Avatar

Søger billeder af jernbanebroen over Bangsbo Å (FFJ)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 16/2 2025, 19:21 (5 dage siden)

Jeg søger ældre billeder og gerne tegning(er) af den nittede pladedragerbro over Bangsbo Å her i Frederikshavn.
Broen fører i dag Sæbybanestien henover Bangsbo Å - indtil 1962 var det FFJ Sæbybanens tog.
De originale brofæster er der stadig og er målt minutiøst op.
Selve brodækket blev for ikke så mange år siden udskiftet til en svejst udgave, som nok virker ganske robust til formålet, men som fylder noget mindre end originalen.
Der er derfor støbt betonklodser in situ på brofæsterne, så højden passer.

Broen ligner umiddelbart samme brotype, som fandtes på statsbanestrækninger, men jeg mangler fotografisk bevis for, hvordan pladedragerne så ud, samt højde - for højdemålet på drageren (og på kvaderstenene) på denne tegning stemmer nemlig ikke overens med målene på brofæsterne i Bangsbostrand.

Jeg har ledt efter billeder alle tilgængelige steder online, og i arkiver, men uden at finde noget brugbart.
Det nærmeste er disse to vedhæftede (nedenfor) - dertil et par stykker af mine egne fra den solrige Gundlovsdag 2023, hvor jeg målte op.

Kender nogen til, hvor der kan findes billeder, som kan bekræfte pladedragernes udseende?..

På forhånd tak.

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Søger billeder af jernbanebroen over Bangsbo Å (FFJ) - Carsten B. Thomsen, 16/2 2025, 19:21 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak