Torsdag igen og tid til mere MFVJ

Bedste hilsener fra Holger og Morten

Udsigt fra bagenden af et DSB-tog. Vi nærmer os Fårup fra nord, MFVJ kommer ind fra højre.
Noget af Handest kan anes ved træerne til højre (Handest sidste uge). Datoen er d. 4/9-65

Endnu et kik mod nord, vi er næsten inde i Fårup. Alle følgende fotos er fra d. 20/5-65

Fårup

Sydenden af stationen med udfletningen

Tilbage på stationen

Skinnebussen mod Viborg

Over stok og sten mod Viborg

Oppe på udfletningen med udsigt over de flade engarealer omkring Skals Å, man kan næsten se til Rejstrupgård T.

Alle fotos HBDS 1965

Bare det snart var torsdag igen.
Tak, fordi du deler, Holger !
Må jeg spørge, hvilket udstyr du scanner med ?

vh

Per

Jeg har lagt mærke til at der flere steder er lavet viadukt når et sidespor skal krydse hovedspor.
Her er det Fårup, i Viborg krydser MFVJ det både Langå og Herning sporet.
Er grunden politisk - Altså at DSB ikke ville have krydsning via sporskifter?
Det er klart, at Etaten skal have toget nærmest stationen.

Men så kommer jeg i tanke om Silkeborg, med Skanderborg-Herning og "Den skæve".
Samme Etat, men en bro ved Funder.
Eller er grunden at det var mere sikkert, ikke at skulle krydse på stationen?

Mvh. Svend

Jeg har lagt mærke til at der flere steder er lavet viadukt når et sidespor skal krydse hovedspor.
Her er det Fårup, i Viborg krydser MFVJ det både Langå og Herning sporet.
Er grunden politisk - Altså at DSB ikke ville have krydsning via sporskifter?
Det er klart, at Etaten skal have toget nærmest stationen.

Men så kommer jeg i tanke om Silkeborg, med Skanderborg-Herning og "Den skæve".
Samme Etat, men en bro ved Funder.
Eller er grunden at det var mere sikkert, ikke at skulle krydse på stationen?

Mvh. Svend

Hej Svend

Tilsvarende løsninger sås også i Ringsted og Hvalsø, jvf. evp.dk.
I Langå var der en krydsning i niveau henover de to hovedspor i sydenden - den er fjernet idag. Mon ikke at det også har noget at gøre med trafikintensiteten nu om dage ?.

Forholdene var lidt forskellige.
Ved Funder gik banen mod Hjøllund op gennem en sidedal til Funderå-dalen, hvor der i forvejen skulle være en kraftig stigning. Ved at føre banen først i en stor nordgående bue og derefter over Silkeborg-Herning banen på en bro blev både kurveforhold og stigning jævnet noget ud. Formentlig har jord- og bundforholdene også været bedre der hvor banen blev lagt. Begge strækninger i Funder var enkeltsporede, så under alle omstændigheder skulle man krydse der, så sikkerhedsmæssigt kan det ikke have betydet noget.
TKVJ i Grindsted og MFVJ i Fårup og Viborg var et krav fra DSB, som havde store planer. Alle tre broer blev udført til dobbeltspor for DSB, men det var kun i Fårup, det nogensinde kom. Det sikkerhedsmæssige på stationerne kunne nok lade sig gøre - Brande lå på samme bane som Grindsted, og der var der vel intet problem. Størst problem var nok det tidsmæssige. Omstillingen af togvej foregik ikke helt så hurtigt som i dag.
Der blev i øvrigt i samme tidsrum (1910-1925) bygget adskillige vejbroer for de dobbeltspor, som aldrig kom. (Ulfborg bl.a.)
I Lunderskov byggede DSB også en udfletning mellem Esbjerg- og Padborg-strækningerne. I dag har man 3 perronspor og kunne faktisk undvære udfletningen.

Den krydsning der var i Langå i sydenden, blev fjernet da den blev ødelagt ved toguheldet, hvor der væltede en Tdgs-vogn i et nordgående godstog over i et modkørende tog lige umiddelbart syd for kommandposten, hvorved sporet blev ødelagt og flere godsvogne lå spredt ud over sporene..

Det betød at man fremover ikke kunne køre til go fra Viborg fra spor 4 og 6. Spor 6 er senere blevet nedlagt. (Det var et hovedspor uden perron kun beregnet til godstog)

Børge

Må jeg spørge, hvilket udstyr du scanner med ?

Det er en god bekendt med rigtigt godt udstyr,
som vi er så heldige lægger tid til. Vi skylder ham en stor tak
Negativerne bliver scannet med 4000 dpi, hvilket giver en filstørrelse
omkring 10-11 MB. De er selvfølgelig kraftig kogt ned når de bliver
lagt på forummet, og som regel er der også fjernet lidt støj og justeret på tonerne.

Hilsen fra Holger og Morten

En niveaufri krydsning er klart at foretrække, da den giver færre trafikale bindinger.

Det er heldigvis lykkedes også at få niveaufri krydsning i Ringsted, når den nye bane føres ind på stationen. Et sted, hvor den niveaufri krydsning stærkt savnes, er i Kastrup (CPH), hvor man nu har erkendt, at det var et forkert sted at sparre, da stationen blev anlagt.

/Jan

Fårup sporplan 1952

og her trukket i bredden

og her MFVJs overførsel af DSB spor

mvh
henning h087

PS - findes der også foto af stationsbygningen, varehus mm fra sporside ??

PS - findes der også foto af stationsbygningen, varehus mm fra sporside ??

Hej Henning

Purhus Lokalarkiv i Asferg kan byde på billeder af stationsbygningen fra før og efter ombygningen (også set fra sporsiden), samt andre interessante billeder af ferroviale motiver fra området.
(Og så kan man blive opdateret med nutidige fotos på Thomas' hjemmeside for en sammenligning).

En niveaufri krydsning er klart at foretrække, da den giver færre trafikale bindinger.

/Jan

I USA er krydsning i niveau muligvis en mere almindelig forteelse ?.
En af mine store inspirationskilder udi skala H0, Big Al Mayo, har filmet krydsning anno 2013 i Fostoria, Ohio, i denne video.
Fordelen ved mindre jordarbejde skulle være til at få øje på, men ulempen ved trafikal binding på de spor, der krydser hinanden, skulle også være til at få øje på - især fordi de amerikanske godstog som bekendt er temmelig lange og tunge, og at de bevæger sig forholdsvis langsomt og til trods for dette ikke sådan lige er til at stoppe og få til at rulle igen i en fart.
Men det gør jo ikke et sådant sporfletteri mindre interessant i forbindelse med eftergørelse i model.

Er de flere af den slags krydsninger i niveau tilbage i DK - måske udover hvad der stadig måtte findes blandt de sørgelige rester af vores havnebaner (og udover Kastrup (CPH)) ?.

Ringsted, Snoghøj og Taulov.

Mvh.
Poul.

Er de flere af den slags krydsninger i niveau tilbage i DK - måske udover hvad der stadig måtte findes blandt de sørgelige rester af vores havnebaner (og udover Kastrup (CPH)) ?.

Der findes mig bekendt ikke tilsvarende krydsninger mellem uafhængige baner i Danmark. Årsagen er i høj grad historisk da jernbanebyggeri her har været og fortsat er strengt styret gennem lovgivningen. Krydsning mellem uafhængige baner har som hovedregel været knyttet til stationer.