Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Bjarne Hansen, 13/6 2013, 08:37 (4231 dage siden)

Hej herinde . Jeg har modtaget dette kort fra en nabo og nu er jeg lidt på herrens mark . Er det en meget tidlig stationsbygning eller er det fra den krigsfangelejr som vi havde i Døstrup ( Dõstrup ) .
På det lille skilt står der " Eisenbahn ?nkt " ) Hvilke bogstav mangler for det er meget utydeligt .
Håber der er nogen herinde som kan hjælpe .
Venlig Hilsen
Bjarne Hansen[image]

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Steen Heick, 13/6 2013, 17:55 (4231 dage siden) @ Bjarne Hansen

Hej
Her er tale om Døstrup station på Tønder-Bramming banen, der var preussisk indtil 1920. Billedet ser fredeligt ud, men mon ikke det er taget under Første Verdenskrig.
Fredfyldt nær grænsen til det neutrale Danmark.
Hilsen Steen

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Bent Hansen, 14/6 2013, 21:11 (4230 dage siden) @ Bjarne Hansen

Tak for at du har lagt postkortet ud. Et svar er svært at finde, da du nemlig rør ved et emne, der mig bekendt kun har været omtalt én gang i jernbanelitteraturen.

Historien om dit postkort burde have været med i bøgerne om Haderslev og Åbenrå Amts Jernbaner. Det kom de imidlertid af en eller anden grund ikke. Om forfatteren og forskeren Wilcke ikke opdagede militærbanerne, eller han gemte dem til senere, men aldrig nåede at få historien offentliggjort, ved jeg ikke. Jeg har kun en kommentar om sagen fra hans forfatterkollega Thomassen, og den tyder på første forhold.

Under første verdenskrig frygtede tyskerne en britisk landgang i Esbjerg. Derfor byggede de en forsvarslinje gennem Nordslesvig. Den lå startegisk efter højdepunkter, og for at servicere den måtte man udbygge nettet af Amtsbaner, idet forsvarslinjen kaldet Sikkerhedsstilling Nord til krydsede Haderslev Amtsbaner flere steder, mens Åbnerå Amtsbaner stedvis lå for langt fra linjen til at kunne bruges til anlæg og forsyninger. Amtsbanerne udbyggede med militærbaner, og de suppleredes med normalsporede sidespor til De preussiske Statsbaner i området, foruden at der anlagdes et større net af smalsporede (600 mm) baner.

Blandt andet måtte man forbinde de to Amtsbanesystemer under krigen foruden at man anlagde to større sidebaner. Den ene udgik fra Døstrup og passerede en krigsfangelejr, inden den endte nær det punkt på Åbenrå Amtsbaner, hvor forbindelsesporet til Haderslevnettet udgik.

Du kan finde kort og yderligere oplysninger i en artikel skrevet af Svend Guldvang i det røde jernbaneblad. Artiklen udkom kort tid efter at Wilkes bog, der burde havde behandlet emnet, udkom. Jeg kan ikke kopiere artikelen endsige oplyse årgang og nummer, da jeg pt. er på rejse uden arkiv. Min bærbare rummer kun en brøkdel af mit arkiv og aldrig det, jeg skal bruge.

Siden Guldvangs artikel er der ikke kommet stor mere frem i sagen bortset fra, at man lokalt (Skov- og Naturstyrelsen) har åbnet nogle af de ellers sprængte batterier, hvor brochurerne nævner lidt om banerne.

Der er efterretninger om enkelte tog på strækningerne og endog om en enkelt civil transport. Desuden har dansksindede nordselsvigere oplyst, at banerne brugtes til at køre værdier tilbage til Tyskland lige før Genforeningen. Haderslev Amtsbaner måtte afgive nogle lokomotiver til banerne. Det var ikke de samme i hele perioden, så der var under fem på samme tid. Dertil kom også nogle lokomotiver afgivet til kørsel på militærbanerne på Sylt (Sild.)

Bent Hansen.

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Winther, 14/6 2013, 22:06 (4230 dage siden) @ Bent Hansen

God aften
Hvis det må være mig tilladt at gøre opmærksom på en bog, der er udgivet i 60 året for Sønder Jylland´s hjemkomst.
*MILITÆRE JERNBANER VED DANMARKS SYDGRÆNSER 1844 - 1920*
Forfatter. Ulrich Holstein
ISBN 87-7348-032 0
Mvh.
Bent Winther

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Bent Hansen, 16/6 2013, 14:05 (4228 dage siden) @ Winther

Ja, naturligvis.

jeg kan heller næppe forhindre det. (At du gør opmærksom på..... Det er netop det, der er fidusen, at mange arbejder sammen.)

Når jeg ikke nævnte Holsteins bog, er det for det første fordi, fordi jeg havde glemt den, og for det andet, at Holstein lånte Guldvangs materialer. Holstein er mere militærhistoriker end jernbanehistoriker, og som jeg erindrer sagen - jeg har stadig ikke mit arkiv på mig - bidrog hverken denne eller Skov- og Naturstyrelsen til historien, men de tog imod oplysninger - også med tak. Når vi nu taler kilder, så er der andre. Jeg mindes et lille samtidigt skrift, muligvis gotisk og på tysk, og så er der i et eller andet arkiv en rapport fra nogle officerer, der efter 1920 beså anlæggene, inden de delvist blev sprængt.

Guldvangs kilder var for forbindelsesbanen, Branderup - Øster Terp en lokalmand, der havde boet ved denne. For banen fra Døstrup var det en gammmel sognerådsformand i Hønning ved Arrild. Han havde som barn kommet til at skubbe til en tysk tipvogn, som så endte i Lindet skov efter en tur på flere kilometer. Nær hans gård i Hønning lå der endnu i min tid dels en rulle pigtråd, og der stod en bunkers. Det gjorde der også inde i Toftlund samt endnu en synlig for motorvejen. Inden for de sidste tyve år er i hvert fald mindst en af disse sprængt. Sognerådsformanden sendte Guldvang og undertegnede til en fætter længere østpå, der havde haft sporet gående hen over sin mark. Også han havde bekendte, som han sendte os videre til. Med flere af dem var vi på vandring på åstedet, og Guldvang fotograferede rester af banedæmninger og gennemskæringer samt mangelende sten i et stengærde efter banen osv.

Fra krigsfangelejen findes et postkort sendt af en bevogtningssoldat til sin familie. Det viser adskillige formentlig 600 mm damplokomotiver, og på kortet er der trykt Hilsen fra Fahrgard. Dette kort har ikke andet med krigsfangelejren at gøre, end at det er sendt derfra. Det viser formentlig en mergelbane et eller andet sted på egnen. Desværre er der flere lokaliteter med det navn i Nordslesvig, og de har flere af dem haft mergelspor, men at parre lokomotiver med entreprenører og mergelselskaber har hidtil ikke været muligt. Det er imidlertid en helt anden historie.

Find Guldvangs kort i Jernbanebladet og skan det ind her.

Med venlig hilsen
Bent Hansen.

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Bjarne Hansen, 15/6 2013, 13:24 (4229 dage siden) @ Bent Hansen

Hej Bent .
Jeg har et kort over netop krigsbaneforløbet gennem Døstrup og jeg har også et postkort hvor man ser den store kanonbunkers som lå i Mjolden skov der var en del af Sikringsstilling Nord .
Jeg har også et postkort med Døstrup station men der er den opført i sten .
Det store spørgsmål kommer således frem .
Er dette her kort den første bygning i Døstrup ??? Hvornår er den opført og hvornår er næste bygning så opført ??
Sidstnævnte bygning blev revet ned i 1967 .

Venlig Hilsen

Bjarne Hansen

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Winther, 15/6 2013, 21:05 (4229 dage siden) @ Bjarne Hansen

Dav
Militær banen gik ikke igennem Døstrup men til fra øst, det var ved anlæget af banen 600 mm. spor, der senere blev udvidet til meter spor, som Amtsbanerne.
Murstens bygningen er formodentlig stationen på hovedbanen, Tønder Vedsted, der er fra 1887.
Banen til kanon stillingen Ottersbøl Krat (Mjolden) var normal sporet, den udgik fra det vestlige hovedspor ved første vogter hus syd for Døstrup.
Fange lejren lagde øst for Døstrup.
Selve Sikrings linie nord ligger lidt nordligere, i en linie fra Skærbæk - Toftlund - Over Jerstal - Hoptrup
Stations bygningen på billedet kan som jeg kan regne ud have ligget 3 steder!
1.Ved fange lejren
2.Ved udfletningen til kanonstillingen
3.Ved statsbane stationen hvor militærbanen ender.
Men hvis du er intreseret i militærbanerne i Sønderjylland så er det stadig muligt at finde bogen som jeg omtalte i mit sidste inlæg.;-)
Mvh.
Bent Winther

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Bjarne Hansen, 15/6 2013, 21:37 (4229 dage siden) @ Winther

Hej Winther

Tusinde tak for dine svar .
Jeg må se at få fundet omtalte bog og se om jeg kan finde en løsning på billedet der .

Venlig Hilsen

Bjarne Hansen

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Winther, 15/6 2013, 22:38 (4229 dage siden) @ Bjarne Hansen

Hej
Der er en her.
http://www.bogtorvet.net/visboger.php?fritekst=&forfatter=&titel=MILIT%C6RE+JER...
Hvis du kan må du da gerne vise de andre postkort.
Preusserene tog alt deres isenkram med hjem inden de skulle aflevere Sønderjylland, så militær banerne blev fjernet inden 1920, sporene i landskabet er nok ved at være væk, og det samme er de der kan huske hvordan det var.
Mvh.
BENT

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Bjarne Hansen, 25/6 2013, 16:32 (4219 dage siden) @ Bjarne Hansen

Hej Herinde .
Jeg er blevet spurgt om jeg vil vise Døstrup Station , og det vil jeg gerne så her er den .
Bygningen er nedbrudt i 1967 og er så vidt jeg kan finde ud af opført på samme tid som Vestbanen / Tønder-Hvidding banen blev ført igennem i 1887 .
Skulle der være nogle herinde som ved noget andet eller evt har nogle oplysninger om hvornår den er blevet tilbygget/udvidet , ja så ville jeg blive glad .
Venlig Hilsen
Bjarne [image]

Stationsbygning eller krigsfangelejr .

af Bent Hansen, 29/6 2013, 10:46 (4215 dage siden) @ Bjarne Hansen

Hej.

Jeg har nu kortvarigt været hjemme ved mit arkiv og har fundet følgende litteratur:
SAG, Sønderjyske militærbaner under 1. verdenskrig. Artikelserie i fire dele i Jernbane Bladet. Formentlig i 1975.
Trafikkontrollør S. A. Guldvang, Militære baneanlæg i Sønderjylland. Berlingske Tidende fra søndag den 27. april 1975. Skrevet som en reaktion på avisens nylige omtale af fæstningsanlægget. Artiklen fylder godt 1½ avisside.
H. Boesgaard, Den tyske “Siegfried”-Stilling på sønderjysk Jord. Berlingske Tidende søndag den 18. november 1923.
Mogens Scott Hansen, Sikringsstilling Nord - en tysk befæstningslinje i Sønderjylland. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1992.
Guide til Sicherungsstellung Nord. Sønderjyllands Amt 1994.
Die deutsche Sicherungsstellung Nord 1916/17. Die Heimat. Heft 5. Mai 1937. 47. Jahrgang. die Gaudienststelle der NS. - Kulturgemeinde. Forsiden samt side 130 - 135.

Svend Guldvangs artikel i Jernbane Bladet har jeg desværre ikke skrevet nummer og årgang på.

Hvis du beder om Die Heimat på biblioteket, kan det godt være, bibliotekaren kigger på dig, og du måske ender i et arkiv, for bladet blev i sin tid udgivet af partiet i Det tredje Rige, nazistpartiet!

I SAGs af mig anbefalede artikel i Jernbane Bladet var der kun et gnidret kort, der næppe ville gøre sig som skanning af den kopi, jeg har til rådighed. I Berlingskes version var kortet bedre, men her er uden tvivl copyright. Sjovt nok har jeg heller ikke selv et kort. Jeg har en skitse uden copyright, fordi jeg selv har tegnet den. På den er imidlertid alle baner og Sikkerhedsstilling Nord tegnet som rette linier, hvad de absolut ikke var. De giver dog et indtryk. Jeg håber, jeg kan få den ind her i en version, der kan ses. Mediet her har visse begrænsninger for billedstørrelser, så billedet kan vise sig at blive for lille og gnidret. Desværre er 600 mm militærbanerne ikke medtaget på mit kort.

Også for teksten er der begrænsninger, så jeg har tænkt mig at lægge historien ud på min egen hjemmeside, bentsbane.dk. Selv om jeg begynder nu at lægge det første ud, vil der nok gå et års tid, inden hele historien er renskrevet og lagt ud. Materialet fylder nemlig et ringbind i A 4. Så har jeg i øvrigt også loft over min hjemme side. Det har jeg allerede ramt én gang, så jeg var nødt til at skrue ned for billedstørrelsen.

Så vidt jeg kan se, ligger der ikke andet om emnet millitærbaner fra Første Verdenskrig i Nordslesvig på nettet. Når det tager lidt tid, er det fordi, jeg også arbejder på Færøernes jernbaner, der heller ikke på nettet er noget som helst om.

Jeg har skrevet et kort sammendrag til Jernbanen.dk, men mine erfaringer siger mig, sætter jeg den tekst ind her, stiller Jernbanen.dk sig på bagbenene og påberåber sig pladsmangel. Du skal derfor søge teksten i en helt ny fil, jeg kalder Sikringsstilling Nord.

Med venlig hilsen
Bent Hansen

Hertil en kortskitse.[image]

DSB S734
Hvad er det?
Hvad er det?

Her er en lille samling på 28 jernbanebilleder optaget gennem de seneste 30 år og spørgsmålet er nu, hvad de forestiller? Forhåbentlig kan nogle af Jernbanen.dk´s jernbanekyndige læsere identificere nogle af motiverne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak