Da DSB i 1975 påbegyndte projekteringen af 3. generation S-togsmateriel, skete det af to grunde: Dels ønskede man en ny type S-tog, hvor moderne styringselektronik var anvendt i stedet for den hidtidige, ret konventionelle relæteknik. Og dels ønskede man en ny indretning med øget komfort, som tog sigte på de efterhånden ret lange strækninger. Da der forestod et større udviklingsarbejde, fik man i første omgang bevilling til fire prototype-tog, så man med disse kunne indsamle erfaringer inden afgivelsen af større ordrer. Prototypetogene fik på mange måder en anden opbygning end hidtige S-tog, dels teknisk og dels designmæssigt og indretningsmæssigt.
Vognkassen var udformet i det nye ret kantede design, med en stor frontrude, knækkede vognsider og højt optrukken tagkant. Også vinduerne var af en moderne type med en lille ventilationsklap øverst. De automatiske døre var i lukket tilstand plane med vognsiden, men gled ud og hen langs vognsiden ved åbning. Derved håbede man at blive fri for problemer med dørene i forbindelse med snefygning og frost, hvor dørlommerne i de ældre tog blev tilstoppede. Hver vogn havde i prototypen kun to dørpartier med et passagerafsnit med 4 fag sæder imellem. I motorvognen, som var helt uden førerrum, var der desuden to afdelinger med hver 2 fag sæder, medens styrevognen i førerrumsenden kun havde 1 fag. Grundenheden var således et firevognstog oprangeret af FC-MC-MC-FC. Serieleverancen fik imidlertid tre dørpartier men ved en lille forøgelse af vognkassens længde blev sædeafstanden dog nogenlunde uændret.
De fire prototype-tog, der leveredes i 1979, adskilte sig afgørende fra tidligere S-tog - først og fremmest ved opbygningen af det elektriske styringssystem. Ved anvendelse af den såkaldte chopper-regulering opnåedes væsentlige fordele: - energibesparelse fordi der ikke anvendtes igangsætningsmodstande - blød, trinløs acceleration - bedre regulering af motorydelsen og derfor højere acceleration og - elektrisk bremse med mulighed for genindvinding af elektricitet fra bremseenergien (regenerativ bremse). De omfattende prøvekørsler med prototype-togene viste således ca. 10% energibesparelse i forhold til de hidtidige tog ved kørsel i samme plan og uden brug af regenerativ bremse. Denne kunne alene - alt efter forhold som togtæthed og klima - genvinde 18-35% af igangsætningsenergien.
Den elektriske chopper-regulering havde imidlertid visse ulemper, idet den medførte forstyrrende velselstrømme i toget, skinnerne og køreledningen, som bl.a. kunne have indflydelse på signalsystemet. Togene kunne derfor kun anvendes på strækninger, der var immuniserede mod disse virkninger, bl. a. ved at sporisolationerne strømforsynedes ved en anden frekvens end 50 Hz og der gik en del år før alle S-banens strækninger var immuniseret.
Der var i begyndelsen en del børnesygdomme med de nye tog og først fra 1981 kunne de indgå regelmæssigt i driften. Efter de omfattende prøvekørsler med prototype-togene med elektrisk udrustning fra såvel GEC som ASEA, valgte DSB til serieleverancen ASEA´s konstruktion. Ud over elektronikken adskilte den sig fra tidligere S-togskonstruktioner ved at banemotorerne var ophængt i bogie-rammen og ikke på akslerne. 3. generations S-tog havde i førerrumsenderne (FC)automatkobling, mellem FC og MC kortkobling og mellem MC og MC normalt træktøj og puffere. Automatkoblingen overførte, foruden træk- og stødkræfter, bremseledninger og de elektriske styreledninger.
(Teksten stammer delvist fra bogen Københavns S-bane 1934 - 1984, Banebøger 1984)

Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest