Det helt nye lyntog "Limfjorden" er ankommet til Århus H 1963.


Fotos Fredslund-Andersen.

En folder med køreplan blev uddelt nogle år.


Til hjælp for salgspersonalet blev Limfjorden optaget på den såkaldte blanket A 800, hvor alle lyntogenes oprangeringer og pladser kunne ses.

Pladsbestillinger blev indstreget på såkaldte belægningsark som her for Aros. Her ses som eksempel gangplads 11 reserveret Århus-København. Et belægningsark for Limfjorden kan ses i lyntogsbogen side 158. Disse belægningsark blev af forsalgsstationerne Århus og Aalborg sendt så betids til Struer og Frederikshavn at togføreren kunne have dem ved afgang. der var således en livlig telefon- og telextrafik mellem forsalgsstationerne og de øvrige stationer på togets rute.

Pladsbilletten til Limfjorden var lysegrøn. Bestilling blev noteret ude til venstre og billetten skulle for at blive gyldig en tur i Almex maskinen til stempling.

Togføreren kunne så fra belægningsarket krydse af hvem der mødte op og hvem ikke og så sælge ledige pladser fra blokpladsbilletter. Pladsbilletterne kostede i mange år 3,50 kr.

Toget blev jo delt og samlet i Langå, hvor der var særlige regler.

Limfjorden i Langå marts 1977 i en mere vejrbidt udgave.

Mvh
Georg

Ja dem har jeg ekspederet adskillige gange.

Mvh Børge

Ja dem har jeg ekspederet adskillige gange.

Mvh Børge

Hvad bestod en sådan en ekspedition af? Hvor omfattende et arbejde lå der i det?

Gert

Når toget ved ankomst var delt og Fh-delen var kørt lidt frem, blev der sat en plade på centralkoblingen af en stationsbetjent.
Derefter blev der sat udkørsel i begge retninger og Fh delen kørte først.

Ved ankomst kom Str-delen som regel først og blev taget ind i afkortet togvej i spor 1, senere spor 2, hvorefter Fh delen ankom ligeledes i afkortet togvej. Derefter kørte Fh-delen frem til sammenkobling, efter at koblingspladerne var taget af.

Når lkf havde givet klarmelding blev der stillet udkørsel og derefter afgang.

Det var den normale procedure.

Børge

Når toget ved ankomst var delt og Fh-delen var kørt lidt frem, blev der sat en plade på centralkoblingen af en stationsbetjent.
Derefter blev der sat udkørsel i begge retninger og Fh delen kørte først.

Ved ankomst kom Str-delen som regel først og blev taget ind i afkortet togvej i spor 1, senere spor 2, hvorefter Fh delen ankom ligeledes i afkortet togvej. Derefter kørte Fh-delen frem til sammenkobling, efter at koblingspladerne var taget af.

Når lkf havde givet klarmelding blev der stillet udkørsel og derefter afgang.

Det var den normale procedure.

Børge

Hej Børge

Lige et par tillægsspørgsmål !.

I dag bruges "forsigtig forbikørsel" (i Kolding, dog "annuleret" i jf. SIN)i PU/dværg som tilladelse til sammenkobling efter ankomst.
- Hvordan i Langaa ?
- Hvordan fik du klarmelding fra lkf. inden indførelse af strækningsradio ?

Mvh.
Poul.

Når toget ved ankomst var delt og Fh-delen var kørt lidt frem, blev der sat en plade på centralkoblingen af en stationsbetjent.
Derefter blev der sat udkørsel i begge retninger og Fh delen kørte først.

Der var ikke altid det lykkedes at få tog L 115 skilt ad:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=31011

Tog L 115 var i øvrigt godt besøgt:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=26824

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I Langå kan der kun vises "Signalet annulleret" og det blev der rangeret frem på til sammenkobling.

Færdigmelding fra Lkf inden strækningsradioen kom i brug, ja det kan jeg ikke huske, men indtil da, var der jo en perronfungerende.

Børge

I Langå kan der kun vises "Signalet annulleret" og det blev der rangeret frem på til sammenkobling.

Færdigmelding fra Lkf inden strækningsradioen kom i brug, ja det kan jeg ikke huske, men indtil da, var der jo en perronfungerende.

Børge

Tak for oplysningerne !
Strækningsradioen har lettet mange ting og her vel sparet den perronfungerende.

Mvh.
Poul.