tog. Da man ikke helt turde give Afkald paa nævnte Sikring, var man henvist til at søge denne tilvejebragt paa anden Maade, og da der nu ogsaa ønskedes en tilsvarende Sikring af Sporskifte Nr. 2, og dette ligger tæt op til Vejbanen, var det nødvendigt at sikre Sporskifterne under eet ad elektrisk og mekanisk Vej gennem en saakaldet Togvejsfastlægning, der indbygges i Blok- og Centralapparatet og først kan udløses, naar selve det passerende Tog med sit sidste Hjulpar har passeret en saakaldet ”isoleret Skinnestrækning” med tilhørende ”Skinnekontakt” (Kvægsølvkontakt) anbragt i paagældende Togvejsspor (i alt 3 Sæt) efter sidste modgaaende Sporskifte. Ved Togets sidste Hjulpars Passage over nævnte isolerede Skinne udløses en saakaldet Blokknapspærre over hvert af de til Togvejen hørende to Blokfelter, der før Togvejs- og Signalindstillingen er bleven frigivne henholdsvis af den foranliggende Post (Roskildevej, Valby eller Valby Gasværk) og af den bagvedliggende Post (Blokposten ved Brøndbyøstervejen), idet denne sidste blokerede sit Signal efter Togpassagen forbi samme. Efter Frigivningen af de ovennævnte Blokknapspærrer, og efter at paagældende Signal er sat i Stopstilling, kan Blokstængerne til de to benyttede Blokfelter nedtrykkes, og Felterne blokeres ved Omdrejning af et Induktorhaandtag, hvorved der sendes elektrisk Vekselstrøm til den bagved liggende Post, hvis tilsvarende Blokfelt nu atter frigives. Først ved ovennævnte Blokering frigives det benyttede Togvejshaandtag i Vigerslevposten og kan nu lægges tilbage i Normalstilling, hvorefter Sporskifterne atter frit kan omlægges.
I det foreliggende Tilfælde har – efter hvad der hidtil synes oplyst – den i Blokposten ved Vigerslev tjenestegørende Overportør haft stillet Signal mod Valby for Tog 168. Da Toget imidlertid standsedes for at eftersøge det udstyrtede Barn, mente Overportøren det nødvendigt, for at fremme Ekspeditionen af det anmeldte Brandtog fra Godsbanegaarden, at lade dette passere, forinden Tog 168 sendtes videre mod Kjøbenhavn. For at kunne stille Signal for Brandtoget var det imidlertid nødvendigt at faa Togvejshaandtaget for den til Tog 168 indstillede Togvej lagt tilbage i Normalstillingen, da ellers ikke de Sporskifter, som skulde passeres af Brandtoget, kunde omlægges i den rigtige Stilling. Da Tog 168 endnu ikke havde udløst de to ovenomtalte Blokknapspærrer, brød han Plomberne for disse og udløste dem kunstigt for at kunne nedtrykke Blokstængerne, men han begik nu den Fejl at blokere Blokfelterne paa normal Maade ved Omdrejning af Induktorsvinget, hvorved der sendtes Udløsningsstrøm til Blokposten ved Brøndbyøstervejen, saaledes at denne kunde stille Signal for Særtog 8064, der saa kørte ind i det Blokafsnit, hvor Tog 168 holdt og fortsatte til Sammenstødet skete.
Istedetfor den omtalte normale Blokering af de to Blokfelter burde den betjenende – bortset fra det rigtige eller urigtige i under de givne Omstændigheder at forcere Brandtogets Passage før Tog 168 var bragt ud af Blokintervallet – i Overensstemmelse med den af Telegrafmesteren til Posten givne Anvisning have blokeret dem ad kunstig Vej ved Brydning af Plomberne for de to Blokøjne, Afskruning af disses Glasdæksler og kunstig Bevægen med Haanden af Blokøjnenes Visere, samtidig med at Blokstængerne holdtes nedtrykkede. Apparatet vilde da være bragt i samme Stilling, som om Tog 168 normalt var passeret, uden at der var udsendt Deblokeringsstrøm til Blokposten ved Brøndbyøstervejen. Efter saadant kunstig Indgreb i Apparatet maatte der selvfølgelig køres paa telegrafisk Af- og Tilbagemelding, indtil Blokfelterne atter var plomberede af det dertil berettigede Personale, idet et Fjernelse af disse Plomber til Stadighed tillader frit Indgreb i Apparaterne, saaledes at den gennem disse tilsigtede mekaniske og elektriske Sikkerhed bliver illusorisk.”.
Signalinspektør Elver 5/11 1919
Vigerslevulykken
Hele historien om Vigerslevulykken.
Auditørens beretning
Auditør Aage Andersen skrev denne detaljerede beretning om Vigerslevulykken efter mange afhøringer og undersøgelser.
Stemmen fra Gentofteulykken
Dagen efter Vigerslevulykken skrev lokomotivføreren fra Gentofteulykken dette brev.
Stemmen fra Gentofteulykken
