Avatar

Gæt en rutebil(rute)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/7 2013, 22:00 (4180 dage siden)

Der er ikke mange rutebiler i min billedsamling. Men jeg kan da bidrage med en enkelt. I er skrappe til at gætte og derfor får i ikke (ret mange) flere oplysninger.

Skal billedet iklædes noget ferrovialt, må det vist være køretøjet til højre, som optræder i diverse biroller på diverse billeder, som bringers i nærværende forum.

Rutebilen tilhørte min daværende svigerfar, der var selvstændig rutebilejer. Han drev bl.a. en rute, som havde en jernbanekøbstad i den ene ende og en (tidligere) privatbanestation i den anden ende. Nævnte privatbanestation var i øvrigt i et vist omfang udgangsstation for privatbanetog til en privatbanestation, der var endestation, men som lå på en anden privatbanelinie.

Undervejs fra ovennævnte jernbanekøbstad til ovennævnte (tidligere) privatbanestation passerede min svigerfars rutebilrute mindst to byer, der havde haft jernbanestation på en anden privatbane.

I starten drev han ruten sammen med sin bror; senere drev han den alene.

Billedet er taget ud for hans private bopæl (ikke ejendommen i baggrunden), der var beliggende tæt ved ovennævnte (tidligere) privatbanestation, der lå i den ene ende af rutebilruten. De to køretøjer på billedet holder i øvrigt på et areal, som tidligere har været jernbanestationsområde.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Gæt en rutebil(rute)

af Jens MO-Møller, 15/7 2013, 22:06 (4180 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg skal ikke kloge mig på ejerskab mm, men blot konstatere, at den afbildede bus er noget af det smukkeste, der nogensinde er bygget her i landet, iflg. flere af mine venner, incl. mig selv.

venlig hilsen
Jens Møller

Gæt en rutebil(rute)

af henning h087 ⌂, Græsted, 15/7 2013, 22:11 (4180 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

:-)

er det nord for limfjorden ?
1: for der er jo noget mix mellem FFJ/VØ/HH
2: men det kunne jo også være Thy med mixet TFJ/FFJ/HLA.
3: og een kan jo selvfølgelig tage grusomt fejl

mvh
h087

Gæt en rutebil(rute)

af Lars, 15/7 2013, 22:35 (4180 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Telefonnummeret tilhører i dag Agnete Christensen i Nørresundby :-)

Gæt en rutebil(rute)

af Gert, Aalborg, 15/7 2013, 23:03 (4180 dage siden) @ Lars

telefonnummeret indikerer da en by et stykke oppe i Vendsyssel.

Gert

Gæt en rutebil(rute)

af Niels Munch, 16/7 2013, 08:28 (4179 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Rutebilen er en Leyland-DAB Serie-2 (LIDRT 12/2), og baseret på bussens bemaling er mit gæt, at rutebilforretningens hjemsted er derååp', hvor bussern' - efter at trafikselskabet havde trukket sine farver ned over vognmændene, skulle være sølvgrå med noget blåt på højre for- og venstre baghjørne.

Hjembyen må være en tidligere privatbaneby på en længere strækning, hvorfra også udgik tog til en kortere strækning uden, at stationen var egentlig forgreningsstation.

Tror jeg nok ........

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Gæt en rutebil(rute)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/7 2013, 09:39 (4179 dage siden) @ Niels Munch

Kære Thomas,

Rutebilen er en Leyland-DAB Serie-2 (LIDRT 12/2), og baseret på bussens bemaling er mit gæt, at rutebilforretningens hjemsted er derååp', hvor bussern' - efter at trafikselskabet havde trukket sine farver ned over vognmændene, skulle være sølvgrå med noget blåt på højre for- og venstre baghjørne.

Hjembyen må være en tidligere privatbaneby på en længere strækning, hvorfra også udgik tog til en kortere strækning uden, at stationen var egentlig forgreningsstation.

Tror jeg nok ........

Bedste hilsener
Niels

Se det er sådan vi gerne vil have at vi gætter gåder - ved at svare i gåder! :-D

Gæt en rutebil(rute)

af Gert, Aalborg, 16/7 2013, 09:50 (4179 dage siden) @ Michael Deichmann

der er også et sygehus i byen ikke ret langt fra, hvor billedet er taget.
Der kan også være noget royalistisk over byen på en eller anden måde.

Gert

Gæt en rutebil(rute)

af Willie Garvin, 16/7 2013, 11:11 (4179 dage siden) @ Gert

.......der er et slot i nærheden, og et kvarter i byen, hvor vejene er "opkaldt" efter en smuk skabning med rød pels.

Gæt en rutebil(rute)

af henning h087 ⌂, Græsted, 16/7 2013, 12:41 (4179 dage siden) @ Willie Garvin

:-)

Aa, må vi vel sådannogenlunde have fat i den ene ende af navnet
der kan vel også siges at der er en "rygende" pistol der peger på den anden ende af navnet i et af indlæggene :-D

mvh
h087

Gæt en rutebil(rute)

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 16/7 2013, 18:52 (4179 dage siden) @ Michael Deichmann

Se det er sådan vi gerne vil have at vi gætter gåder - ved at svare i gåder! :-D

Tja, det synes jeg ikke. Jeg er stået helt af, for jeg fatter ikke en brik.

Avatar

Gæt en rutebil(rute)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/7 2013, 21:52 (4179 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Tak til alle der har gættet med. Især de der valgte "at gætte videre i gåder".

Billedet er taget 11. juni 1980 på Stationsvej i Dronninglund.

Og skal vi så slutte total-OT med en lille anekdote, der et eller andet sted alligevel har en jernbanemæssig sammenhæng, må det være denne:

En vinternat i februar-marts 1978 valgte jeg om natten i nær snestorm at gå i let påklædt tilstand fra Jomfru Ane Gade i Aalborg til Stationsvej i Dronningslund. "Rejsens" formål var i al sin enkelhed at afsynge en serenade foran rutebilejerens datters vindue. Desværre havde kommunen efter Dronninglund stations nedlæggelse valgt at ændre nummereringen af ejendommene på Stationsvej "ca fire numre til den ene side" og det fremgik ikke af forhåndenværende udgaver af JTAS-telefonbogen. Det betød, at jeg, efter - på gåben - at være ankommet til Dronninglund i stærkt afkræftet tilstand, og uden at have erkyndiget mig om denne infrastrukturændring, afsang min nytteløse serenade foran en parallelforskudt ejendom.

Jeg tilbragte efterfølgende om natten og den tidlige morgen et par nytteløse timer i snefygning på hovedstrøget i Dronninglund og tog første busafgang fra Dronninglund til Aalborg. Chaufføren var selveste rutebilejeren, der var totalt uvidende om mit gymnasiale ønske om at forfremme ham til svigerfar. Så han udstedte på sin Almex M en enkeltbillet fra Dronninglund til Aalborg. Den indgår i min samling. Et eller andet sted.

Han blev senere min svigerfar 1978-1981 Det telefonnummer, der er dukket op i denne tråd, tilhører hans enke. Han døde i oktober 2010. Æret være hans minde.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak