Hej i Forum,

Forestil jer f.eks. NærumBanen betjent med Triangel-motorvogne, Scandia-skinnebusser og Y-tog, alt på én gang!

Således oplevede jeg mangfoldigheden af rullende materiel ved Oslo's vestlige forstadsbaner, da jeg i begyndelsen af 1980'erne besøgte knudepunktet Majorstuen Stasjon.

Dengang bestod disse baner af: Holmenkollinjen (til Frognerseteren), Røalinjen (til Østerås) og Sognsvannslinjen (til Sognsvatn) samt Kolsåslinjen (tidl. Bærumsbanen, til Kolsås). Det hele under Oslo Sporveier's "paraply".

Jeg skal ikke her komme ind på hverken selskabs- eller ejerforhold, eller den successive konvertering til T-bane med tredieskinne og sammenkoblingen med de østlige forstadsbaner etc., men alene dvæle ved øjebliksbillederne fra dengang (HKB = Holmenkolbanen, BB = Bærumsbanen):

04.06.1981:

HKB nr. 107, Strømmen/Westinghouse 1928, udr. 1982.

HKB nr. 605, Skabo/NEBB 1951, udr. o. 2001.

HKB nr. 114, Skabo 1939, udr. 1987.

HKB nr. 110, Skabo/Westinghouse 1930, udr. 1987.

"T-bane" vogne T5 nr. 1304 + 1303, Strømmen 1978, udr. 2007 hhv. 2009.

HKB nr. 113, Skabo 1939, udr. 1989.

HKB nr. 609, Skabo/NEBB 1955, udr. o. 2001.

HKB nr. 502, Skabo 1946, udr. 1986.

"T-bane" vogne T5 nr. 1301 + 1302, Strømmen 1978, udr. 2010.

BB litra C2 nr. 405, Avløs 1954, udr. 1993.

25.02.1983:

"T-bane" T6 nr. 1320, Strømmen 1980, udr. 2010.

HKB nr. 502, Skabo 1946, udr. 1986.

BB litra C2 nr. 409, Avløs 1960, udr. 1991.

BB litra C1 nr. 422 (ex nr. 302), Skabo 1940, udr. 1992.

T-bane prototype nr. 452, Strømmen 1960, hensat 1977 og udr. 1987.

HKB nr. 608, Skabo/NEBB 1951, udr. 1987.

HKB nr. 501 (blå), Skabo 1946, udr. 1995. Vognen var malet blå a.h.t. overflytning til Kolsåsbanen

20.02.1985:

HKB nr. 612, Skabo/NEBB 1955, udr. 2001.

Alle fotos ved undertegnede (nm).

Læsestof om motorvognene:

HKB tagryttervogne: https://no.wikipedia.org/wiki/Hkb_31-43_%26_101-110
HKB stål-midtindgangsvogne: https://no.wikipedia.org/wiki/HkB_113-114
HKB stål-dobbeltvogne: https://no.wikipedia.org/wiki/HkB_500-serien
HKB trævogne 601-612: https://no.wikipedia.org/wiki/HkB_600-serien
BB litra C1, stål-midtindgangsvogne: https://no.wikipedia.org/wiki/Type_C1
BB litra C2, stål-midtindgangsvogne: https://no.wikipedia.org/wiki/Type_C2
T-banevogne, både enkeltrettede og dobbeltrettede: https://no.wikipedia.org/wiki/T1300-serien

Bedste hilsener
Niels

Spændende.
Har været forbi Majorstuen "en del" gange de senere år og har være noget facineret af de charmerende rod, som der stadig er.
Rester af HKB, lidt elektrificeringsmaster og meget godt, som vidner om en ganske anden tid.
Materiellet er dog ikke specielt spændende sammenlignet med 1980'erne....

.....
Materiellet er dog ikke specielt spændende sammenlignet med 1980'erne....

Nej, p.t. er de 115 tre-vogns MX3000 fra Siemens enerådende på Oslo's T-bane:

SIEMENS Oslo T-bane MX3000 præsenteret på InnoTrans i Berlin, 24.09.2008 (nm).

Den "mellemfaldende" type T2000 fra EB Strømmens Verksted, som kørte på T-banen fra 1995 til 2009, nåede jeg "kun" at se udstillet på UITP 51. World Congress and Exibition i 1995 i Paris.

Næste "skud på stammen" bliver tre-vogns metrotog M4000 fra spanske CAF, baseret på CAF's INNEO platform, og hvoraf der er bestilt 20 sæt med option på yderligere 90.

M.v.h.
Niels

Langt tilbage i tiden (forrige årtusind) "skød" jeg dette billede på Holmenkollen. Og hyggeligt med et gensyn af de talrige "modeller" som du har vist.

Tak for et fint skud af en vogn fra serien 601-612, bygget 1951-55. Billedet er taget før ombygningen af vognen til énmandsbetjening, hvilket for serien skete successivt 1981-87.

Jeg kvitterer med et foto af én af Holmenkolbanens første vogne:

Holmenkolbanen nr. 8, MAN/Schuckert 1897, bevaret på Sporveismuséet i Vognhall 5, Majorstuen 26.03.2025 (nm).

Teakvognen t.h. er den tidligere i tråden omtalte HKB nr. 110.

M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Tak for endnu en dejligt seværdig fotoserie.

Jeg kvitterer med et foto af nogle officerer, måske er en af dem major, i en stue i kanonbunkeren i Hanstholmfæstningen 1941-1943. Kommandanten Dietrich Knippenberg er nr. to fra venstre.

(arkiv: Hanstholmregistreringen)

Tak for foto, Morten.

Dietrich Knippenberg var kommandant for "Verteidigungsbereich Hanstholm", mig bekendt med rang af Korvettenkapitän, svarende til orlogskaptajn og ækvivalent til major i hær og flyvevåben. De øvrige ligner i mine øjne også marineofficerer, så de ville sikkert på det bestemteste have frabedt sig betegnelsen "Majorstuen" om deres messe.

Kvarteret "Majorstuen" i Oslo's bydel Frogner er opkaldt efter et hus med en velkendt offentlig kro, som lå på den østlige side af Sørkedalsveien ved det, som i dag er T-banestationen Majorstuen. Huset fra 1700-tallet er opkaldt efter major Michael Wilhelm Sundt, der angiveligt opførte huset, og som døde i 1759. Huset blev revet ned i 1913 for at gøre plads til Smestadbanens stationsbygning, som fortsat står på Husebyveien 12.

På trods af navnet "Majorstuen" var det hidtil lykkedes mig at undgå soldaterhistorier, Morten.

M.v.h.
Niels

Kom i år 2000 en periode ofte til Kolsås, det var en bane med det ældre materiel der blev benyttet.
På billedet ser man toget komme retur fra vendesporet.
I dag ligger stationen ca. 500 meter mod Oslo, og hele området der ses på billedet er i dag parkeringspladser.

Hej Michael,

Tak for foto; vognen nr. 1329 er én af de dobbeltrettede af T6 serien nr. 1319-1333. Læg mærke til, at togsættet, den er koblet med, har den nyere røde farve med blå døre og vinduesbånd (indført 1989).

M.v.h.
Niels

Meget fine optagelser.
Majorstuen står foran en total fornyelse og ombygning de næste år i forbindelse med anlæggelsen T-bane til Fornebu.
Jeg tog dette billeder på Frognerseteren i april 1977. Her var det tøvejr med regn på Majorstuen men frost og sne oppe på Frognerseteren. Vognene havde dengang remme på ydersiderne til fastspænding af ski som også Niels Munchs billeder tydeligt viser.

Majorstuen april 1977.

God morgen,

Mange tak for gode billeder, der fint afspejler materielmangfoldigheden dengang på Oslo's vestlige forstadsbaner: En 600-vogn på Frognerseteren, og på Majorstuen tagryttervogne, hvoraf de 2 med asymmetriske gavle ikke er ombygget til gjennomstrømningsvogner. Den blå C2 Bærumsbanevogn nr. 408 er fra 1958 og blandt det nyeste, banerne kunne opvise i april 1977!

Jeg kvitterer med et "nu-billede" fra Majorstuen af et 3-vogns MX3000 tog, der på sin færd mod Frognerseteren lige er dykket ud af Fellestunnelen under Majorstuhuset:

MX3000 (3315/3215/3115) mod Frognerseteren, Majorstuen 26.03.2025 (nm). T.h. ses et tog forsvinde i Fellestunnelen.

I N-Ø fløjen af Majorstuhuset, som ses t.h. på vore fotos, havde Holmenkolbanen sit domicil. Bygningen er opført 1928-32 og registreret som bevaringsværdig.

Trafikken på Majorstuen og gennem Fellestunnelen bliver, som du nævner, i årets løb påvirket af arbejderne med Fornebubanen, hvorpå de nye M4000-tog fra CAF bl.a. skal indsættes.

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels

Tak for en smuk og interessant billedserie med en fin kavalkade af elmateriel.

Jeg har kørt med tog i 25 lande, men med skam at melde har jeg aldrig trillet så meget som en meter på norske spor. Nu sidder jeg og får lyst til en tur derop. I første omgang kan man jo starte et "feasibility study", undersøge, hvordan man kan rejse rundt - for eksempel på et interrail-pas - og hvad der er værd at se i dag?

Her kommer forum ind i billedet. Er der nogle veteranjernbaner og museer, som kyndige folk vil anbefale? Og selvom vi normalt holder os strengt til det historiske, så er der måske en bane eller to i normal drift, som er et besøg værd?

Jeg vil været glad for alle input, og måske kan andre også have glæde af dem.

Bedste hilsner

Kære Hans,

Sporveismuseet i Oslo, beliggende i Vognhall 5 i kvarteret Majorstuen, rummer en stor samling af såvel sporveis- som forstadsbanemateriel. Museet er p.t. under ombygning, men ventes snart genåbnet: https://sporveismuseet.no/ .

Vognhall 5, Sporveismuseet i Oslo, 26.03.2025 (nm).

I Bergen findes Beregens Elektriske Sporvei: https://www.besporvei.net/index.html .
I Trondheim findes Sporveismuseet i Trondheim: http://sporveishistoriskforening.no/ .

En oversigt (med links) over Museumsjernbaner i Norge kan findes her: https://no.wikipedia.org/wiki/Museumsjernbane .
Norsk Jernbanemuseum i Hamar: https://jernbanemuseet.no/ .

Selv har jeg et par gange besøgt Krøderbanen: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=58347 .

En dagtur på Bergensbanen var i 1981 en oplevelse: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=15370 - det er den givetvis også i dag.

Bedste hilsener
Niels

Også jeg har relativt sent opdaget de norske jernbaners lyksaligheder, men vil her komme med nogle personlige anbefalinger. Underligt nok har jeg hidtil mest koncentreret mig om de nordlige dele af landet, men det er jo ulig nemmere med kortere ture til Oslo eller Kristiansand, hvorfra man fra Oslo nemt når ud til hhv. Tertitten og Krøderbanen og fra Kristiansand til Setesdalsbanen.

Du bør naturligvis aflægge et besøg på Norsk Jernbanemuseum på Hamar. Museet ligger cirka en kilometer nordvest for stationen i Hamar. Selve museumsbygningen er ikke så stor, som man ser ved mange andre landes nationale jernbanemuseer, men på den anden side Strandvegen ligger Museumsparken, hvor du dels i højsæsonen kan køre med Tertittoget på en ca. 500 lang strækning – det er materiel fra Urskog–Hølandsbanen (750 mm sporvidde) - og så er der i forskellige haller rundt omkring i parken udstillet lokomotiver og motorvogne, blandt andet et eksemplar af ”Dovregubben”, NSB’s største type damplokomotiv. Der er fri adgang ril selve parken året rundt, men kun adgang til hallerne med billet fra museet. I højsæsonen er der også åbent i en udmærket café i parken.

På billedet ses Tertittoget og til højre ses hallen, der rummer Dovregubben. Foto d. 8. juli 2022 (mw)

I Trondheim finder du Norges nordligste sporvej, Gråkallbanen, der begynder som sporvej vest for byens centrum, og siden bliver en veritabel bjerg- og forstadsbane. Remisen finder du ved stoppestedet Munkvoll.

Her ses motorvogn 94 på den øvre endestation Lian den 6. juli 2022 (mw).

En times kørsel med bus vest for Trondheim finder man Tamshavnbanen, Norges første elektrificerede jernbane og den eneste med sporvidden en meter. Banen er en del af Orkla Industrimuseer. Udgangspunkt er stationen i Løkken Værk, hvor der både er remise og en mindre udstilling, Herfra køres de fem kilometer nordpå til Svorkmo, hvor stationen opført i sorttjæret træ har græs på taget. Det er en fin bane, udelukkende med elektrisk drift.

Museumstoget på Løkken Stasjon 7. juli 2022 (mw)

Hvis du forvilder dig nordpå ad Nordlandsbanen til Bodø, så vil jeg anbefale, at du tilbringer mindst en hel dag i byen. Ikke for at se på tog, og jeg håber på forladelse blandt forums læsere, for dette handler ikke om tog, men fordi i Bodø finder du Norsk Luftfartsmuseum. Det har ikke noget med tog at gøre, men er et vildt flot museum, som alle, der har bare den mindste interesse for fly, bør besøge. Det er delt i to med en hal for civil luftfart og en for militær luftfart. I begge haller kommer du helt tæt på flyene, for der er kun meget få afspærringer. Kommer du i bil, er der tre timers gratis parkering udenfor. Det brugte vi på at se den ene hal. Så gik vi ud for at spise frokost i cafeteriets i museets entré, vi stillede P-skiven og brugte så de næste tre timer på den militære del af museet.

På Norsk Luftfartsmuseum finder man i hallen for civil luftfart bl.a. en Junkers Ju 52, LN – DAF, som har tilhørt DNL. Foto: 4. juli 2022 (mw)

I hallen for militær flyvning er der blandt andet opbygget et diorama i skala 1:1 med et fly, der mange år efter krigen blev fundet styrtet ned oppe i bjergene (mw)

Tak for henvisningen, Niels, om historien bag 600-vognene. Vidste ikke at de blev leveret i forbindelse med vinter OL i Oslo i 1952.
Holmenkolbanen blev omstillet til treskinnedrift og 3000-vognene indsat forud for en anden stor vintersportsbegivenhed i Oslo, VM i de nordiske skidicipliner i 2011.
Et 3000-vogntog på linje 3 holder på Majorstuen den 12.2.2025. I baggrunden ses skihopbakken Holmenkollen.

Holmenkolbanen og de øvrige forstadsbaner på vestnettet i Oslo blev naturligvis ikke omstillet til treskinnedrift men til strømskinner.

I Oslo bør du tage en tur med T-banen Holmenkollbanen, der går med hiv og sving de 11,6 km fra Majorstuen op til Holmenkollen og Frognerseteren (469 moh.). Om vinteren tager folk med banen for at stå på ski eller for at se skihopperne på Holmenkollbakken. Af samme årsag er Holmenkollen Station på billedet ombygget og udvidet til seksvognstog, mens de fleste andre stationer på banen kun kan klare to vogne. Om sommeren kan man som det ses nyde udsigten over Oslo, fjorden og fjeldene. Holmenkollbakken har også et skimuseum og en skrå elevator, der gør det muligt at komme op i tårnet og se den samme udsigt som skihopperne.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Tak for de mange bidrag gennem denne tråd, flere er naturligvis velkomne. Jeg fornemmer en vis veneration for Oslo's vestlige forstadsbaner. Derfor deler jeg med jer gerne det glædelige gensyn i Sporveismuseets samling med disse to "gamle svende":

HKB nr. 110 (Skabo/Westinghouse 1930), Vognhall 5 26.03.2025 (nm).

Vognen er nydeligt restaureret og står med påspændte ski på vognsiden. Størrelsesforskellen til Holmenkolbanens første vogne fornemmes tydeligt her, hvor den to-akslede HKB nr. 8 er opstillet ved siden af.

BB litra C2 nr. 405 (Avløs/Vickers/Siemens 1954), Vognhall 5 26.03.2025 (nm).

De blå Bærumsbane stålvogne litra C2 blev alle bygget på sporveiernes eget værksted i Avløs.

Museets omfattende samling står tæt i Vognhall 5, hvilket gør fotografering en anelse udfordrende. Qua en god kontakt ved Lokaltrafikkhistorisk Forening blev det - trods den igangværende ombygning i vognhallen - muligt at bese samlingen.

Når alt kommer på plads, og museet genåbner i løbet af indeværende forår, vil Sporveismuseet i Vognhall 5 absolut være et oplagt besøgsmål.

Bedste hilsener
Niels