Høfligt spørgsmål ; Hvilke mindste radier anlagde man baner med i DK og er det rigtigt at havnebaner har endnu mindre radier, hvorfor man måtte løsne trækkroge før rangering på disse ?

Jeg kan huske at Maersktoget skulle have løsnet alle koblinger ved ankomst til Aarhus inden det kunne fortsætte på havnen´, ellers risikerede de at afspore (gjorde de også nogle gange, men kan ikke huske om dette var årsagen).
Mener at have læst at mindste radius for MZ-lokomotiver er 40 m - så hvis de skal køre på sporet er det ihvertfald mindste radius. Muligvis er der mindre radier andre steder...

Johnni

Der er set radier på helt ned til 90 m i havnespor.

Tag et kig her:Jernbanearkivalier.dk for historiske regler eller på Banedanmarks hjemmeside for de gældende regler. Det er desværre lidt af et misk-mask af ældre sportelen og nyere banenormer for spor-området.

/Jan

Mindste kurveradius i hovedspor er normalt 190 meter, men normalt er radius langt større.
På havnespor går man ofte ned til 120 meter, og i sjældnere tilfælde mindre. F.eks. på Helsingør havn, hvor HHGB har kurver omkring 100 meter i radius. Det er altså på spor i drift i dag!
Tidligere sås mindre radier på især havnespor. I Horsens lå f.eks. et havnespor som tidligere har været omtalt her. Radius var (skønnet) omkring 50 meter, men også mindre radier har været anvendt. Østre gasværk benyttede 40 m radius på rampen og på enkelte sidespor helt ned til 25 meters radius! På stålvalseværket er der også særdeles skarpe kurver omkring 60-70 meter, som benyttes i daglig drift.

Ser vi på materiellet, så kan en My´er passere en 90 meter kurve, mens de fleste større damplokomotiver skal bruge 120-180 meter.
Mindre f.eks. trekoblede damplokomotiver kan passere ca. 75 meter, og f.eks. GDS 11/HHB 4, der var bygget til skarpe havnekurver i Helsingør kunne passere en 40 meter kurve.
De fleste godsvogne af normaltyper, f.eks. toakslede og fireakslede boggievogne er bygget til at passere 50 meter kurver, og kan således komme ind på de fleste skarpe havnespor. Men der skal selvfølgelig tages forholdsregler i form af slækkede koblinger og foranstaltning mod puffere der ekser.

Mindste kurveradius i hovedspor er normalt 190 meter, men normalt er radius langt større.
På havnespor går man ofte ned til 120 meter, og i sjældnere tilfælde mindre. F.eks. på Helsingør havn, hvor HHGB har kurver omkring 100 meter i radius. Det er altså på spor i drift i dag!
Tidligere sås mindre radier på især havnespor. I Horsens lå f.eks. et havnespor som tidligere har været omtalt her. Radius var (skønnet) omkring 50 meter, men også mindre radier har været anvendt. Østre gasværk benyttede 40 m radius på rampen og på enkelte sidespor helt ned til 25 meters radius! På stålvalseværket er der også særdeles skarpe kurver omkring 60-70 meter, som benyttes i daglig drift.

Ser vi på materiellet, så kan en My´er passere en 90 meter kurve, mens de fleste større damplokomotiver skal bruge 120-180 meter.
Mindre f.eks. trekoblede damplokomotiver kan passere ca. 75 meter, og f.eks. GDS 11/HHB 4, der var bygget til skarpe havnekurver i Helsingør kunne passere en 40 meter kurve.
De fleste godsvogne af normaltyper, f.eks. toakslede og fireakslede boggievogne er bygget til at passere 50 meter kurver, og kan således komme ind på de fleste skarpe havnespor. Men der skal selvfølgelig tages forholdsregler i form af slækkede koblinger og foranstaltning mod puffere der ekser.

-----------

Hej.

Vi har jo et fint eksempel på lille en meget lille radius i en kurve ved HFHJ, ud-/indkørselen syd for Hillerød på den gamle, oprindelige strækning. Her måtte man køre med slækkede koblinger fra Hillerød (DSB) til Hillerød Lokalstation, hvor koblingerne blev strammet op til "normal" kørsel. Det var de så indtil toget kom retur og atter skulle køre på strækningen ind til Hillerød DSB-station. Igen måtte koblingerne slækkes.

Derfor var det en fordel for banen, at forlægge kørselen til en del af det aldrig benyttede Midtsjællandsbane-tracé, og som stadig benyttes.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=midtsjallandsbanen eller
http://evp.dk/index.php?page=hfhj---hillerod-frederiksvark-hundested-jernbane

.

Tag et kig her:Jernbanearkivalier.dk for historiske regler eller på Banedanmarks hjemmeside for de gældende regler. Det er desværre lidt af et misk-mask af ældre sportelen og nyere banenormer for spor-området.

Og http://www.bane.dk/publikationer.asp?artikelID=6105
Sikkerhedscirkulære 08/2013.

her et eksempel på Radius 35 m på sidespor til BRDR Dahl, Ottiliavej Valby 1952

mvh
henning h087

Tak for jeres hjælp

Var der noget med radierne på broklapperne m.m. på de gamle Storebæltsfærger? Husker noget om, at disse radier stillede særlige krav til lyntogsmateriellet.

Der gjorde sig helt særlige forhold gældende ved sidesporet til I/S Nordkraft på Aalborg Havn og det udløste en hel sides instruktion i den lokale sikkerheds- og rangerinstruks.

Vi bemærker, at det ikke var nok at køre med slækkede koblinger; der skulle anvendes 1,40 meter lange koblingsstænger mellem hvert enkelt køretøj.

Hvad radius har været, fremgår ikke specifikt; men det kan vel udledes af teksten, at det må have været 50 meter. Men det har åbenbart ikke været kutyme, at der skulle anvendes koblingsstænger ved alle sidespor med radier på eller mindre end 50 meter?

Når man kigger på nedenstående luftfoto fra 1979 er det svært at se, at netop den kurve skulle være noget "særligt".

Rangeringen på selve sidesporet tog I/S Nordkraft sig selv af. Jeg ved i skrivende stund ikke, hvordan de bar sig ad; men mon ikke de har skubbet rundt med vognene med en gummiged? Mig bekendt har de aldrig ejet eller rådet over en rangertraktor eller lignende lige som selve sidesporet var et simpelt stikspor uden omløbsmulighed.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.havnebaner.dk/home/aalborg/3-fra-oestre-havn-til-limfjordsbroen/nordkraft

Uddrag af Sikkerheds- og rangerinstruks for Ålborg station og Nørresundby station, marts 1981. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Luftfoto 1979. I øverste venstre hjørne er en godsvogn parkeret ved indgangssporskiftet. Sidesporet løber nedad mod billedets nederste kant, hvor Nordkraft-bygningen ligger umiddelbart neden for billedet.

På havnespor går man ofte ned til 120 meter, og i sjældnere tilfælde mindre. F.eks. på Helsingør havn, hvor HHGB har kurver omkring 100 meter i radius. Det er altså på spor i drift i dag!
Ser vi på materiellet, så kan en My´er passere en 90 meter kurve, mens de fleste større damplokomotiver skal bruge 120-180 meter.

Skal det forstås sådan at MY-Veterantog burde kunne køre igennem med deres MY? Hvad så mon med IC bogievognene?