Danmarks Normalsporede Industribaner

Guldvang skrev som bekendt "Danmarks Smalsporede Industribaner". Jeg har et eller andet sted set Guldvangs svar på spørgsmålet om, om der så også på et tidspunkt ville komme en "Danmarks Normalsporede Industribaner".

Jeg husker ikke svaret, men det var måske noget om, at opgaven ville være for stor i forhold til den tid, der måtte være tilbage. (Andre kan måske finde Guldvangs svar og citere det?)

Faktum er, at "Danmarks Normalsporede Industribaner" aldrig er blevet skrevet.

Jeg ved ikke, om nogen i skrivende stund sidder og skriver på et sådan værk? Skulle det være tilfældet, kunne det være interessant at vide. Og hvis man ikke ligefrem sidder og skriver på et sådan værk, kunne det være interessant at vide, om nogen overvejer et sådan projekt?

Jeg er ikke selv potentiel forfatter til et sådan værk. Men jeg kan da sagtens se sammenfaldet mellem normalsporede industribaner og nogle af mine egne interesseområder som f.eks. www.havnebaner.dk og www.sidesporpaafribane.dk, som begge i løbet af de næste (læs evt. "sidste") 20-30 år forhåbentligt vil blive fyldt med billeder, tekst, kort, sporplaner m.v.

Og det er netop her, at emnet begynder at blive interessant. For hvis man skulle skrive bogen "Danmarks Normalsporede Industribaner", blev man jo nødt til at definere, hvad en normalsporet industribane er.

F.eks. er et sidespor på fri bane ikke nødvendigvis en "normalsporet industribane". Men hvis sidesporet har eget rullende materiel, må der vel være tale om "en normalsporet industribane". Hvad mener du? Eksempler kunne være Valby Rangerstation eller Flyvestation Karup.

På ikke-fri-bane, dvs. på stationsområderne, kunne et eksempel være Københavns Frihavn.

Og så er der endelig de mere eller mindre "autonome" normalsporede indsutribaner. Et eksempel kunne være Valby Gasværk, som havde egen normalsporet jernbane fra Kalvebod til Valby.

(En del normalsporede industribaner er (heldigvis) allerede beskrevet i den trykte jernbanelitteratur.)

Så på baggrund af ovenstående kunne jeg godt tænke mig at starte to diskussioner:

1. Hvordan definerer vi en normalsporet industribane?
2. Hvilke baner kan på den baggrund gøre sig fortjent til at blive optaget på en bruttoliste over normalsporede industribaner? Jeg tillader mig at starte listen nedenfor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Bruttoliste over normalsporede industribaner (uanset om disse eventuelt tidligere er beskrevet i den trykte jernbanelitteratur):

Flyvestation Karup
Gørlev Sukkerfabrik
Københavns Befæstning
Københavns Frihavn
Valby Gasværk
Valby Rangerstation
Vandbygningsvæsenet
Østre Gasværk

Flyvestation Karup
Gørlev Sukkerfabrik
Københavns Befæstning
Københavns Frihavn
Valby Gasværk
Valby Rangerstation
Østre Gasværk

Stålvalseværket

Flyvestation Karup
Gørlev Sukkerfabrik
Københavns Befæstning
Københavns Frihavn
Valby Gasværk
Valby Rangerstation
Vandbygningsvæsenet
Østre Gasværk
Nakskov Sukkerfabrik
Sakskøbing Sukkerfabrik
Nykøbing Sukkerfabrik
Højbygård Sukkerfabrik
DDS Sukkerlager i Sydhavnen

Papirsfabrikkerne i Fruens Bøge og Næstved.

Gasa Odense.

H.I.Hansen Odense.

Odense Stålskibsværft.

Kellogg´s i Svendborg.

Utallige slagterier rundt omkring (fx Odense, Svendborg).

Taarup i Kerteminde.

Teglværkerne i Stenstrup.

Jernvirke i Faaborg.

Assens Sukkerfabrik.

Mvh
Claus

Frichs i Aarhus.

Godt initativ, Thomas.
Umidelbart to baner der har optrådt på andre tråde-der dukker nok flere op.

"Kalkbanen" Lillerød(Allerødd)-Vassingerød
(Næstved)-Mogenstrup

Hilsen Ole

Hej Thomas

Godt initiativ!

Så på baggrund af ovenstående kunne jeg godt tænke mig at starte to diskussioner:

1. Hvordan definerer vi en normalsporet industribane?
2. Hvilke baner kan på den baggrund gøre sig fortjent til at blive optaget på en bruttoliste over normalsporede industribaner? Jeg tillader mig at starte listen nedenfor.

Måske handler dette spørgsmål om, hvorvidt der har været tale om et egentligt selskab, der har været registreret som en virksomhed, der skulle aflægge regnskab osv., og som både befattede sig med forvaltning af (egen) infrastruktur, og som ejede rullende materiel, hvad enten det var vogne, lokomotiver eller begge dele (?).
Sporsmålet kunne måske også handle om, at sporet kun har været brugt til godstransport (til et antal virksomheder) og ingen persontransport - ved denne definition ville f.eks. Grindstedbanen og Løgstørbanen efter nedlæggelsen af persontrafikken jo tælle med.
Hmmm, det bliver måske ikke helt nemt at hitte på en defition, der "rammer plet" (?).

En enkelt definition kunne være
-At industribanen blev drevet / drives af et selskab som ikke et Jernbaneselskab ( DSB Privatbaner)
- At selskabet råder over trækkraft herunder heste

Vi skal i hvert fald passe på, at en eventuel oversigt ikke kommer til at indeholde alle private sidespor (hvor DSB eller en privatbane rangerede).

Forøvrigt mangler i oversigten Maglemøllerne i Næstved.

Hej Thomas

Det er et meget relevant emne du tager hul på!
Det nemmeste er selvfølgelig at medregne samtlige normalsporede strækninger som ikke var/er underlagt et koncessioneret selskab og spørgsmålet er vel hvor akademisk man vil være.

Kategoriseringen af normal- og smalsporede industribaner indeholder en del valg, skal man f.eks medregne permanente/midlertidige baner anlagt i forbindelse med entreprenørarbejder, eller skal de have deres egen kategori: anlægsbaner?
Baner med militært formål bør vel have deres egen kategori?

Mit bud på en opdeling tager udgangspunkt i banens formål:
a) En bane der forbinder en virksomhed (industri) med det offentlige jernbanenet.
b) En bane der forbinder en virksomhed (industri) med en havn.
b) En bane der forbinder en virksomhed (industri) direkte med dens råstofressource.

a) og b) kan anvendes både til transport af gods til og fra virksomheden.

Efter min opfattelse er en bane (a) der udelukkende er anlagt for at forbinde virksomheden med det offentlige jernbanenet ikke en "rigtig" industribane men snarere et privat sidespor. Nogle vil måske mene at det ændrer lidt på sagen hvis virksomheden selv forestår trafikken på sidesporet og/eller hvis banens længde overskrider nogle hundrede meter.
Kategorierne (b) og (c) fordrer at virksomheden selv anskaffer trækkraft og vognmateriel og her er der selvfølgelig ingen tvivl om at der er tale om en ægte industribane.

Med venlig hilsen

Carsten

Nogle år efter Guldvangs død havde Banebøger overvejelser vedrørende en sådan bog, hvor bl.a. undertegnede deltog. Men ellers er der, så vidt jeg ved, ikke sket yderligere.
Normalt ryger oplysninger mm. om normalspor ind mellem det øvrige materiale vedr. industribaner uanset sporvidde.
Den eneste forskel er vel, at det kan være nemmere at få nogle konkrete årstal o.l. frem på grund af forbindelsen til det offentlige jernbanenet.

Hej.

Danmarks normalsporede Industribaner

Jeg beklager, at jeg ikke har læst hele tråden, så måske svarer jeg i øst, hvor der spørges i vest?

Jeg skulle også have været med på bogen. Banebøger nedsatte en arbejdsgruppe, og jeg fik skrevet nogle kapitler, men så døde tovholderen, og jeg løb ind i nogle firmaer, der ikke bare ikke ville lege med, men også nægtede fototiladelse til deres sporrester og til at kigge i deres arkiver. Da jeg efterhånden stod alene med sagen, gav jeg op.

At holde mit eget (Industribaneklubbens) arkiv ved lige og overføre det til edb gav rigelig beskæftigelse.

Så ændrede banebøger taktik. Den normalsporede bog kommer skam, men i småbidder. Du har allerede haft lejlighed til at købe Roer på skinner. På vej er, så vidt jeg ved, Brændsel på skinner. Det er tanken, at komme hele vejen rundt med mursten på skinner, sten og grus på skinner osv.

Guldvangs bog om de smalsporede industribaner var også kun en forsmag. Vi havde i tankerne bogen om mergelbanerne, tørvebanerne, vandbygningsvæsenet osv, men tidens tand har været der. Man skriver ikke bøger mere. Der er masser af andre medier. Jeg har materialet. Jeg mangler bare en forfatter.

Guldvang sagde for år tilbage: "Jeg tror vi´har nået bunden nu!" - Så var det at PA begyndte at gennemgå et århusiansk forstadsblad systematisk. Dette arbejde står stadig på. Selv er jeg godt et år bagefter med at inddatere. Allerede efter de første årgange stod vi med så mange nye baner, hvor vi blot vidste at de havde eksisteret. Få år efter Guldvangs udtalelse, måtte vi konstatere, at vi ikke var halvt færdige endnu.

Jeg har ikke tid til at skrive den ønskede bog, og jeg vil hellere have rødvin til maden, end jeg vil dække underskuddet, bogens udgivelse uværgerlig vil give. men bevar os, jeg savner den også, selv om jeg hellere så en mergelbanebog, en tørvebanebog, en teglværksbanebog osv.

At læse og skrive i dette forum kan blive en fuldtidsbeskæftigelse, hvis man ikke begrænser sig. Emnerne om det ukendte svenske lokomotiv i Danmark og hjælp til tid og sted har taget oceaner af tid.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

[image]

Knabstrup Teglværk

Helsingør værft havde et omfattende spornet, som udover at være sidespor til "nettet" også blev benyttet til intern kørsel med værftets normalsporede dampkran. De skarpe spor på værftsområdet kunne ses indtil for få år siden.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum