Avatar

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/7 2012, 12:56 (4510 dage siden) @ Niels Munch

Man kan vel stille sig selv det spørgsmål, om det er samme jernbanestrækning, som er nævnt i dette indlæg.


Banen bag Vestenceinten var oprindeligt anlagt som midlertidig og til støtte for bygningen af anlægget. Den havde i nord forbindelse til Frederikssundbanen, men blev efter fæstningsanlæggets færdiggørelse afkortet til et punkt syd for, ved Tinderhøj Batteri.

Under 1. Verdenskrig "blev der anvendt materialer til igen at forbinde enceintesporet med Frederikssundbanen ved et punkt nær Husum billetsalgssted".

De 6 Canet-pjecer på deres jernbaneaffuttager forlod enceintesporet via Frederikssundbanen i 1925, hvorefter Husum-tilslutningen atter blev fjernet, og så var det slut med batteritoget.

På dette kort fra år ca. 1900 og som der er [er det grammatisk korrekt?] linket til i et tidligere indlæg, ses området mellem Husum og Islevbro.

Det er vel svært at forestille sig, at en jernbane mellem Husum og pumpeværket ved Islevbro ikke skulle have fulgt Vestenceinten, der jo i øvrigt (vel) må have været uden stigninger/fald af hensyn til vandspejlet.

Jeg har kigget på kortene på "Arealinfo" og "Historisk Atlas" og her er intet spor mellem Husum og Islevbro at se. Men det skulle være underligt, om ikke banen er indtegnet på et eller andet kort fra det pågældende tidsrum.

Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke i hovedet huske, hvilken litteratur der findes om Frederikssundbanen. Men findes sådan, står der måske deri noget, der kan gøre os klogere?

Bemærk i øvrigt angivelsen "Nordvestbane" på kortet. Hvad mon det betyder? Mit gæt vil være "Nordvestbane Batteri". Hvilket rejser næste spørgsmål: Har Frederikssundbanen nogensinde været benævnt "Nordvestbanen", hvilket vi jo normalt forbinder med Roskilde-Kalundborg?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailIndsend billeder
Sabotage mod Maskindepot Gb
Sabotage mod Maskindepot Gb

I oktober 1944 udførte danske sabotører en vellykket sabotageaktion mod Maskindepotet på Københavns Godsbanegård, hvor en række lokomotiver blev sat ud af spillet. Lars Christensen fortæller her om den dramatiske nat.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak