..... fortsat fra del 1:

En anden forstadsbane, der kørte ad gadesporvejsnettet ind til Oslo centrum, var Ekebergbanen:

T.v. Ekebergbanens "Vikingekip" nr. 1001 (Skabo/Siemens-Schuckert 1917, hensat 1957). Vognen t.h. E2 nr. 163 er en "Gullfisk" prototype fra 1937. Foto: JB-P.

"Vikingskipene" var første bogievogne på bynettet, hvor afstanden mellem sporene dengang var mindre end i dag. Derfor var vognbredden kun 2 m og vognenderne gevaldigt tilspidsede, så 2 vogne kunne mødes - selv i kurver. Men bogierne slog ud under vognkassen, hvorfor den særlige "amerikanske" banerømmer var fornøden. Tilsvarende kender vi fra Dresdens "Großer Hecht", der dog er fra 1929. Som det anes på foto, var disse Vikingskipe faktisk "laventrévogne"!

Ekebergbanens "Vikingskip" nr. 1001 som ret ny, foto: Narve Skarpmoen. Nasjonalbiblioteket.

Ekebergbanen anskaffede udelukkende bogievogne, og fronten af en nyere version ses her:

Ekebergbanens nr. 1013, typen kaldtes "Salonvogner", banens flagskibe (Skabo/Siemens-Schuckert 1932, udr. 1974). Vognen t.v. er en HøKa.

Afstanden mellem bynettets spor tillod efter regulering nu vogne i 2,5 m bredde med mere "normale" endepartier, skønt vognlængden stadig var godt 15 m. Ekebergbanen havde i øvrigt en driftsspænding på 1500V, men de overholdt køreplanen fint på bynettets 600V.

Ekebergbanens nr. 1013 på Jernbanetorget 1973. Foto: Lars Blystad - digitaltmuseum.no, ID: LTFF.00980.

Michael D. og I andre skal naturligvis ikke snydes for:

Ekebergbanens rutebil nr. 2 (Skabo/Berliet 1924, i drift til 1933). Benzinbussen bagved er OS nr. 745 type B6 "Flodhest" fra 1939.

Ekebergbanens rutebil nr. 1 (af serien nr. 1 - 4 fra 1924, i drift til 1931). Fotograf ukendt. Nasjonalbiblioteket.

F.v. ses "Gullfisk" E1 nr. 170, bysporvogn OS nr. 6 og en bid af HøKa nr. 234.

Om "Gullfiskene" bygget 1937-39 skal nævnes, at de i "serieproduktionen" udførtes i 2 udgaver, type E beregnet for bytrafik og type B beregnet til forstadsbaner (excl. de vestlige "bredprofilbaner"). Men efterhånden kørte de stort set "overalt". De sidste gik ud af drift 1985.

Se evt. mere i min tråd om Sporvogne i udlandet - Oslo Sporveier. Og om ledvognene i Eyolf's tråd: Los conquistadores inntar Oslos gater.

Så har jeg ellers forskånet jer for snak om Rød-, Grøn- og Blåtrikker samt bivognene, der er en historie i sig selv, og for de forskellige selskaber og deres kørsel hos hinanden med hinandens materiel, indtil det hele efterhånden indgik i Oslo Sporveier. Og for den nyere tids omorganiseringer .....

Særligt interesserede kan henvises til Thorleif Strandholt's bogserie udgivet af LTF og SHS i fællesskab. Bøgerne kan også lånes på biblo. De "indbyggede links" kan nok dække den første nysgerrighed .

Fotos, hvor intet er angivet, er ved mig (nm) 26.03.2025.

Bedste påskehilsener
Niels
En "trikk" er en sporvogn uanset type på samme måde, som en "vov-vov" var et 4-benet pattedyr uanset art, da ungerne var små