I 1882 nedsattes et lokalt udvalg i Uldum med det formål at søge anlagt en jernbane fra Horsens til Tørring. DSB´s overingeniør Tegner udarbejdede et projekt til en normalsporet bane, men af forskellige årsager - hovedsageligt økonomiske - ændredes projektet til en smalsporet bane (1.000 mm).
Den 22. november 1889 fik Horsens-Tørring Jernbaneselskab koncession på den omtalte bane og anlægget påbegyndtes derefter. Den 30. november 1891 blev den smalsporede bane indviet og dagen efter indledtes driften med 3 daglige tog i hver retning.
Den smalsporede bane fik stationerne: Horsens (fælles personstation med DSB og egen godsstation), Lund, Vrøding, Flemming, Rask Mølle, Uldum, Ølholm og Tørring, hvortil der senere kom Dortheasminde. Endvidere blev der anlagt en holdeplads med læssespor ved Kørup samt en holdeplads ved Bygholm. Driftsmateriellet bestod ved åbningen af 2 tenderlokomotiver (en smalsporet formindsket udgave af Busses lille P-maskine til DSB), 5 personvogne, 1 person- og pakvogn, 6 lukkede og 10 åbne lavsidede godsvogne. Men kort tid efter åbningen anskaffedes endnu et lokomotiv og 4 åbne højsidede godsvogne. I banens første år var den afvigende sporvidde ikke til større ulempe, men efterhånden som samtrafikken med andre baner - hovedsageligt via DSB - voksede og arbejdslønningerne steg meldte ulemperne sig. Lov af 27. maj 1908 indeholdt anlæg af en bane fra Tørring til Thyregod og lov af 20. marts 1918 indeholdt en jernbane fra Rask Mølle til Ejstrupholm med tilhørende ombygning af HTB. I slutningen af tyverne realiseredes disse planer - Horsens-Tørring banen forsvandt og i stedet kom Horsens Vestbaner (Danske Jernbaner 1847-1972).