I 1879 nedsattes i Stubbekøbing på Falster et udvalg for at fremme en bane til Nykøbing Falster dog uden større succes. I 1897 forsøgte man igen med et nyt udvalg og det lykkedes både at få vedtaget en linieføring samt få tegnet 277.000,- kr. eller halvdelen af den anslåede anlægskapital.
I Nysted på Lolland havde man allerede i 1865 forsøgt at få forbindelsen til Fehmern i Tyskland men det blev som bekendt Gedser, der løb med den. Omkring år 1900 forsøgte man igen i Nysted at få en jernbaneforbindelse; dennegang til Nykøbing Falster.
Begge baner blev anbefalet af Privatbanekommisionen i 1907 og efter førstebehandlingen i Folketinget blev det besluttet at lægge de to baner sammen. På privatbaneloven af 27. maj 1908 stod derfor banen Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane opført. Især på Stubbekøbingstrækningen var der voldsomme diskussioner om linieføringen ligesom bevillingshaverne og entreprenørene skændtes om, hver der skulle betale for de forsinkelser, der opstod. Nystedstrækningen blev først færdig og den 8. december 1910 afgik det første tog fra Nykøbing mod Nysted med indbudte gæster. Den 13. december påbegyndtes normal drift på Nystedstrækningen med 4 tog i hver retning. På Stubbekøbingstrækningen blev der arbejdet vinteren igennem, og endelig den 25. maj 1911 kunne man indvie hele banen med særtog, taler og stor middag om aftenen.
SNNB var 45,7 km lang og højeste hastighed var 45 km/t, hævet i 1948 (ved indsættelsen af skinnebusser) til 70 km/t. Banen udgik fra den nybyggede station på havnen i Stubbekøbing, hvor også banens remiser og værksteder var placeret. Herefter fulgte Åstrup billetsalgssted og sidespor, Særslev trinbræt, Horbelev station, Meelse trinbræt, Karleby station, Bellinge trinbræt, Egebjerg station, Sønder Ørslev station, Idestrup trinbræt og Sønder Vedby trinbræt frem til DSB stationen i Nykøbing, hvor Stubbekøbingtogene kom til at holde i spor 5. Nystedtogene benyttede to blindspor syd for stationsbygningen, der løb sammen i en drejeskive. Herfra benyttedes Lollandsbanens hovedspor frem til Nagelsti trinbræt og forgreningsstation på Lolland efterfulgt af Thoreby trinbræt, Flintinge station, Fuglsang trinbræt, Sløserup trinbræt, Frejlev station og Kettinge station frem til endestationen i Nysted. Stationen havde remise, drejeskive samt et næsten 2 kilometer langt spor rundt om byen og ned på havnen.
Frem til første verdenskrig kørte der på begge delstrækninger 4 blandettog dagligt i hver retning. I tyverne udvidedes driften yderligere til 6 daglige togpar frem til motordriftens indførelse i 1927. Godstrafikken var væsentlig større end på tilsvarende privatbaner, hvilket for en stor dels vedkommende skyldtes roetransporterne til sukkerfabrikken i Nykøbing. I 1927 indkøbtes tre Triangelvogne og det lykkedes at holde biltrafikken stangen nogle år endnu. Godstrafikken begyndte dog at falde, og det blev den ved med i resten af banens levetid.
Anden verdenskrig slap SNNB nogenlunde igennem, da man ved anvendelse af gasgeneratorer på motorvognene kunne opretholde en drift på 3 daglige togpar. Efter krigen tog privatbilismen for alvor fart og fra 1949 til banens lukning, var der underskud på driftsresultatet hvert år. I 1948 indførdes skinnebusdrift men lige lidt hjalp det på økonomien, der blev dårligere og dårligere. Dødsstødet for SNNB kom i 1961, hvor sukkerfabrikken i Nykøbing ophørte med at modtage roer pr. jernbane. Af sparehensyn blev det besluttet at indstille persontrafikken på Nystedstrækningen pr. 27. maj 1961 til fordel for en rutebil. I de følgende år sloges de berørte kommuner om, hvem der skulle betale underskuddet og på generalforsamlingen den 14. september 1965 blev det enstemmigt besluttet at nedlægge banen pr. 31. marts 1966.

- SNNB damplokomotiver
- SNNB motorlokomotiver
- SNNB person- og rejsegodsvogne
- SNNB godsvogne

Læs mere om Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane her:
Wikipedia.
EVP om SNNB.
Danske jernbaner.