Kort efter at lovgivningen omkring Køgebugt-, Hareskov- og Luntoftebanen var vedtaget i 1961, begyndte DSB at projektere nyt 2. generations S-banemateriel til de forestående udvidelser. Under projekteringsarbejdet blev elektrificeringen af Holte-Hillerød-strækningen vedtaget, og de særlige krav, som måtte stilles til nyt materiel til denne strækning blev - ligesom den eventuelle anvendelse på tunnelbaner - inddraget i planlægningen. På det tekniske område var der naturligvis siden 30´erne sket en omfattende udvikling, og i de nye tog var mange komponenter lettere og mere moderne udført. omend det grundlæggende traktionssystem var det samme som i 1. generationstogene. Ved indretningen af de nye tog gik man for første gang over til at bygge motor- og styrevogne som helt identiske med hensyn til indretningen og begge vogntyper havde nu tre indstigningsperroner placeret mellem passagerafdelinger med kun to fag sæder. Selve indretningen i de nye tog var i betydelig mere moderne stil, med glasskillevægge. Sæderne var betrukket med blåt plastic og var formet som enkeltsæder.
Som noget nyt var motorvogn og styrevogn indbyrdes forbundet med en kortkobling, der kun kunne adskilles på værkstedet. I førerrumsenderne var de derimod - ligesom de brune S-tog - forsynet med normalt træktøj og puffere. Selve førerrummet var bygget i hele vognens bredde med smalle indstigningsdøre i begge sider. Alle passagerdøre var ikke alene automatisk lukkende men også automatisk oplukkende, således at de rejsende ikke selv skulle trække de tunge skydedøre til side, men blot aktivere døråbningen ved et tryk på håndtaget.

Som noget specielt for S-banemateriellet skulle togene på banen til Hillerød have 1. klasse. Nogle borgmestre í kommunerne langs strækningen Holte–Hillerød var meget optagede af, at de ikke fik S-tog, men at der blot var tale om en modernisering af den eksisterende drift, hvorfor der stadig skulle tilbydes 1. klasse. Derfor blev syv af tovognstogsættene leveret med 1. klasse i styrevognene, som fik litra AS. De havde væsentlig bedre benplads og sæder 2 + 2. Vognene havde kun to indstigningsperroner. 1. klasse ophørte ved køreplansændringen 1. oktober 1972, hvor Hillerødtogene skulle fortsætte som forstærkning til Tåstrup på hverdage. Hertil rakte antallet af 1. klassesvogne ikke. Vognene fortsatte uden ændringer som 2. klassesvogne.

De nye tog blev godt modtaget af passagerer og presse, og betød også i mange henseender en væsentlig komfortforbedring. I årene 1967-74 leveredes 213 nye tovogns-togsæt, som dels betød en nødvendig udvidelse af vognparken dels, at ældre materiel kunne udrangeres. I forbindelse med DSB´s nye design- og komfortforbedringsprogram besluttedes det i 1972 at forbedre rejsemiljøet i S-togene, dels ved at skabe bedre plads og dels ved at ændre det indre design. Allerede i 1973 gik man over til en ny indretning, som betød at de sidste 24 tovognstogsæt fik 2 + 2 sæder i bredden, og at sofaerne var betrukket med stof. Ved at reducere bredden af mellemperronerne var det endda muligt også at øge afstanden mellem sæderyggene. Endvidere fik de 36 nyeste tog skydedøre mellem alle kupeer og mellemperroner. Den nye indretning betød 8 siddepladser færre pr. vogn.
De to sidste leverancer af 2. generations S-tog bestod af 65 tovognssæt helt uden førerrum. De nye motorvogne (MU) og bivogne (FU) blev så indkoblet mellem motorvogne (MM) og styrevogne (FS) på tidligere leverede tovognstog, således at de indgik i fast sammenkoblede 4-vognstog (MM-FU-MU-FS) i driften. Der var kortkobling mellem MM og FU og mellem MU og FS; mellem FU og MU var der normale puffer og træktøj, men på så lille plads, at adskillelse kun kunne ske i værkstedet.
(Teksten stammer delvist fra bogen Københavns S-bane 1934 - 1984, Banebøger 1984)
(Rettelser og tilføjelser af Finn Hørsted)

Lidt om farver og indretning
De første serier MM-FS havde blå dørindersider, blå rammer i skillevægge og skydedøre og sofaer med 2 + 3 pladser betrukket med blåt kunstlæder. Væggene var beklædt med lys lakeret finér med lister i mørkere træ. I 1.kl. vognene litra AS var væggene beklædt med brunt nøddefinér og sorte lister. De havde sorte rammer i skillevægge og skydedøre og sæderne var polstret med det daværende 1.kl. stof i det gamle grå/grønne design. Efter deklasseringen blev sæderne i årenes løb ombetrukket med grå/brun DSB tekstil.
De sidste serier MM-FS fik orange dørindersider, sorte rammer i skillevægge og skydedøre og stofbetrukne enkeltsæder i grå/brun mønstret DSB design og i 2 + 2 opstilling.
De sidste vogne var MU og FU vognene uden førerrum. De leveres i årene 1975-78, var indrettet som de sidste MM-FS og blev brugt til at lave 4-vogntogene MM-FU-MU-FS. Et mindre antal sæt havde forskellig indretning i ende- og mellemvognene da der blev leveret flere MU-FU end der var MM-FS i den seneste udførelse.
I sidste halvdel af 80erne renoveredes alle tilbageværende 2-vognstog. De fik mønstrede stofbetræk på sofaerne (de første domineret af grå og lilla senere med blå grundfarve) og kulørte vægge i forskellige farver eller nuancer fra den ene ende af vognen til den anden. F.eks. rød-orange-gul eller mørkegrøn-lysegrøn-gul. Ret kraftige farver, særligt i de først renoverede tog. Derudover fik de afblændet hjørnevinduerne.
Da det omkring 1990 blev 4-vognstogenes tur til modernisering fik de en noget mere omfattende overhaling. Hver vogn havde typisk to toner af samme farve på væggene i pastel-farvetoner og sædemønstret var nu domineret af en blå grundfarve. Der indbyggedes også tryghedsskabende gavlvinduer mellem vognene. Disse endevægge blev malet hvide og fik spejle mellem vinduerne. Endelig fik de renoverede 4-vognstog nye front-destinationsskilte og som noget nyt også side-destinationsskilte. Renoveringen strakte sig over nogle år. De store cykelsymboler indførtes på alle S tog i 1993.
Af specialbemalinger fandtes et hvidt S-tog med røde døre, et rødt S-tog med hvide døre (1991, i øvrigt det første med store cykelsymboler på dørene -men kun som forsøg) samt diverse reklamevogne (Sprite, Nikoline, "værn om vandet", andre?). Alt sammen var ret kortvarigt i første halvdel af 90erne.
Enkelte endevogne i 4-vognstog blev i de sidste år ombygget med cykelkupé med klapsæder. De kunne udefra kendes på at dørene i enderne havde cykelsymboler og mellemvognene ingen havde.
(Morten Schmidt)