![Avatar](images/avatars/27_1716721396.jpg)
For de danskofile
Kære Morten
Togfører Peter Petersen (i SFJs personalesager staves han med "t", men på Fyn udtales både Peder og Peter med "t").
Oprindeligt møllersvend. Portør II Svendborg 1.4.1877, portør I sammesteds 1.4.1882, bremsevogter 1.4.1883, konduktør II 1.1.1891, konduktør I 1.10.1894, togfører 1.4.1898, afsked efter ansøgning med pension 1.7.1920.
Hvor? Stangrækken og den betonstøbte perronforkant tyder stærkt på Odense-Svendborg banen, oprangeringen og solens stilling tyder på et person- eller iltog om eftermiddagen. Mit bedste gæt er Stenstrup, fordi der har været tid til at tage et billede f.eks. ved en togkrydsning. Ved de andre mulige stationer (Hjallese, Rudme og Sørup) holdt togene ikke så længe!
mange hilsener fra
Lars V-N
Hej Lars
Togfører Peter Peteren var min oldefar og jeg ville meget gerne finde oplysninger om ham men kan ikke finde SFJs personalesager på Rigsarkivet. Kan du hjælpe mig med et link ?
PS Jeg har arvet hans togfløjte .
Med venlig hilsen.
Anne-Marie Huusfeldt
Kære Anne-Marie
Omtalte "Lars" er nu afdøde Lars Viinholt-Nielsen. Lars havde en del af SFJ's arkiv hos sig selv. Men det var forberedt således, at SFJ-arkivet efter Lars' død skulle overgår til Landsarkivet for Fyn (der er en del af Rigsarkivet). Så det er der du skal lede - også selv om det ikke lykkedes i første omgang.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen