Under genlæsning af en stak ”Steam Classic” fra 1990´’erne stødte jeg på dette billede. Jeg kan godt huske, at jeg har set det før, men jeg har aldrig før fået undersøgt hvad den lidet charmerende hytte blev brugt til.

Jeg har undersøgt sagen lidt på internettet og fandt følgende artikel, som beskriver hyttens brug.
En ganske interessant artikel for de som kan engelsk.

For at gøre en lang historie kort, så byggede man et sådant ”inspector shelter” på nye lokomotiver, for at huse et par inspectors med måleudstyr, som kunne måle dampmaskinens effekt. Små rør igennem cylinderdækslerne blev koblet til udstyr, som kunne aflæse trykket i cylindrene under stemplets bevægelse frem og tilbage.

Har man brugt tilsvarende på danskbyggede lokomotiver, eller hvordan er disse tests blevet udført?

God aften Bendix!

Det er dog en interessant artikel du der har fundet. Jeg har i hvert tilfælde aldrig set noget som dette på et dansk lokomotiv. Men man ved jo aldrig.
Indledningsvis måtte man jo bare tage til takke med det købte lokomotiv og hen ad vejen justere eller ændre på ting, man måske ikke var helt tilfredse med, hvis muligt.
Ved både de jyske-fynske- som de sjællandske baner skete der dog hurtigt en udvikling af prøver når et lokomotiv blev modtaget fra fabrikken. Lokomotivet var dog normalt afprøvet ved fabrikken. Men denne prøve gik dog mere på om ”skidtet virkede”. Og en af årsagerne var jo denne, at det var svært at måle (instrumenter). Man kunne måle forbrug af brændsel og vand (og smøremidler) og forbrug af damp mv. under forskellige forhold – personførende- og godstog, stigninger og fald - og sætte resultaterne i skemaer for yderligere beregninger og sammenligning. Og på baggrund af disse målinger var man faktisk godt istand til at få gode og brugbare resultater. Datidens ingeniører vidste udmærket hvordan man skulle foretage beregninger.
De første egentlige målinger af danske lokomotiver skete i Tyskland hvor bl.a. KPEV havde såkaldte ”Dynamometervogne” eller slet og ret ”målevogne”. Det var omkring 1890´erne. Omkring – vistnok – århundredeskiftet fik KPEV det første egentlige lokomotivprøveanstalt i Grünewald nær Berlin. Her kunne der foretages alle mulige og umulige former for målinger ved alle tænkelige belastninger på en prøvestand. Altså uden at lokomotivet kørte på en strækning. Og vi ved, at bl.a. litra P og senere Borsig lokomotiverne til DSB var igennem en sådan. Og efter en tur i ”prøvebænken”, kom så de praktiske prøver med målevognen koblet til med alle dets kabler ført hen til lokomotivets instrumenter. Og normalt påsattes yderligere måleinstrumenter ved prøverne.
DSB ombyggede i 1940 S 11 til målevogn og den blev bl.a. anvendt til prøverne med litra H II i 1941 og senere litra PR i 1943.
Vognen ses i brug i bl.a. DSB (og FRICHS) filmene om litra H og PR. Og hvis du ser på dette billede:

http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=568

kan du se, at maskinen er rigget til med ekstra måleudstyr ved cylinderne.

Håber det gav lidt svar på dit spørgsmål.

Mvh

Steffen

God morgen Steffen.

Tak for dit detaljerede svar.

Sådan helt pedantisk, så lå Lokomotiv-Versuchsamt blandt andre i Reichsbahn Ausbesserungs Werkstat (RAW) Grunewald og ikke i Grünewald.

mvh
Stig Bang-Mortensen

God middag Stig m. fl.

Ja, sådan lidt pedantisk er navnet forkert stavet med et ”U Umlaut”, hvor det rettelig, som også bemærket skal være ”U ohne Umlaut”.
Og sådan lige for en sikkerheds skyld, blev DSB litra R I i 1912 afprøvet ved Eisenbahn Direktion (ED) Berlin ved Ausbesserungswerk Grunewald (AW Grunewald) ved bl.a. forsøgskørsel på Berliner Ringbahn. Årsagen var at bl.a. Målevognene havde hjemsted ved dette AW samt at AW havde været ansvarlig for de preussiske statsbaneres forsøgskørsler og afprøvninger. Litra R II nr. 955 blev afprøvet ved det nyopstillede ”Versuchsamtes für Lokomotivuntersuchungen in Berlin-Grunewald” i efteråret 1921, der blev oprettet hér efter de forskellige statsbaneres overgang til ”Deutsche Reichsbahn” pr. 1. april 1920. Efter udbygning og uddannelse af personale hér, blev en del af AW Grunewald i 1922 til ”Versuchsabteilung des Ausbesserungswerkes Grunewald” med Oberregierungsbaurat Georg Strahl som leder, der hidtil havde været Versuchsdezernent im Zentralamt fra 1918. I 1921 overtog Regierungsbaumeister Richard Poul Wagner ledelsen. Først fra 3. Februar 1938 benævnt „Lokomotiv-Versuchsamt (LVA) der Deutschen Reichsbahn“ beliggende i Grunewald, men nu som et selvstændigt kontor.
(Kilde bl.a. Alfred B. Gottwaldt, Die Dampflokomotiven der Reichsbahn und ihre Konstrukteure”, Francks´sche Verlagshandlung Stuttgart 1978, ISBN 3-440-07941-1).

En årsag til at DSB udrustede og ombyggede S 11 til målevogn i 1940 var den simple, at man ikke mere havde mulighed for – på grund af den 2. verdenskrig - at afprøve sit nye lokomotivmateriel (hér litra H II, E II og PR) i Tyskland, da det jo blev bygget herhjemme. Men fra de tidligere prøvekørsler med litra R og litra H samt talrige målinger, havde man jo også et godt udgangspunkt til at gennemføre prøvekørslerne i, uden ikke kendte faktorer.

Mgf

Steffen Dresler