Endnu en stribe med DSB P´ere...
Hjælp modtages med stor glæde mht. de usikre fotosteder.
Se også sidste uges DSB P, PB, PC...

Bedste hilsener fra Holger og Morten

PH 7470 Fredericia? 1957 (bygget af Scandia 1914). Fra SFJ 1949

PH 7662 Nykøbing F maj 1957 (Scandia 1891)

PJB 16739 Glostrup 15/3-1964 (Scandia 1920)

PJR 13940 Hellerup juli 1960 (Scandia 1921)

PT 9543 Korsør 19/3-1966 (Dortmund 1919)

PTR 9659 Odense KFK? marts 1957 (Dortmund 1919)

PU 9906 ukendt sted - Godsbanegården?? september 1957 (Harkort 1919)

PV 9807 ukendt sted - Korsør?? marts 1966 (Harkort 1919)

Alle fotos HBDS

Nogle gode billeder - som altid ses ved dig
Men er der en forklaring på, det med presseninger som har numre på sig?
noget jeg lagte mærke til par gange, har de noget særlig betydning?

Nogle gode billeder - som altid ses ved dig
Men er der en forklaring på, det med presseninger som har numre på sig?
noget jeg lagte mærke til par gange, har de noget særlig betydning?

I "Lømmelstuen" var vi tidligere inde på det med numre på presenninger:
Tråden: Presenning nummer

Men er der en forklaring på, det med presseninger som har numre på sig?
noget jeg lagte mærke til par gange, har de noget særlig betydning?

Presenningen havde jo en værdi og DSB ville gerne have den tilbage efter brug. Det kunne man bedst styre ved at give den et nummer, så det ikke blot var simpel kopi (eller en gammel las) man fik retur.

Hedehusene, 11.07

Nu er de pres. der ses på bilederne fast monteret på vognene over et stålskelet, da der i perioder var en latent mangel på lukkede vogne. Disse vogne blev typisk brugt til bl.a. kunstgødning. I modsætning hertil var der pres. der blev anvendt til en enkelt transport
og derefter behandlet i den daglige vognstatus som okpl. eller bestilt til en transport
ligesom vognmateriellet.

Men ellers var det skam meget alvorligt med div. læssemidler (f.eks. gitre til opdeling af det indre af en vogn og pres.) da de repræsenterede en værdi som Svend skrev. Og nu skal vi
tænke 40-60 år tilbage i tiden, til et fortsat mangelsamfund.
Jeg afløste i nogle somermåneder i vognkontrollen i Helsingør, hvor der blev skrevet overgangskort på alle vogne til/fra Sverige og lister over læssemidler, som så blev afkonfereret, når disse læssemidler kom/blev sendt retur. Ikke mindst med de mange pres. på svenske O-vogne med træ. Dagligt var der kontakt til Frihavnen da mange læssemidler ikke blev returneret via den oprindelige overgangsstation, så det var ret jobbigt, men det var jo værdier, der var tale om.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Ja, der var meget nøje kontrol med at materiellet kom tilbage. Men ikke bare tilbage, men også at det bleve befordret den rigtige vej (nu taler vi international trafik). Den gik ikke, at en godsvogn fra Vesttyskland til Sverige via Saassitz-Trelleborg efter brug blev sendt tom hjem via Helsingborg-Helsingør-Rødby-Putgarden. Så blev der opkrævet penge for transporten. Under alle omstaændigheder var det sådan, at der skulle betales vognleje til ejendomsbanen så længe vognen befandt sig i eget land. Derfor var det af største vigtighed, at vognen blev sendt tilbage i retning mod hjemlandet så hurtigt som muligt og helst læssede. Alt dette koordinerede vognfordeleren.

For at undgå for meget tom- og og anden unødvendig kørsel, indgik banerne et samarbejde hvor de hver indskød et antal godsvogne i EUROP-vognpoolen. Disse vogne blev betragtet som "egne" vogne, så længe de befandt sig i landet. Dette samarbejde er ophørt for længst og nu konkurrerer alle med hinanden .....