Da Christian X. bro åbnede i 1930, kørte ABA stadig som normalt. På det tidspunkt var der ingen planer om en kommende statsbane til Mommark.
I efteråret 1931 blev Peter Knutzen generaldirektør for DSB, og noget af det første, han gjorde, var at rejse til Sønderborg og lave en aftale med Sønderborg Amtsråd om nedlæggelse af Vester Sottrup - Skelde, Padborg - Tørsbøl og Amtsbanerne på Als - og i stedet lade DSB overtage rutebilkoncessionerne. At han så også måtte love at (om)bygge banen fra Sønderborg til Mommark Færge til normalspor samt bygge en ny bane fra broen op til bystationen og videre til kort før Sundsmark var vist mest en gang aflad, der fik det til at glide igennem.
Der mangler altså ikke noget. Det var først i 1932, året efter postkortet blev sendt, aftalen om den normalsporede bane op gennem Jernbanegade blev indgået. Og man bygger jo normalt ikke baner i Danmark, før der er indgået aftaler og vedtaget en anlægslov...