Bombet tog 12. juni 1940 - sted ukendt

af Steffen Dresler, 24/6 2013, 08:39 (4200 dage siden) @ Winther

Go´morn!
Jeg vil give Winther (og sikkert også andre) ret i, at den omtalte CIWL VL også sagtens kan være en S type (vinduerne i kupé siden).
Jeg har svært ved på billedet at se, om vognkassen er af teak (vinklen det er optaget i) eller stål, samt om den undervogndetalje vi kan se i højre side, er underdelen af den såkaldte ”fiskebug” forstærkning, som S typen havde eller det er en sprængværk som M3 typen havde. Jeg tror nu nok jeg kunne foranlediges til at hælde til type S.
HVIS det er en S type kan billedet i princippet ikke være optaget på det værende tidspunkt i Danmark. S typen havde nemlig KUN været indsat i forbindelsen med åbningen af den direkte forbindelse til Paris fra København i 1932 med delstrækningen Nord Express. Meget hurtigt blev denne luksusvogn det faktisk var, erstattet med den senere anvendte type Y. Men under alle omstændigheder, var den planmæssige drift og indsættelse af sovevogne til udlandet jo stoppet p.g.a. krigen (JUN 1940).
Ser man på billedet, ser de to herrer i forgrunden meget ”vestlige ud” i tøjet og det samme kvinderne længere henne. Der er ikke noget ”øst” eller for den sags skyld ”syd” over påklædningen. Yderligere ”tager man det roligt”, ikke noget hastværk og panik, men mere lidt nysgerrighed. Og saboterede tog var ikke udflugtsmål hverken herhjemme og specielt ikke i udlandet, hvor der blev taget hårdt fat.
De billeder som ellers har været tilsalg fra samme sælger, kunne synes stamme fra et fotoalbum som sælger har erhvervet og derefter revet billederne ud enkeltvis for salg. Der er rester af den opklæbede side på flere af billederne på billedernes bagsider.
For mig ser det mere og mere ud til, at teorien om at billedet ikke er optaget i DK holder stik. Det er ”soldater feriebilleder” fra begyndelsen af krigen, når man ser på våben, uniformer og udrustning. Senere kom der restriktioner og det var yderst vanskeligt at fremskaffe film til privat brug.
Konklusion? Afsporede vogne med nysgerrige tilskuere (de rejsende?), en rigsbanevogn samt en CIWL VL. Optaget i juni 1940 et sted i Nordvest- eller Midtvesteuropa.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak