Avatar

CM 10285 brandskadet i 1930

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 9/6 2012, 10:59 (4549 dage siden)

CM 10285 blev åbenbart brandskadet i 1930.

Gad vide, hvad reparationen kostede, hvis beløbet ikke skulle opgives til Brandforsikringsfonden?

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Brev af 22. september 1930 fra chefen for Centralværkstedet i Aarhus til 2. distrikt. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-443/Thomas Boberg Nielsen.

CM 10285 brandskadet i 1930

af Georg Schmidt, 9/6 2012, 11:43 (4549 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas
På Rigsarkivet fandt jeg engang nogle kasser fra DSB-maskinafdelingen vedr. brandforsikring af materiellet (somme tider finder man noget, man troede man ikke ville have).:-D
En brand i MR 205-CFM i Mosskov 3/9 1933 udviklede sig til totalskade på 205 (der er billeder). Indtegningssum (hed det vist) 112844 kr minus skader 31360 kr udbetalt 81484 kr.

Ild i tog 838 26-27/1 1933 Rd-Rå ved Ag MR 201 og ML 92. Ild i vægfilter for udstødning i MR 201. Blev klaret med 50 spande vand og udgift 501 kr 82 øre.

Brandskade på loko 106 i tog 519 13/11 1936 Bm-Hsb erstatning 94621 kr udregnet:
Loko 1/6 1927 151799 kr ca. 25 års levetid årlig afskrivning 4% 151799 minus gange 4/100 gange 113mdr/12 lig 94621 kr udbetalt erstaning.:-D

Kasserne har numrene 92-95.

Hilsen Georg

Avatar

Ild i MR 202 i 1930

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 9/6 2012, 11:53 (4549 dage siden) @ Georg Schmidt

En brand i MR 205-CFM i Mosskov 3/9 1933 udviklede sig til totalskade på 205

Ild i tog 838 26-27/1 1933 Rd-Rå ved Ag MR 201 og ML 92. Ild i vægfilter for udstødning i MR 201. Blev klaret med 50 spande vand og udgift 501 kr 82 øre.

Kære Georg

MR'erne har åbenbart været "glade for at brænde". Mens dit indlæg tikkede ind, sad jeg faktisk og forberedte nedenstående vedr. MR 202, der blev "beskadiget ved Ild" i Hylke 7. juni 1930 og som i følge Tommys database brændte i Aarhus 31. juli 1932 og blev udrangeret samme år.

Med ved venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Brev af 30. juli 1930 fra Maskinafdelingen til Baneafdelingen. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB 443/Thomas Boberg Nielsen.

Ild i MR 202 i 1930

af Georg Schmidt, 9/6 2012, 12:32 (4549 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja, den med brand i 202 i Hylke var også repræsenteret i materialet på Ra. Da det jo var damplokos benyttelse, og ikke forsikring jeg søgte, gik jeg let hen over materialet, men noterede kort fra pk 92 "Brandforsikring 1924-33":

Lokomotiver og tendere 64488000kr
Vogne med tilbehør 159084800kr
S 721-722 297000kr
H 799-800 502000kr
H 789-798 2538000kr
Værksteder 13202000kr

Mvh
Georg

CM 10285 brandskadet i 1930

af Steffen Dresler, 9/6 2012, 16:23 (4548 dage siden) @ Georg Schmidt

Go´eftermiddag til alle denne herlige dag med jubilæum i Maribo og alt det andet man heller ikke når.
Vedr. brandforsikringer og andet, er der et og andet der siger mig, at staten (her DSB) er selvforsikrende, ikke sandt? "Min stat" var det og er det pr. 2012.
Hvorledes - hvis rigtigt antaget - kan der så være tale om udbetaling? Ikke fordi dette skal ende op med lange tråde om dette og hint, men er der nogen der VED noget om hvorledes, det blev (eller bliver) taklet?

Med absolut venlig hilsen

CM 10285 brandskadet i 1930

af Lars, 9/6 2012, 17:37 (4548 dage siden) @ Steffen Dresler

Staten havde tidligere sine brandskader dækket i statsbrandforsikringsfonden.

Her er et uddrag fra Finansministeriets rapport om statens selvforsikring fra januar 2006:

Før 1906 kunne statsinstitutioner umiddelbart frit tegne forsikringer. Ca. halvdelen af statens aktiver var op til 1906 forsikrede for brand- og eksplosionsskader, mens den anden halvdel af aktiverne ikke var forsikret.

På baggrund af lov nr. 101 af 6. april 1906 om en Stats-Brandforsikringsfond ophørte statsinstitutioner med at tegne brand- og eksplosionsforsikring på bygninger mv. I stedet blev der etableret en statsbrandforsikringsfond med en formue på 5 mio. kr., som skulle udrede erstatninger for brand- og eksplosionsskader. Endvidere kunne der
anvendes midler til præmier på genforsikring, hvor det fandtes hensigtsmæssigt.
Fonden havde ikke andre indtægter end renteindtægter af kapitalen.

I 1920 blev finansieringen af fonden ændret, således at de enkelte institutioner
fremover skulle indbetale præmier til fonden. Præmierne bestod af
et beløb, som var fastsat i forhold til institutionens risiko. Beløbet bestod
af et grundbeløb og et særligt fastsat tillægsbeløb for farligere risici. Beløbene
blev fastsat for et finansår af gangen.

Ved lov nr. 28 af 3. februar 1960 nedlages statsbrandforsikringsfonden.

Der skulle altså indsendes en skadesanmeldelse til fonden, hvis brandskaden på f.ek.s CM 10285 skulle erstattes.

Jeg kender ikke de konkrete principper, men ofte medregner man intern arbejdsløn og afskrivninger etc. i sådanne opgørelser. Derfor kunne der - helt lovligt - være forskel på opgørelsen, alt efter hvem der skulle have den.

mvh
Lars
Esbjerg

Avatar

Forsikring

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 9/6 2012, 18:26 (4548 dage siden) @ Lars

Jf. dette indlæg er jeg tidligere stødt på, at man har forsikret visse dele af en bygning, men åbenbart uden at forsikre hele bygningen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak