Her er seneste version af det nye online jernbaneleksikon. Foreslå gerne ord, der mangler, eller endnu bedre - indsend både ord og forklaring, og de vil straks blive tilføjet til listen.

Eksterne links til Signalleksikon og Jernbanens nips.

Ord	Forklaring
AC	Vekselstrøm (Alternating Current)
Adhæsionsvægt	Den samlede vægt, der hviler på de drivende aksler (kun trækkraftenheder).
Af- og tilbagemelding	Meldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende strækning.
Afløbssporskifte	Sporskifte, der forhindrer kørsel ind i en togvej. Fører ofte ud i en grusbunke.
AG-drift	Automatisk Gennemkørselsdrift. Tog der nærmer sig en station, udløser ordrer til sikringsanlægget, der sørger for indstilling af gennemkørsel på stationen.
AK-drift	Automatisk Krydsningsdrift. Driftsform for et fjernstyringsanlæg, der gør det muligt uden indgreb fra FC, at lade togene afvikle krydsninger automatisk.
Akselafstand	Afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives derudover bogiecenterafstand (bogietapafstand), dvs. afstanden mellem de punkter, bogierne drejer om.
Akselrækkefølge	Bogstaverne i en akselrækkefølge angiver antallet af drivende aksler, f.eks. betyder A én drivende aksel, B to drivende aksler osv. Tal angiver antallet af løbende aksler. 0 angiver direkte drevne aksler. En bindestreg angiver en bogie på hver side af bindestregen f.eks. B0-B0 angiver to bogier, hver med to drivende aksler. Ved damplokomotiver angiver T et tenderlokomotiv og T4 et lokomotiv med 4-akslet tender.
Akseltryk	Den vægt som et køretøj udøver på den enkelte aksel. Udregnes oftest som vognvægt + læsset vægt divideret med antal aksler pr vogn.
Akseltæller	Udstyr ved sporet, der tæller det antal aksler, der kører ind og ud af et givent sporafsnit.
AM-signal	Automatisk mellembloksignal.
AM/DS-signal	Automatisk mellembloksignal, der samtidig er dækningssignal.
Arbejdskøretøj	Troljer og andre skinnekørende maskiner til vedligeholdelse af jernbanen.
Arbejdstog	Tog, der ikke er optaget i den almindelige køreplan og som må standse og køre tilbage på den frie bane i det fastsatte tidsrum.
AS-drift	Automatisk stationsdrift. En driftsform, hvor fjernstyringssystemet på baggrund af en køreplan automatisk afvikler trafikken. På ældre anlæg sker afviklingen på basis af adressenumre til stationens togvejsspor.
Asynkronmotor	Vekselstrømsmotor.
ATC	Automatic Train Control. Sikkerhedssystem som f.eks. forhindrer et tog i at køre forbi et stopsignal. DSB´s ATC-system er af typen Siemens ZUB 123.
Attest	Opslag i et arbejdskøretøj der angiver, at køretøjet har et akseltryk på mindst 2 tons og med sikkerhed kan kortslutte sporisolationer. Tidligere også lokoføreres tilladelse til at betjene et givent litra.
Automatkobling	Kobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling.
Bagharpning	Det overskudsmateriale, der sigtes fra i forbindelse med ballastrensning og opsamles i bagharpningsvogne.
Balise	Udstyr ved sporet, som sender information fra ATC-systemet til det forbikørende tog om hastighed og signalforhold.
Ballast	Skærver eller groft grus mellem svellerne, der holder sporet på plads og sikrer en effektiv dræning for at beskytte sporet.
Banemotor	El-motor der driver en aksel på et lokomotiv.
Banemærker	Postfrimærke-lignende mærker, takkede eller perforerede, til påklæbning på banepakker som tegn på, at fragten for banepakken var betalt. Udover værdiangivelse kunne banemærker have motiver af kunstnerisk art med bånd og figurer slynget ind i hinanden (mest ældre tid) eller motiver, tegnede eller fotograferede. Mærkernes farver varierede ofte efter mærkernes værdier, således at en farve svarede til en vægtklasse (overholdtes dog ikke altid, f. eks, ved takstændringer).
Banemærker	Frimærker til brug som betaling for forsendelse af banepakker.
Banepakke	Pakker (svarende til postpakker) som enkeltvis sendtes med bane med ilgodshastighed, uden ledsagepapirer som f. fragtbrev eller følgeseddel. Pakkerne måtte højst veje 25 kg/stk, og fragten (der inkluderede udkørsel/tilbringning på bestemmelsesstationen) betaltes forud i spring af 5 kg. Banepakker afskaffedes omkring 1980.
Banestrækning	Strækningen mellem to stationer (ofte forgreningsstationer).
Belægningsplan	Supplement eller erstatning for togjournal på FC. Belægningsplan anvendes ved al radiodirigeret trafikafvikling.
Beskyttelsesskinner	Et sæt ekstra skinner der løber parallelt med køreskinnerne i områder hvor der ved afsporing er risiko for at påkøre objekter som vil forværre en afsporingssituation f.eks. på eller under en bro.
Beskyttelsesvogn	En tom vogn der er indrangeret i en vogngruppe for at sikre afstand mellem vogne med farligt gods, bl.a. sprængstof.
Blindaksel	Aksel uden hjul.
Blokafsnit	Et blokafsnit eller linjeblokafsnit er den del af sporet, der ligger mellem to bloksignaler i samme køreretning.
Bloksignaler	Alle de signaler, der hører til linjeblokken.
Bogie	En kort separat undervogn med to eller tre aksler under vognkassen på et lokomotiv eller en bogievogn.
Bogstavviser	Display under et signal, der med et bogstav angiver en bestemt køreretning (togvej) fra signalet.
Bremseprocent	Togets bremsevægt i procent af togvægten: (bremsevægt x 100) / togvægt.
Bremseprøve	Afprøvning af bremsesystemet på et tog.
Bremsetype	Bremser på tog er inddelt i forskellige typer, der angiver bremsevirkningen og responstiden. R-bremse (over 120 km/t), P-bremse (op til 120 km/t) og G-bremse (op til 80 km/t).
Brummerledning	Kabel mellem køretøjer til signalering mellem togpersonalet.
Brummersignal	Signal, der udveksles gennem en brummerledning, f. eks. ved signalering af afgang fra togfører til lokofører.
CBTC	Communication Based Train Control (Kommunikationsbaseret Togkontrol). Nyt signal og togkontrolsystem på S-banen til afløsning for det gamle HKT anlæg. Datakommunikationen foregår via radio, linjeleder eller skinnerne.
Centralapparat	Det lokale betjeningssystem for et sikringsanlæg på en station, hvor togveje, sporskifter og signaler betjenes.
Cvk Ar	DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet Århus.
Cvk Kh	DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet København.
DB	Deutsche Bahn AG. De tyske baner.
DC	Jævnstrøm (Direct Current).
DMU	Diesel Multiple Unit - Diesel togsæt bestående af en række selvkørende personvogne som f.eks. DSB´s IC3 (litra MF) og IC4 (litra MG).
Dobbeltspor	Banestykke med to parallelle hovedspor, hvorpå der normalt køres på højre spor i køreretningen.
DS-signal	Dækningssignal.
DV-signal	Dværgsignal.
Dødmandsknap	Kontakt, der automatisk bringer kørslen til standsning, såfremt den ikke med jævne mellemrum aktiveres af føreren.
Ekstratog	Tog, der kører i henhold til toganmeldelse.
El-tog	Elektriske tog. Fællesbetegnelse for S-tog, elektriske lokomotiver og elektriske togsæt.
EMD-anlæg	System til indbyrdes fjernstyring af DSB ME, MY og MZ via multipelkabel. EMD: Electro Motive Division, General Motors.
EMU	Electric Multiple Unit - Elektrisk togsæt bestående af en række selvkørende personvogne som f.eks. DSB´s Øresundstog litra ET.
Enkeltspor	Banestykke med ét hovedspor.
ERTMS	European Railway Traffic Management System. Et EU-projekt med det formål at harmonisere de europæiske landes signalsystemer.
ETCS	Sikrings- og togkontrolsystem på fjernbaner.
EUROP	Godsvognsforbund af jernbaneselskaber med styrelsesnumre 80-88.
EVN	European Vehicle Number. Et unikt 12-cifret nummer for at kunne identificerer alle jernbanekøretøjer i Europa f.eks. 92 86 0001 503-8.
F-signal	Fremskudt signal.
Fakultativ køreplan	En reserveret kanal i køreplanen, hvor et tog kan tillyses, når der er behov for det.
Farligt gods	Gods, der er optaget i Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID).
FC	Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes.
FC-leder	Fjernstyringsleder. Stationsbestyrer for en eller flere fjernstyrede stationer.
FKI	Fjernbanens Kørestrømsinstruks.
Flexrum	Rum i personvogne eller togsæt, som anvendes til f.eks. bagage, cykler, barnevogne og kørestolspassagerer.
Forspand	To individuelt styrede trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring.
Frispormærke	Ældre tid (indtil ca. 2000): Lille hvid/rød porcelæns-”klokke” (12 x 9 cm) anbragt på en træstolpe. Nyere tid (efter ca. 2000): Plast-klokke med næsten samme udseende. Frispormærket anbringes ved sporskifters hjertestykke-ende (et ved hvert spor eller et fælles midt mellem disse), for at tilkendegive det yderste punkt, hvilket et køretøjs puffer skal være indenfor, for ikke at komme i konflikt med en forbikørende vogn på det modsatte spor.
Fritrumsprofil	Det område over og ved siden af sporet, hvori der ikke må befinde sig faste genstande.
G-bremse	Langsomt virkende godstogsbremse.
Gb	DSB´s stationsforkortelse for Københavns Godsbanegård. Anvendes også som forkortelse for Maskindepot Gb på Otto Busses Vej.
Gennemgående spor	Den mindst krumme fortsættelse af hovedsporet ind på henholdsvis ud af stationen.
Gennemkørende tog	Tog der passerer en station uden at standse. I tjenestekøreplanen er der for gennemkørende tog kun anført afgangstiden.
Gennemkørselsspor	Gennemgående spor eller vigespor, hvortil der kan vises signal ”kør igennem” fra I-signalet.
Greenspeed	Computer i lokomotiv, der anbefaler bedste hastighed afhængig af bremseafstande, hastighedsnedsættelser, afstand til næste station osv.
GSM-R	Det fælles europæiske togradiosystem.
Gulvhøjde	Afstand fra skinneoverkant til gulvoverflade.
Hastighedstavle	Tavle på et hovedsignal, der viser en tilladt hastighed ind eller ud af en station.
Hastighedsviser	Sort rektangulær kasse på hovedsignal, der med et lysende symbol angiver togvejens tilladte hastighed.
Hjulstilling	Se akselrækkefølge.
Hjælpetog	Ekstratog, der skal yde hjælp i forbindelse med uheld eller nedbrudte tog.
HKT	Automatisk Hastighedskontrol og Togstop. Sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal.
Holdested	Et togekspeditionssted, som ikke deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Hovedsignal	Et signal (arm- eller dagslyssignal) til signalering af en togvej eller et blokafsnit.
Højhastighedstog	Togsæt, der kan køre 200 km/t eller derover.
I-signal	Indkørselssignal.
Indrangering	Tilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en station. Indrangeringstilladelse gives bl.a. hvis et signal ikke kan vise kør selvom sporet er frit.
ITC	Internal Train Control. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s nyere diesellokomotiver.
Jernbanekanal	Et tidsvindue til et tog på en given strækning i et givet tidsrum.
Jernbanevirksomhed	En offentlig eller en privat virksomhed med licens til at udføre godstransport og/eller passagerbefordring via jernbane.
Kc	Kørestrømscentral (fjernbane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til fjernbanens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
Kendingssignal	Signal (lygteføring) på et køretøjs forende, der kendetegner et tog, et arbejdskøretøj eller et rangertræk.
Kh	DSB´s stationsforkortelse for Københavns Hovedbanegård.
Kmp	Kommandopost hvorfra den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen på en station ledes.
Kontrolciffer	Det sidste tal i et UIC nummer, der anvendes til at kontrollere, at nummeret er korrekt f.eks. 21 86 440 4 018-8.
Krydsningsstation	En station på (normalt) en enkeltsporet strækning, hvor 2 tog i modsat retning kan passere hinanden.
Kørsel på sigt	Kørsel med højst 40 km/t og lokomotivføreren skal være forberedt på at møde en hindring.
La	Instruks for langsom kørsel/sporspærring.
Lille Nord	Betegnelse for strækningen mellem Hillerød og Snekkersten (Helsingør). Strækningen var oprindelig en del af Nordbanen.
Lille Syd	Betegnelse for strækningen Roskilde - Køge - Næstved. Strækningen var oprindelig en del af Sydbanen.
Litra	Et eller flere bogstaver på et lokomotiv eller en vogn der angiver, hvilken type det pågældende materiel tilhører.
Lokomotivfører	Person der er ansvarlig for et togs fremførelse og sikkerhed.
Læsseprofil	Højde- og breddebegrænsning som godsvogne skal holde sig indenfor, når de er læsset. Overskrides læsseprofilet skal transporten ske som usædvnlig transport (UT).
Massegods	Gods som kan læsses og losses ved hjælp af tyngdekraft, f.eks. kul, korn, grus og skærver.
MC-drift	Manuel Centraldrift. Driftsform hvor fjernstyringslederen manuelt betjener stationen.
Mellemvogn	Vogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt.
Metervægt	Metervægt er en måleenhed, der er med at afgøre om et jernbanekøretøj (vogn, lokomotiv, togsæt uden lokomotiv) må køre på den pågældende jernbanestræknings broer. Metervægten beregnes på baggrund af den samlede vægt (togets vægt inkl. den maksimalt tilladte ladning) divideret med togvognens længde over pufferne og angives i ton pr. meter (t/m).
Motorvogn	Vogn med trækkraft og med plads til passagerer.
Multipel kørsel	To eller flere trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring styret fra den ene af enhederne.
Multipelkabel	Kabel som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede trækkraftenheder.
Nedbrudt tog	Et tog som lokomotivføreren melder til stationsbestyreren ikke kan køre på grund af driftsproblemer.
Nødbremse	Indretning i et tog, hvormed passagerer og togpersonale kan aktivere togets bremsesystem.
Nødbremseoverstropning	Et system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning aktiveret fra et nødbremsehåndtag i en passagerafdeling, således at toget kan bringes til standsning et sikkert sted (og ikke i f.eks. en tunnel).
Oc	Omformercentral (S-bane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til S-banens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
OCK	Overvågningscenter Kørestrøm.
Overbygning	Fællesbetegnelse for den del af banelegemet, der bærer og fordeler togets påvirkning, så trykket på planum ikke bliver for stort. Overbygningen består af underballast, (over-)ballast, sveller, skinner og befæstelsesdele.
P-bremse	Hurtigt virkende persontogs trykluftbremse.
Plantog	Tog, der er optaget i tjenestekøreplanen.
PU-signal	Perronudkørselssignal.
Rangergrænse	Grænsen, der på en station eller ved et sidespor på den fri bane ikke uden særlig tilladelse må rangeres udover.
Rangerlokomotiv	Lokomotiv bygges til rangering på stationer.
Rangerplatform	Plads som rangerpersonale kan opholde sig på under kørsel. Den er som regel placeret foran eller bag på et rangerlokomotiv.
Rangertraktor	Mindre skinnekørende lokomotiv, der anvendes til rangering og arbejdskørsel.
Regenerativ bremsning	Bremsning, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorer og hvor den derved regenererede energi fødes tilbage til køreledningen eller omdannes til varme i en bremsemodstand.
Regime	Kode som dels angiver et togmateriels tekniske specifikationer, dels angiver under hvilke betingelser det må køre i grænseoverskridende trafik.
RIC	Regolamento Internazionale Carrozze. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for personvogne i grænseoverskridende trafik.
RID	Det internationale reglement for transport og emballage af farligt gods. RID står for "Règlement concernant le transport international ferroviaire des marchandises dangereuses".
RIV	Regolamento Internazionale Veicoli. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for godsvogne i grænseoverskridende trafik.
RR	Rangerreglement.
Rustkørsel	Kørsel på sjældent benyttede spor for at sikre sporisolationernes rigtige funktion.
S-baner	Strækninger i Hovedstadsområdet med 1.500 V spænding på køreledningsanlægget.
SI	S-baneinstruks med supplerende bestemmelser til SR gældende for S-banen.
SI-signal	Stationsbloksignal for indkørsel.
Sidespor	Alle spor, som ikke er togvejsspor.
Signalplanke	Anordning med slutsignalholdere til anbringelse på et køretøjs puffere.
Sikringsanlæg	Anlæg, der har til formål at sikre tog mod sammenstød. Sikringsanlæggene sikrer togenes kørsel gennem signalgivning og indstilling af sporskifter.
SIN	Sikkerhedsinstrukser med supplerende bestemmelser til SR.
SIN-PRB	SikkerhedsINstruks for PRivatBanerne. Særligt privatbane tillæg til det DSB sikkerhedsreglement (SR), der er generelt gældende.
SJ	Statens Järnväger. De svenske statsbaner.
SKI	S-banens Kørestrømsinstruks.
Skinnebefæstelse	En samlet betegnelse for de komponenter, som anvendes for at fastgøre skinnen til den underliggende svelle eller til et betonunderlag.
Skruebremse	Håndbetjent bremse.
Slutsignal	Et signal på togets bagerste køretøj. Anvendtes tidligere til at kontrollere, at alle vogne stadig var med i toget.
Slutsignalplade	Plade som anbringes i slutsignalholderen på togets bageste vogn for at markere, at sidste vogn er med toget (tidligere benævnt slutsignalskive).
SMUTO	Sikring Mod Utidig Omstilling (af sporskifter).
Snerydningstog	Særtog der har tilkoblet snerydningsmateriel forrest.
SODB	Sikringsanlæggene Og Deres Betjening.
Sporlegeme	Samlet betegnelse for en jernbanes spor, sveller og ballast (også kaldet overbygning).
SR	Sikkerhedsreglement af 1975, der indeholder grundregler for sikkerhedstjenesten vedrørende signalgivning og procedurer til afvikling af togdriften.
SR SSB	Supplerende Sikkerhedsbestemmelser.
Standsningsmærke	Et mærke, der angiver standsningssted for en bestemt togstørrelse.
Station	Et togekspeditionssted, der i hele eller dele af døgnet deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Stationsgrænse	Grænsen mellem den fri bane og en station benævnes stationsgrænsen. Den er kendetegnet ved det I- eller VI-signal, der dækker stationen.
Stationssikringsanlæg	Et stationssikringsanlæg centralsikrer et togekspeditionssted ved indbyrdes afhængige signaler og sporskifter.
Stigetrolje	Et arbejdskøretøj, der benyttes ved vedligeholdelse af køreledninger.
Stoppemaskine	Også kaldet svellestoppemaskine. Sporvedligeholdelsesmaskine til at pakke (understoppe) ballasten omkring svellerne.
Strækningsradio	Et togradiosystem, der anvendes til kommunikation mellem stationsbestyrer og lokomotivfører.
Stykgods	Større eller mindre forsendelser af gods, som afleveredes til jernbanepersonalet, der læssede, aflæssede og udleverede godset på bestemmelsesstationen. Stykgods kan inddeles i fragt-, il- og ekspresstykgods efter hastigheden, hvormed det befordredes. Stykgods befordredes med den hastighed, der nu een gang var fastsat som rimelig for den slags. Ilgods befordredes med en højere hastighed, hvor dette var muligt, eller gik forud for fragtgods, i tilfælde af f. eks. befordringsproblemer. Ekspresgods befordredes altid med første forbindelse.
Stykgodsvogn	I stationsforbindelser fra een station til en anden (hvor der hver dag var meget gods til afsendelse) læssedes stykgodsvogne, indeholdende mange afsenderes forsendelser til mange modtagere ved ankomststationen. På mindre banestrækninger kunne stykgodsvognen også dække over en vogn, der fra udgangsstationen havde stykgodsforsendelser med til alle strækningens stationer, og som læssedes ud under togets ophold på stationen.
Styrelsesnummer	Nummer som tildeles jernbanestyrelser i Europa, Asien og Afrika i henhold til UIC norm 920-1.
Styrevogn	Personvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er placeret i den anden ende af togstammen eller togsættet.
SU-signal	Stationsbloksignal for udkørsel.
Svingtag	Godsvognstag med lemme, der kan svinges ud over hængsler i tagets langside.
Særtog	Ekstratog, der ofte kun kører en gang i en særlig anledning.
TEN	Trans European Network indeholdende baner, der indgår i det transeuropæiske jernbanenet.
TEN-pool	Den internationale sovevognspool.
TF	Trafiksikkerhedsforskrifter.
TIB	"Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger" eller i nyere tid "Trafikal Information om Banestrækningen". Beskrivelse af en jernbanestrækning, herunder tilladte hastigheder, spornummerering og placering af signaler.
Tjenestekøreplan	Køreplan indeholdende alle plantog (persontog, godstog, materieltog mv.).
Tjenestevægt	Køretøjets vægt inkl. 2/3 forråd (sand, vand, olie, kul m.v.) og personale.
TKG	Tjenestekøreplan gods indeholdende alle godstog.
TKR	Togklargøringsreglement.
TKS	Tjenestekøreplan S-tog indeholdende alle S-tog.
TKV	Tjenestekøreplan Vest indeholdende alle plantog vest for Nyborg (inkl.)
TKØ	Tjenestekøreplan Øst indeholdende alle plantog øst for Odense (inkl.)
Togforvarmeanlæg	Anlæg, der ved hjælp af ekstern strømforsyning opvarmer personvogne inden afgang. Tidligere anvendtes damp.
Togfølgestation	En togfølgestation er ifølge SR dækket af hovedsignaler og deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af trafikken.
Togfølgestation	En station, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Togfører	Den person i toget, der fløjter afgang, foretager billetkontrol mv. samt er leder for resten af togpersonalet i toget.
Toglokomotiv	Lokomotiv, der fremfører et tog i henhold til en køreplan.
Togsæt	Fast sammenkoblede vogne af typerne motorvogn, styrevogn og/eller mellemvogn. Et tog kan kun forlænges og forkortes ved til- og frakobling af hele togsæt, idet et togsæt kun kan adskilles på værksted.
Togvejsspor	De spor på stationen, hvortil eller hvorfra der kan stilles hovedtogveje.
Tracé	En jernbanes forløb i terrænet. Banedanmarks definition: Sporets beliggenhed i vandret og lodret retning.
Traktionssystem	Den del af en trækkraftenhed, som omsætter primær energi (olie, el) til trækkraft i hjul.
Transmission	Den del af et traktionssystem, som på dieselkøretøjer overfører kraft fra motor til hjul og som på elektriske køretøjer omsætter elektrisk energi til trækkraft i hjul.
Transversalstation	En station på en dobbeltsporet strækning, hvor et tog under kørslen kan passere fra det ene spor til det andet, og hvor der ikke findes andre sporforbindelser. På en transversalstation er der ikke ekspedition af personer og/eller gods.
Trinbræt	Et holdested uden sikring, hvor passagerudveksling kan finde sted.
TSI	Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet. Et sæt overnational lovgivning for strækninger der er en del af det transeuropæiske transport netværk (TEN-T), som har til formål at skabe redskaber til harmonisering af de europæiske jernbaner.
TU-signal	Togvejssignal for udkørsel.
Turbolader	Aggregat til forøgelse af en dieselmotors virkningsgrad.
TUS	Togvej Uden Sikkerhedsafstand.
Tyristorstyring	computerstyring som ved hjælp af tyristorer hurtigt og præcist kan styre strøm, spænding og eventuelt frekvens til banemotorer.
U-signal	Udkørselssignal.
Udrangering	Rullende materiel udrangeres, når det fjernes fra driftsmaterielfortegnelsen. Efter udrangering følger ofte ophugning.
UIC	Union Internationale des Chemins de Fer. Den internationale jernbaneunion.
UR	Uheldsreglement.
UT	Usæsvanlig Transport, der på grund af godsets vægt, størrelse m.v. kun må befordres med en særlig tilladelse.
Vandreklemme	En kraftig "bøjle", der anbringes under en skinnes skinnefod. Bøjlen stødes op mod / i indgreb med en let konisk vinkel, hvis ene vinkel ligger an mod en af sporets sveller. Flere af disse vandreklemmer anbragt i række forhindrer(forhindrede) skinnerne i af flytte sig i langsgående retning (vandre) på spor med kraftig påvirkning i kun den ene køreretning (f. eks. opbremsning på dobbeltspor).
Veksellad	Vognkasse som både kan transporteres på flade speciallastbiler og flade specialgodsvogne.
Vekselspor	Banestykke med to eller flere parallelle hovedspor, som har valgfri sporbenyttelse og køreretning.
VI	Vinterinstruks. Regler og bestemmelser om de forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med vinteren for at minimere generne af sne, kulde, is mv.
VI-signal	Venstresporsindkørselssignal.
VKM	Vehicle Keeper Marking - En 2-5 bogstavers forkortelse for en jernbanekøretøjs ejer f.eks. DSB, DBCSC, ARAIL og HCTOR.
VM-signal	Venstresporsmellembloksignal.
VM/DS-signal	Venstresporsmellembloksignal, der samtidig er dækningssignal.
Vognbjørn	Blokvogn til transport af jernbanevogn (vognladningsgods), således at afsender eller modtager kan læsse/losse godsvognen på virksomheden, uden at have adgang til et sidespor.
Vognladningsgods	En ladning gods fra een afsender til een modtager, hvor hhv. afsender og modtager selv står for læsning og tømning af vognen (evt. v.hj. af en læsse-/losseentreprenør, men uden jernbanens hjælp og ansvar for læsningen).
VU-signal	Venstresporsudkørselssignal.
ZWS	Zeitmultiplexe Wendezug Steuerung. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s litra EA og ME.

Læs historien om:
Horsens - Odder Jernbane