Godaften til K564 m. fl.
I Ordrer P side 216 46-VI med gyldighed 15/9 1964 er under ”Lokomotivernes Vandforsyning" benævnt efterfølgende stationer som ”Vandforsyningsstationer”:
1. Distrikt, klasse A.
Gedser, Helsingør, Kalundborg, Korsør, Københavns Hoved- og Godsbanegård, Nykøbing F, Næstved, Roskilde, Slagelse og Østerport.
1. Distrikt Klasse B.
Ballerup, Dalmose, Hillerød, Holbæk, Holte, Jyderup, Københavns Frihavn, Køge, Ringsted, Rungsted Kyst, Sorø samt Frederiksberg, Høng, Lersøen og Vordingborg. På de sidstnævnte må der kun tages vand når det er absolut nødvendigt.
2. Distrikt, klasse A.
Brande, Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Herning, Horsens, Langå, Nyborg, Odense, Padborg, Randers, Skjern, Struer, Sønderborg H, Thisted, Tønder H, Vemb, Viborg, Åbenrå, Ålborg og Århus H.
2. Distrikt, klasse B.
Assens, Bjerringbro, Bramminge, Glyngøre, Grenå, Grindsted, Hjørring, Hobro, Holstebro, Karup, Lunderskov, Løgstør, Middelfart (kun for rangermaskiner), Nørresundby, Oddesund, Ringkøbing, Ryomgård, Silkeborg, Skanderborg, Svendborg, Tinglev, Tommerup, Varde, Vejle H, Vojens, Ydby og Ålestrup.
På de store stationer var det almindligt – foruden ved Maskindepotet – at der var opstillet en vandkran i hver perronende, således der kunne tages vand under almindeligt ophold. Der behøvedes derfor ikke at lænke lokomotivet fra og køre til depotet for vandtagning.
Så svaret med hensyn til rangerlokomotiv på Hellerup (må vel være anvendt på godsarealet ved bl.a. Tuborgs yderst vigtige transporter), har maskinen kunnet tage vand enten på Lersøen (hvis absolut nødvendigt), Østerport og Frihavnen.
Teksten fra ovennævnte skrivelse er jo som sagt fra september 1964. Og på dette tidspunkt havde Motorvogne litra MO og Motorlokomotiver MY og MX samt rangertraktorerne af Ardelt typen og rangerlokomotivet litra MH gjort det af med de små dampdepoter, hvorfor det efterhånden kun var på de nødvendigste stationer, der kunne tages vand. Derfor er jeg også sikker på, at Hellerup på et tidligere tidspunkt har haft en vandkran eller to. Men jeg kan jo selvfølgelig ikke lige finde en sådan på de billeder, jeg umiddelbart har set igennem. Så tidspunktet for fjernelse må vel vel – et gæt – omkring 1934/35 med indførelsen af S-toget.
Håber det gav et forhåbentligt brugbart svar.
Med venlig hilsen