Gæt en tipvogn - HJ vognen

af Lars Kragh, 8/8 2013, 13:58 (4155 dage siden) @ Børge Sundahl

Hej
Det er korrekt at NSJV har solgt Hj 36.716 til projekt ”Vestvolden” i Rødovre. Kontakten kom i stand i forbindelse med at en af mine gode bekendte, forfatteren Jesper Asmussen, har udgivet en ganske udmærket bog ”Vestvolden og Nordfronten”, som beskriver hele anlægget fra Hvidovre og til Charlottenlund. Bogen er primært guide / opslagsværk, hvor man kan få et udmærket indblik i de enkelte afsnit, af forsvarsværket.
Projektet har flyttet den gamle batteritogsremise, og her opstod ideen om at vi evt. kunne have Hs 368 stående som er en af de maskiner, som hæren ville leje ind, formedens kr. 25,- om dagen – alt incl. til at trække de 6 artilleri pjecer på det anlagte spor.
Imidlertid viste det sig hurtigt at maskinen ikke kunne ind i remisen, pga. den lave højde. Projekt ”Vestvolden” var derimod interesserede i en Q-vogn, og derfor fik vi solgt Hj 36.716 alias Qrl 36.225. Projektet har til hensigt at genopbygge med en Q-vognkasse, dog med åbne sider hvor man så skulle kikke ind i vognkassen. Q-vogne blev indlejret af hæren til transport af artilleri granater, som forsynings element til batteritoget, og vognen skal udstyres med attrapper og lign.
Det forlyder at projektet er ved at indsamle via fonde, til en nybygning / replica af en artilleripjece fra batteritoget.
Håber det giver svar, hvorfor Hj vognen står ved Vestvolden.
Bedste hilsner
Lars Kragh


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak