Avatar

DSB E 987

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 1/7 2013, 13:44 (4194 dage siden)

Endnu en opmærksom læser spørger om følgende:

"Om DSB E 987 står der, at maskinen pr. 15/4-47 er placeret i 1. distrikt og overføres til 2. distrikt 1963. Derefter til 1. distrikt i 1966, og til sidst 2. distrikt 20/7-69.

I artiklen DSB litra E 1937-1970, tekniske data mv. er maskinen placeret i 1. distrikt pr. 15/4-47 og bliver først overført til 2. distrikt 20/7-69".

Mit eget bud er, at maskinen i 1963-66 fortsat er stationeret i 1. distrikt men udlånt til 2. distrikt. Kan nogen evt. verificere dette?

DSB E 987

af henning h087 ⌂, Græsted, 1/7 2013, 15:21 (4194 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej

foto og angivelser af E 987

E 987, 1963 Korsør - AK omjk
[image]

og GWC har fotograferet E 987 på sjælland i 1968
http://www.tog-billeder.dk/dk_dsb-damp_litra_e.htm

E 987 i Fredericia 1968 ( Christian Oddershede ) har du selv i databasen
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=342&n=dsb-e-987

en stationeringsliste pr 1/10 - 1969 skriver E 987 stationeret i 2 distrikt

prøver at finde mere

mvh
henning h087

DSB E 987

af Georg Schmidt, 2/7 2013, 00:03 (4194 dage siden) @ Tommy Nilsson

E 987 var ikke udlånt til 2. distrikt i perioden 1963-66, stationeringen vekslede i den periode mellem Godsbanegården og Korsør. E 987 blev trykprøvet den 15/7 1969 og sammen med 996 overført til 2. distrikt den 19/7 1969. E 987 blev benyttet i 2. distrik i perioden august 1969 til maj 1970 med i alt 12000 km.

Mvh
Georg

DSB E 987

af Steffen Dresler, 2/7 2013, 22:04 (4193 dage siden) @ Georg Schmidt

Go´aften!

Der er ikke noget at tilføje til Georg Schmidts bemærkninger. Troede dog at jeg kunne finde yderligere information på "Lokomotivkortet" for E nr. 987. Men da dette stammer fra - og dermed ført - fra Cvk Ar, er der kun nedennævnte at se:

[image]

Og dette giver jo så om ikke andet den officielle udrangeringsdato og reference.

Iøvrigt er den liste der refereres til fra E artiklen, i sin tid sammenstillet af desværre nu afdøde Lkf. Erik Hellesen og må derfor anses for valid.

Med venlig hilsen og godnat

Steffen Dresler

Avatar

DSB E 987

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 3/7 2013, 17:36 (4192 dage siden) @ Steffen Dresler

Tak for svar. Som sædvanlig kan jeg ikke huske, hvorfra oplysningerne på Jernbanen.dk stammer, så jeg sletter informationen om 2. distrikt 1963-66.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak