I det andet forum kører der en "nutidig" diskussion af ovenstående begreb.

Jeg kender ikke de nuværende regler og jeg gætter på, at de er forskellig fra operatør til operatør.

I "min tid" - og det vil sige fra 1980-1986 - var proceduren følgende (og jeg skeler her ikke til daværende SR, som jeg ikke har ved hånden, og jeg anvender derfor begreber i "menneskesprog" og ikke i "SR-sprog"):

Når lokomotivføreren var klar til afgang (der var tilladelse til udkørsel og tiden var ved at være inde), åbnede han vinduet til perronside og rakte en arm vandret ud (om natten viste han grønt lys med en lommelygte). (Var lokomotivet udstyret med "afgangslys" og togstammen med "brummerledning", blev lokomotivføreren inde i varmen og nøjedes med at tænde lyset, der var et dobbelt orange blinkende lys med to pærer over hinanden og "afgang" fra togfører til lokomotivfører blev givet via brummer jf. nedenfor).

Alt efter togførerens placering og antallet af togbetjente i toget skete der nu følgende:

Version 1) Togføreren er nærmest lokomotivet, herefter følger togbetjent 1 og længere væk togbetjent 2. Togføreren rækker armen lodret op og vender kroppen mod togbetjent 1. Togbetjent 1 drejer kroppen 180 grader og "videretelegraferer" signalet til togbetjent 2. Togbetjent 2 rækker armen lodret op som tegn på at arbejdet er færdigt i hans ende af toget ("færdigmelding"), togbetjent 1 "spejler" togbetjent 2's signal, drejer sig 180 grader og videregiver signalet til togføreren ("færdigmelding"). Togføreren "spejler" togbetjent" 1's melding, drejer sig 180 grader og giver "afgang" til lokomotivføreren. Eneste forskel på "afgang" og "færdigmelding" er, at togførerens arm nu ikke er lodret men vandret.

Version 2) Togbetjent 1 er nærmest lokomotivet, herefter følger togføreren og bagerst togbetjent 2. Princippet er det samme som ovenfor: Togbetjent 1 melder færdig til togføreren, når lokomotivføreren har signaleret, at han/hun er klar. Togføreren "indhenter" færdigmelding ved togbetjent 2. Togføreren vender sig mod togbetjent 1 og giver afgang (arm vandret); togbetjent 1, vender sig om og giver "afgang" til lokomotivføreren.

Om natten erstattedes alle "færdigmeldinger" med hvidt lys og "afgang" med grønt lys.

Var der postvogne med toget, aktiverede postpersonalet blåt blinkende lys som tegn til togpersonalet på, at arbejdet ved postvognene var færdigt.

Ved særlige oprangeringer, kunne det ske, at det aftaltes mellem lokomotivfører og togfører, at der skulle gives signaler modsat perronsiden. Et typisk eksempel var tog 592 der - husket efter hukommelsen - bestod af lokomotiv+5 postvogne+1 eller flere personvogne. Skulle der udveksles færdig- og afgangsmeldinger på perronsiden ved sydgående tog med krumme perroner (f.eks. Aalborg eller Hobro), ville togpersonalet skulle bevæge sig så langt væk fra togstammen, at de ikke ville kunne nå tilbage til denne, efter den var sat i gang.

I "mildere" tilfælde, hvor det ikke var aftalt at give afgang til den "forkerte" side, er det sket, at en togbetjent/togfører, der var gået et stykke væk fra toget for at kunne give "afgang" til lokomotivføreren ikke nåede at komme med toget, fordi en perroncar tilkoblet en længere række post-perron-cars kørte forbi på perronen på det forkerte tidspunkt. Som togfører findes der næsten ikke noget mere pinligt, end når ens tog kører fra én. Og nej: Jeg har aldrig selv prøvet det; men jeg har været meget tæt på.

Ovenstående færdigmeldings- og afgangsprocedure fandtes i forskellige varianter; bl.a. skulle man også tage hensyn til automatisk dørlukning, der krævede en "dobbelt" afgangsprocedure, hvor togbetjentene først skulle underrette togføreren om, at de var klar til dørlukning, herefter fløjtede togføreren i sin fløjte og aktiverede den automatiske dørlukning med sin kupénøgle, herefter underrettede togbetjentene togføreren, om dørene var lukket i togbetjentenes del af toget, hvorefter togføreren "brummede" afgang til lokomotivføreren med sin kupénøgle. Det skal her nævnes, at togbetjentene, for ikke at blive "låst ude", når togføreren "smækkede dørene", skulle huske at have "slået nødåbningen fra" (hvorved den pågældende dør ikke smækkede i, når togføreren aktiverede den automatiske dørlukning).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen