Hej Ole M.
Billedet er taget her:
www.danskebilleder.dk - Ca. 1951. Sporene mod Holstebro. I baggrunden ses ægpakkeriets høje bygning i Sandgraven.
Privatfoto. Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning. Filnavn: b765700-3-1014723351-22811-print.jpg .
@ Thomas: Herning var et godt hint!
Bedste hilsener
Niels
Kære Niels, Ole, Henning med flere
Se det er jo et par meget interessante billeder, når først man ved, hvor de er taget og hvordan de vender.
Der er to tracéer på begge billeder: En høj til venstre med den dengang eksisterende banestrækning og en lav/udgravet til højre forberedt for den dengang kommende banestrækning. Fotografen står nord for Herning med ryggen mod Holstebro og fotograferer mod Herning. Det er således indkørslen til Herning vi ser. Fotografen står på den nye bro, som skal føre hovedvejen Herning-Ringkøbing (Ringkøbingvej) over jernbanen Herning-Holstebro. Den nye tracé er endnu ikke sporlagt, men planum er færdigt og der mangler kun skærver, sveller og skinner. De to tracéer ligger så tæt på hinanden, at man på historisk atlas ikke kan se, at der er tale om en tracéomlægning. Det var ikke ualmindeligt i 1940'er og op i 1950'erne at planum stod færdigt mange år før banen blev taget i brug, hvilket skyldtes materialemangler, der var eftervirkninger fra 2. verdenskrig (kendes også fra anlægget af 2. spor Randers-Aalborg).
Og inden vi får set os om, har Steffen Vester eller Thomas Rithmester fundet ud af, hvilket nummer overkørslen lige bag fotografen havde og hvilket nummer vogterhuset havde.
Broen for Ringkøbingvej over jernbanen Herning-Holstebro er opført i 1954 og står foran en renovering jf her: http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=9891
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen