Odin klassen (1 - 5)
Thor klassen (6 - 9)
Skirner klassen (10 - 11)
Roeskilde klassen (12 - 15)
H.C.Ørsted klassen (16)
A klassen (1 - 4)
B (I) klassen (56 - 60, 80 - 81)
B (II) klassen (85 - 88)
C klassen (6, 8 - 9, 14, 41 - 48)
D klassen (5, 12 - 13, 38 - 40)
E klassen (20 - 37)
F klassen (7, 10 - 11, 49 - 55, 77 - 79)
G klassen (15 - 19)
H klassen (62 - 70, 82 - 84, 94 - 96)
K klassen (71 - 76, 97 - 99)
L klassen (89 - 91)
M klassen (92)

Det Sjællandske Jernbaneselskab
Den første jernbanestrækning i kongeriget Danmark blev anlagt på initiativ fra flere af datidens fremstående danske mænd, hovedsaligt repræsenteret ved Industriforeningen i København. Der dannedes et privat aktieselskab, hvor i øvrigt størstedelen af aktierne var på udenlandske hænder, således ikke mindre end 78% af hamburgere.
Anlægget af banen fra København til Roskilde, 31 km, blev overdraget den engelske ingeniør William Radford, som var kendt fra anlægget af den første bane i hertugdømmet Holsten fra Altona til Kiel, som åbnedes allerede i 1844. Roskildebanen blev anlagt med kun tre meget bløde kurver på linien og i næsten plant niveau. Indføringen til København skete gennem en blød kurve på samme sted, hvor nu Sønder Boulevard og Halmtorvet ligger. Selve stationsbygningen, som af militære grunde var opført i træ og naturligvis uden for voldene, lå på samme sted, hvor den nuværende 3. banegård ligger. I årene 1864-1911 benyttedes "Københavns Station", som lå omtrent der, hvor det nuværende Palads ligger.
Allerede fra begyndelsen var det hensigten snarest at forlænge banen til Korsør, det traditionelle overfartssted for trafikken til Fyn og Jylland. Den slesvigske treårskrig 1848-51 lagde sig imidlertid hindrende i vejen, så først i 1854 påbegyndtes anlægsarbejderne af det engelske entreprenørfirma Fox, Henderson & Co. I 1856 åbnedes strækningen til Korsør. I 1863 åbnedes banerne til Klampenborg og Lyngby, mens resten af "Nordbanen" fra Lyngby over Hillerød til Helsingør åbnedes i 1864. Det sjællandske Jernbaneselskab fortsatte med at bygge baner; således åbnedes "Sydbanen" fra Roskilde over Køge, Næstved og Vordingborg til Masnedø i 1870, "Nordvestbanen" Roskilde-Holbæk-Kalundborg i 1874 og København-Frederikssund-banen i 1879.
Den 1. januar 1880 overtog staten de sjællandske baner under navnet "De sjællandske Statsbaner", men først den 1. oktober 1885 sammensluttedes de sjællandske og de jysk-fynske statsbaner under betegnelsen "De danske Statsbaner", DSB. De to statsbaners maskinafdelinger, hvorunder bl.a. lokomotiverne hørte, var dog stadig adskilte. Først den 1. oktober 1892 blev de helt sammensluttet under en fælles betegnelse.
Bay