årstal på dette billede

af D 826, 5/2 2025, 21:11 (2 dage siden)

Hejsa

Jeg er formand for Tagrytteren H0 Modeljernbane klub i Slagelse. Vi er i gang med at bygge en model af Havrebjerg station anno 1955. Jeg har fundet et gammelt billede, hvor man i venstre side ser en meldeklokke. Der er dog noget der virker mystisk for mig, idet at der på billedet er omløbsspor, men kigger man på luftfoto på nettet, Danmark set fra luften, og krak kort 1954, så er omløbssporet ikke med. Jeg kunne derfor godt lide at vide hvor gammelt billedet er.

[image]

Jeg har skrevet til Havrebjerg lokalarkiv, men har ikke fået noget svar. Klubben vil gerne lave stationen så historisk korrekt. Og hvis omløbssporet er taget op under eller før 2 verdens krig, så skal det naturligvis ikke være på anlægget anno 1955.

Et andet spørgsmål, er hvad bygningen ude i den fjerneste ende af stationen (til venstre for den hvide plet på billedet) i retning mod Høng, har været brugt til, er det mon en kreatur stald, til omlæsning fra lastbil til jernbane vogne..

Mvh. D 826 - Martin

Avatar

årstal på dette billede

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 6/2 2025, 17:07 (1 dag, 7 timer, 11 min. siden) @ D 826

Vi er i gang med at bygge en model af Havrebjerg station anno 1955.

Har du undersøgt, om der ligger en sporplan i Arkivet for Jernbaner?

--
[image]

årstal på dette billede

af D 826, 6/2 2025, 17:18 (1 dag, 7 timer, 1 min. siden) @ Tommy Nilsson

Vi er i gang med at bygge en model af Havrebjerg station anno 1955.


Har du undersøgt, om der ligger en sporplan i Arkivet for Jernbaner?

Hej Tommy,

Nej det har jeg ikke. Er ikke helt med på hvilket arkiv du mener. Men det jeg har kunne spore mig frem til via luftfoto, er at der var et 2 spor på Havrebjerg fra start af banens start i 1890'erne og frem til ca. 2 verdenskrig. Og så er det kommet igen engang i 1980'erne. Det har hjulpet en del at studere luftfoto på "Danmark set fra luften".

Mvh. D 826 - Martin

Avatar

årstal på dette billede

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 6/2 2025, 17:20 (1 dag, 6 timer, 58 min. siden) @ D 826

Vi er i gang med at bygge en model af Havrebjerg station anno 1955.


Har du undersøgt, om der ligger en sporplan i Arkivet for Jernbaner?


Nej det har jeg ikke. Er ikke helt med på hvilket arkiv du mener.

Klik på linket!

--
[image]

årstal på dette billede

af Martin Wilde, 6/2 2025, 18:33 (1 dag, 5 timer, 45 min. siden) @ D 826

Jeg kan anbefale, at du læser nogle bøger. Det er ikke alle svar, man kan finde på nettet.
I Jernbanehistorisk Årbog '98 finder du en artikel om Slagelse - Værslevbanen, skrevet af Ole-Chr. Munk Plum. Bogen er udsolgt fra forlaget, så du skal nok en tur på biblioteket.
Og så vil anbefale dog samme forfatters bog fra 2001 om Høng-Tølløse Jernbane. Bogen udkom i anledning af HTJ's 100-års fødselsdag.
I sidstnævnte bog kan du læse, hvornår der igen kom vigespor i Havrebjerg, for det skete ikke i 1980'erne, men langt senere. Vigesporet kom naturligvis først efter HTJ havde købt strækningen Slagelse - Høng af DSB, for DSB havde ingen interesse i at bruge penge på at lægge et vigespor i Havrebjerg, når DSB kun brugte Slagelse - Høng (- Gørlev) til et dagligt godstog. Bogen om HTJ er ikke udsolgt, klik på linket.
Jeg kan ikke huske de eksakte årstal, og mine eksemplarer af de to bøger står ikke her, hvor jeg sidder, så derfor får du ingen årstal her.

Avatar

årstal på dette billede

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/2 2025, 18:12 (1 dag, 6 timer, 6 min. siden) @ D 826

Hej Martin,

Billedet, som du spørger om, er et udsnit af et tre- eller firedelt postkort fra mellemkrigsårene. Så du kan stadig tro på det du ser på luftfotoet fra 1954. Det er ikke synsbedrag.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak