Ja, der var meget nøje kontrol med at materiellet kom tilbage. Men ikke bare tilbage, men også at det bleve befordret den rigtige vej (nu taler vi international trafik). Den gik ikke, at en godsvogn fra Vesttyskland til Sverige via Saassitz-Trelleborg efter brug blev sendt tom hjem via Helsingborg-Helsingør-Rødby-Putgarden. Så blev der opkrævet penge for transporten. Under alle omstaændigheder var det sådan, at der skulle betales vognleje til ejendomsbanen så længe vognen befandt sig i eget land. Derfor var det af største vigtighed, at vognen blev sendt tilbage i retning mod hjemlandet så hurtigt som muligt og helst læssede. Alt dette koordinerede vognfordeleren.

For at undgå for meget tom- og og anden unødvendig kørsel, indgik banerne et samarbejde hvor de hver indskød et antal godsvogne i EUROP-vognpoolen. Disse vogne blev betragtet som "egne" vogne, så længe de befandt sig i landet. Dette samarbejde er ophørt for længst og nu konkurrerer alle med hinanden .....