Staten havde tidligere sine brandskader dækket i statsbrandforsikringsfonden.
Her er et uddrag fra Finansministeriets rapport om statens selvforsikring fra januar 2006:
Før 1906 kunne statsinstitutioner umiddelbart frit tegne forsikringer. Ca. halvdelen af statens aktiver var op til 1906 forsikrede for brand- og eksplosionsskader, mens den anden halvdel af aktiverne ikke var forsikret.
På baggrund af lov nr. 101 af 6. april 1906 om en Stats-Brandforsikringsfond ophørte statsinstitutioner med at tegne brand- og eksplosionsforsikring på bygninger mv. I stedet blev der etableret en statsbrandforsikringsfond med en formue på 5 mio. kr., som skulle udrede erstatninger for brand- og eksplosionsskader. Endvidere kunne der
anvendes midler til præmier på genforsikring, hvor det fandtes hensigtsmæssigt.
Fonden havde ikke andre indtægter end renteindtægter af kapitalen.
I 1920 blev finansieringen af fonden ændret, således at de enkelte institutioner
fremover skulle indbetale præmier til fonden. Præmierne bestod af
et beløb, som var fastsat i forhold til institutionens risiko. Beløbet bestod
af et grundbeløb og et særligt fastsat tillægsbeløb for farligere risici. Beløbene
blev fastsat for et finansår af gangen.
Ved lov nr. 28 af 3. februar 1960 nedlages statsbrandforsikringsfonden.
Der skulle altså indsendes en skadesanmeldelse til fonden, hvis brandskaden på f.ek.s CM 10285 skulle erstattes.
Jeg kender ikke de konkrete principper, men ofte medregner man intern arbejdsløn og afskrivninger etc. i sådanne opgørelser. Derfor kunne der - helt lovligt - være forskel på opgørelsen, alt efter hvem der skulle have den.
mvh
Lars
Esbjerg