Fotogåde - uden løsning

af Michael Olsen, 6/8 2013, 23:10 (4157 dage siden)

Kære herrer i værelset.

Netop hjemvendt fra et par ugers ferie på Bornholm røg vedhæftede foto ned i 'arkivet'. Det er et fotokort uden tryk eller håndskrift på bagsiden. Købt sammen med et par andre kort sendt til Bornholm, så motivet kunne sagtens være fra klippeøen.

Der er intet at se på kortet, som giver nogle som helst fingerpeg. Det kan være et jernbanearbejde, men også så meget andet. Ligger tydningen uden for dette forum, så fjerner jeg det gerne. Men jeg er selv lidt nysgerrig. Hvad kunne det være? Måske Bornholm? Men så igen, var jernbanearbejderne ikke overstået på dette tidspunkt for tidspunktet, som jeg anslår til 1920'erne.

Tak på forhånd

mvh Michael[image]

Avatar

Fotogåde - uden løsning

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 6/8 2013, 23:59 (4157 dage siden) @ Michael Olsen

Kære herrer i værelset.

Netop hjemvendt fra et par ugers ferie på Bornholm røg vedhæftede foto ned i 'arkivet'. Det er et fotokort uden tryk eller håndskrift på bagsiden. Købt sammen med et par andre kort sendt til Bornholm, så motivet kunne sagtens være fra klippeøen.

Der er intet at se på kortet, som giver nogle som helst fingerpeg. Det kan være et jernbanearbejde, men også så meget andet. Ligger tydningen uden for dette forum, så fjerner jeg det gerne. Men jeg er selv lidt nysgerrig. Hvad kunne det være? Måske Bornholm? Men så igen, var jernbanearbejderne ikke overstået på dette tidspunkt for tidspunktet, som jeg anslår til 1920'erne.

Tak på forhånd

mvh Michael[image]

Hej Michael

Blandt min afdøde stedmorfars fotos lå der et billede som minder meget om dit. Det var et billede af en gennemgravning af en klit - ved hjælp af skovl, trillebør og hårdt arbejde - og påklædningsmæssigt og udstyrsmæssigt lignede arbejderne dem på dit billede.
Eftersom at min stedmorfar var født i tiden omkring 1. Verdenskrig, så var han i sin bedste alder i årene under 2. Verdenskrig, og jeg har en formodning om, at det drejede sig om gravearbejde i forbindelse med byggeri af bunkers (de er jo bygget af danskere - bl.a. Christiani og Nielsen) - det er dog muligt, at han ikke selv var med til det arbejde, men at billedet forestillede nogen, han kendte - det ved vi desværre ikke idag.

Så min første tanke var, at dit billede muligvis også kunne forestille udgravning af en klit som forberedelse til bunkersbyggeri ?.
Podsolprofilen med hvad der ligner lag af martørv kunne i hvert fald antyde noget kystnært.

Fotogåde - uden løsning

af Asger Christiansen, 7/8 2013, 09:22 (4157 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Arbejdernes påklædning, gammeldags træsko m.m. tyder på, at billedet er taget længe før 2. Verdenskrig.

Fotogåde - uden løsning

af Peter Andersen, Hedehusene, 7/8 2013, 10:25 (4157 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Hej.
Ud fra påklædningen, svingkranen til venstre mm. vil jeg gætte på tidsrummet 1900-1920. Det øverste lag jord er formentlig opkastet overjord. Trillebørene står på et niveau 2-3 m under overfladen, dvs. nederste niveau er ca. 5 m under overfladen. Det tyder jo ikke på jernbaneanlæg, medmindre det er fundament til en bro eller et vandtårn.
Det er svært at afgøre, hvad der er i trillebørene, men min første indskydelse var et tidligt projekt med at grave brunkul, hvilket skete kort før første verdenskrig bl.a. på Troldhede-egnen. Der blev i øvrigt også gravet martørv syd for Skagen på samme tidspunkt, så det kan være en mulighed.
-
Så et sidespring: Christiani & Nielsen byggede vist ikke ret mange bunkers i Danmark - det var mest afdelingen i Hamburg, der stod for bygningen af kæmpebunkers til ubåde mm. i Tyskland og Frankrig med flere lande.

Fotogåde - uden løsning

af disavelo, 7/8 2013, 22:32 (4156 dage siden) @ Peter Andersen

Jeg har også nydt Bornholm i sommer. Det gør mig naturligvis ikke til ekspert i noget som helst vedr. Bornholm, men jeg hæftede mig ved at Rubinsøen ved Hasle er en gammel brunkulsgrav - naturligvis især med aktivitet under 2. verdenskrig. Billedet er tydeligvis ældre, men hvornår startede brunkulsgravning på Bornholm?

http://367ture.dk/site/Rubinsoe/

Venlige hilsner
Søren

Fotogåde - uden løsning

af Holger Sørensen, Hedehusene, 8/8 2013, 00:02 (4156 dage siden) @ disavelo

Men syd for Hasle blev der i begge krigsår gravet efter kul - ja det er rigtigt, der var/er forekomst af kul. Kvaliteten var/er dog ikke noget særligt. Som "denkmal" er der et kort stykke spor med tipvogne og en planche (billede følger), der beskriver denne kulgravning, som foregik i nogle dybe skakter, og overskudssandet blev så placeret ud til kysten, hvor tipvognene står.
Skakterne har jeg ikke fundet, er nok opfyldt igen, men flere stier i området er tidligere tracéer fra tipvognsbaner. Under 2. Verdenskrig var der intensiv gravning i åben grav (Rubinsøen som beskrevet i et andet indlæg), og overskudssandet/jorden herfra blev ligeledes placeret ud til kysten
I Industribaneklubbens blad "Tipvognen" nr. 1-85 og 6-85 er der kort, foto og beskrivelse af denne kulgravning, som er et ikke særligt oplyst emne. Jeg har altid opfattet det som "rigtig" sort kul og ikke som brunkul

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

Fotogåde - uden løsning

af Peter Andersen, Hedehusene, 8/8 2013, 09:55 (4156 dage siden) @ Holger Sørensen

Kulbrydningen på Bornholm var af ældre dato. Ved Sorthat lå der i midten af 1800-tallet to kulværker og et teglværk, som senere blev slået sammen til et nyt værk.
Af nogle firmanavnene fremgår kullene også:
1843-65 Hasle Kulværks Interessentskab
1859-75 Sorthat Kul- og Teglværk I/S
1872-78 A/S Bornholms Kul- og Teglværker
Efterhånden endte det hele sammen med andre firmer som Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, og kulbrydningen ophørte sidst i 1800-tallet.
I 1877 anlagdes hestebanen fra Sorthat til Hasle havn.
Under første verdenskrig var der en del mindre kulbrydning i området, hovedsagelig i kystområdet, hvor kullene ofte var fritlagt i skrænterne.
Under anden verdenskrig havde Staten stor kulbrydning ved Sorthat, og denne grav er nu vandfyldt. Alex. I Hansen fra Hørsholm var entreprenør ved udvindingen.

I øvrigt kan henvises til Johannes Humlum: Danmarks Minedrift. Kan lånes på det lokale bibliotek.

Fotogåde - uden løsning

af Jesper Reinfeldt, 9/8 2013, 10:19 (4155 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej.
Rubinsøen fik først sit navn i nyere tid. Før i tiden kaldte man den Sorthatlortehullet, da man også brugte den til losseplads. Turistfolk fandt ud af,
at det nok ikke var det mest heldige navn og derfor Rubinsøen.
Under noget research i arkivet i Rønne for en del år siden, fandt jeg et notat om rangermaskinens kulforbrug på Rønne H-formentlig under 1. verdenskrig- det husker jeg ikke lige. Men tallet husker jeg:
Polske eller tyske kul = 600 kg
Haslekul = 800 kg
pr. dag.
Man kan iøvrigt stadig sanke kul på stranden ved Sorthat, især efter kraftig blæst.
Tilbage til billedet:
Hvis det overhovedet er fra Bornholm, kunne det også være fra omlægningen af Kobbeå ved Gudhjembanens anlæg 1915. Det var et ret omfattende anlægsarbejde med ændring af åløbet osv. Det hele er der stadig (undtaget toget:-( ) og er meget flot udført. Der er et stort vandfald og især om foråret, MEGET vand.
Hilsen
Jesper

Fotogåde - uden løsning

af Søndenfjords, 9/8 2013, 17:57 (4154 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

Der er et stort vandfald og især om foråret, MEGET vand.

Stavehøl?

Fotogåde - uden løsning

af Holger Sørensen, Hedehusene, 10/8 2013, 16:21 (4153 dage siden) @ Søndenfjords

Tipvogns-"denkmal" ved Sorthat forår 2008.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)


[image]

Fotogåde - uden løsning

af Jesper Reinfeldt, 10/8 2013, 16:52 (4153 dage siden) @ Søndenfjords

Ja, Stavehøl.

Fotogåde - uden løsning

af Michael Olsen, 12/8 2013, 15:15 (4151 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

Kære alle der har bidraget. Tak for jeres indlæg, selv om vi nok ikke kommer en afklaring nærmere.

mvh Michael

Avatar

Fotogåde - uden løsning

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 6/6 2019, 21:24 (2027 dage siden) @ Michael Olsen

Kære herrer i værelset.

Netop hjemvendt fra et par ugers ferie på Bornholm røg vedhæftede foto ned i 'arkivet'. Det er et fotokort uden tryk eller håndskrift på bagsiden. Købt sammen med et par andre kort sendt til Bornholm, så motivet kunne sagtens være fra klippeøen.

Der er intet at se på kortet, som giver nogle som helst fingerpeg. Det kan være et jernbanearbejde, men også så meget andet. Ligger tydningen uden for dette forum, så fjerner jeg det gerne. Men jeg er selv lidt nysgerrig. Hvad kunne det være? Måske Bornholm? Men så igen, var jernbanearbejderne ikke overstået på dette tidspunkt for tidspunktet, som jeg anslår til 1920'erne.

Tak på forhånd

mvh Michael[image]


Redaktionen har modtaget følgende fra Marianne Nattestad:

Jeg tænker at det kan være fra en af lergravene i Rønne-/Hasle-området - Ny østre Lergrav i Rønne til eksempel.
Siderne i graven står skarpt, så det tyder på ler - kunne dog også være kaolin, området de står på virker lys, svarende omtrent til deres skjorter, var det kulgravning ville lagene være mere mørke - de fleste kulgrave på Bornholm har stærkt skrå lag.

[image]
Marts 1918, materiel i Ny Østre Lergrav, Rønne Bornholm

Jernbanebøger

Der kommer tog

Der kommer tog. Pris 270 kr.

Læs mere

DB Cargo

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak